Shadow World tid: 01-06-6069 til 16-06-6069
DK tid: Lørdag d.21 april 2007 kl. 14:30 - 02:00
Til stede var: Kheldar Rhodan, Lawrence Charles Rowentree IV, Jack den Rejsende, Allan Østerby, Rolf Retrosol, Xerxes Xenoz, og Korous Wildbringer.

Gruppen var jo aldrig nået til Tendorn i det lille land Reandor hvor pigen Aloika havde arevet en lejlighed. Så nu gik det med raske skridt gennem det sydlige Thanor indtil gruppen nåede den store flod Tarniren der danner en fysisk grænse mellem Thanor wastes og riget Reandor. I grænsebyen Mendorn hyrede gruppen en karret til at fragte dem sydpå mod landets hovedstad Tendorn, dem i gruppen der havde heste lod dem opstalle i den udemærkede kro “Den knuste kølle”. Det gik hurtigt til Tendorn og i byen fik de hurtigt fundet lejligheden, desværre er Reandor et lidt besværligt rige når det kommer til ejerskifte og love, for Reandor er faktisk hvad man kan kalde den sidste rest af det store Emeriske empire der strakte sig over hele emer i næsten 1000 år indtil det for 4000 år siden faldt fra hinanden. Reandor har holdt fast i de gamle systmer og dermed også det meget komplicerede og temmelig bureaukratiske rets system som er gearet til at drive et emperie men måske lige er kompliceret nok til et meget lille rige som Reandor faktisk er. Men det virker hvis man kender reglerne og har en god advokat. Gruppen havde hverken advokat eller kendte til regler så det blev noget af en juridisk rutsjetur hvor Jack bla. fik viet Aloika og Lawrence uden deres vidende. Det lykkedes dog med hjælp fra en lokal soldat ved navn Zoron LeFey at finde en advokat der var til at betale og dygtig nok til at hjælpe gruppen. Det endte godt med at Lawrence og Aloika blev sepereret ,Lawrence kan dog ikke formelt vies i Reandor igen, (medmindre han udfylder en 231A-4) Gruppen ville gerne tilbage til Thanor da de havde et kort til et ruin tempel hvor der sikkert ville være store skatte. Da Zoron ikke havde meget andet at give sig til slog han følge med gruppen da de drog nordpå igen. Følget fandt templet og undersøgte hvad der stod tilbage over jorden, kæmpede mod store edderkopper og drog så tilbage til den nærmeste by ved navn Klagg for at købe modgift og gøre kalr til at gå ned i krypterne under templet. Vi stoppede her.

Shadow World tid: 16-06-6069 til 19-06-6069
DK tid: Onsdag d.16 maj 2007 kl. 20:00 - 01:00
Til stede var: Allan Østerby, Xerxes Xenoz, Iriatienne Zondiaalis og Malim Narum.

Gruppen forhørte sig om det tempel de sidste gang kom i kontakt med. Historien om templet “Temple of the restless sleep” er egentlig et Scalû tempel som er ca. 2000 år gammelt. Templet blev bygget af en sær nærmest flagellantisk kult der slog sig ned i det øde og forladte Thanor. Den stiftende ypperstepræst Urnotan Serot måtte have gjort det godt for templet blev i hans levetid ganske stort og prægtigt på trods af de barske vilkår i Thanor, Urnotan var nok den store bygger og samler, men han var ikke den store kæmper dertil havde han sin tro følgesvend og Scalû paladin Issard-Naal, der på bedste vis forsvarede byggeriet og templet når vilde dyr eller røvere angreb. Issard-Naal var en meget troende paladin og hans magiske evner var bestemt ikke små, Issard var en stor frygtingydende kulsort Jaader (Lankanok) altid med håret i lange dreadlocks og et mægtigt 2 håndssværd “Grip of Scalû” i nærheden. Issard havde fra barnsben altid havde haft en god forbindelse til Scalû i sine drømme og i pressede situationer sagde man at Issard kunne hente Scalûs personlige tjenere med i kamp. Urnotan Serot døde af en svær sygdom inden han kunne se templet færdiggjort, ved Urnotans dødsleje svor Issard-Naal at han ville holde sit løfte med altid at stå den ældre Urnotan bi i himmel og på jord så paladinen lagde sit sværd og sig selv i samme grav Urnotan blev lagt i.

Det tog de følgende ypperstepræster for tempelet flere hundrede af år at gøre hele templet komplet på trods af at Urnotan i sine 40 år havde færdiggjort mere end 70% af byggeriet. Men det lykkedes og templet blev med tiden kendt for at kunne helbrede folk for alskens sygdomme og sår og der kom flere og flere derud på trods af templet ensomme placering midt ude i vildmarken. Men som tiden gik blev templet nu desværre mere kendt for at der forsvandt pilgrimme derude og som årene gik turde færre og færre rejse derud. Til sidst tog ingen derud længere og vejene til templet forfaldt og stedet blev totalt isoleret.

Ingen hørte fra stedet i mange hundrede år indtil en folk eventyrere kaldet Baranors Battlegroup i begyndelsen af 6000-tallet kom til Klagg hvor de fortalte de havde kæmpet i 24 timer uafbrudt mod en horde af undeads og lugrokier der skjulte sig i hvad der nu var ruinerne af templet. Hvad der var sket med templet vidste ingen. Gruppen fortalte de havde fundet en særlig nøgle som var meget vigtig for at kunne komme ind. Baranors Battlegroup drog videre og om de tog tilbage til templet eller et andet sted ved ingen, de vendte i hvert fald aldrig tilbage.

En mand i Klagg ved navn Argus Ramone fortalte han vidste hvor nøglen var og han gerne ville føre gruppen derhen. Nøglen skulle hentes ved en gammel kone der boede lidt udenfor byen, man skulle gennem en klippedal med nogel udtørrede træer og på vej gennem denne besværlige og ufremkommelige dal blev gruppen angrebet af glubske Jadebacks (også kendt som Allanbiller). Disse bliller blev dog meget hurtigt slået ned og Argus var meget imporneret, faktisk var han så imponeret at han trak nøglen ud fra sin kåbe hvor han havde skjult den. Det var en sær nøgle -formet som en stor mace med et mystsik stjernehoved til en meget kompliceret lås. Malim blev sur på Argus over han havde snydt dem men Argus undskyldte sig med at han jo ikke ville give nøglen til hvem som helst og han derfor havde ledt dem ned i dødens dal som er svært plaget af Jadebacks, for at se om gruppen af eventyere nu også kunne forsvare sig selv, og nu skulle de vist også til at komme tilbage af for der ville helt sikkert være flere Jadebacks på vej. Tilbage i byen Klagg blev det aftalt at Argus tog med ned i krypten, og nu var han jo også sikker på at de folk han rejse med kunne slås, så gruppen rejste ud til templet igen og sneg sig ned i krypten gemmen et sammenstyrtet loft, Allan væltede dog selv ned på rimelig uelegant vis, men elegance og Allan har heller aldrig været et par. Nede i krypten kom det til kamp mod edderkopper og undeads og der blev opgså reddet en ranger ved navn Neeme som var styrtet gennem et tag lænegere væk og havde skjult sig for de væmmelige undeads, han var klart nok meget begejstret for at blive reddet og lovede gruppen en magisk kniv hvis de ville tage ham tilbage til Klagg hvor han boede. Gruppen drog tilbage til Klagg for at hente forstærkninger og den magiske kniv -Det var jo kun Malim, Irriatienne, Allan og Xerxes der var draget derhen denne dag. Vi stoppede da gruppen nåede Klagg.

Shadow World tid: 16-06-6069 til 21-06-6069
DK tid: Lørdag d.19 maj 2007 kl. 19:00 - 02:00
Til stede var: Allan Østerby, Malim Narum, Jack den Rejsende, Lawrence Charles Rowentree IV og Peder Tomasen.

I byen Klagg skiftede gruppen nogle folk ud da Xerxes og Irriatienne ikke havde tid til at drage derned igen grundet en vidtgående diskussion om magiske evner. Derimod drog Lawrence, Jack og Peder med ned denne gang. De to magikere blev på kroen “Den Fagre Mø” Nu skulle det afsluttes, Argus Ramone havde også presset på for at komme videre længere ned i krypten -Argus virkede en smule desperat og lidt bekymret men det var kun Xerxes der bemærkede det men sagde intet da Irriatienne i samme øjeblik kom men et for Xerxes komplet latterligt argument og spatial placering af essenceflows gennem særlige knudepunkter. Resten af flokken nåede frem til Templet igen efter at have bekæmpet en flok Jadebacks (Dette område var virkelig dybt inficeret med disse glubske kæmpebiller). Gruppen kom hurtigt ned i krypten, dog faldt Allan igen og denne gang Lawrence ligeså -Ingen kom dog slemt til skade. Der gik ikke længe før gruppen kom i kamp med en meget stor gruppe skeletter som Allan kastede sig hovedkulds lige ud i midten af og resten af gruppen måtte tænke hurtigt hvis ikke alt skulle tabes. Heldet var dog ikke med de udøde i denne kamp og trods næsten lige odds blev skeletterne nedkæmpet efter en lang kamp. Gruppen drog videre og slåssede igen mere flere skeletter og et par store edderkopper, men da gruppen nåede et rodet rum hvor der over alt var skrevet ordene “Luk ham ikke ud!” blev gruppen lidt bekymrede -Argus mente gruppen bare skulle haste videre mod krypten og ikke tage sig af sådan en fjollet gammel advarsel og desuden stod der jo ikke hvem der ikke skulle lukkes ud?. Folkene i gruppen blev nu alligevel lidt mere forsigtige. Pludselig stod der et spøgelse foran gruppen -det var en kvindelig figur der med en hæs stemme advarede gruppen mod at åbne til laveste niveau af krypten for det var slet ikke længere Urnotan og Isaad-Naal der lå i krypten med derimod en stor licht der for 600 år siden havde søgt derned for at skjule sig og for at komme til kræfter igen oven på en mislykket kamp mod en Loremaster. Lichten Azzardin Baehell ventede nu blot på at nogle ville åbne krypten så hun igen kan rejse fra støvet, styre sine skeletter og dræbe alle i området så hun kan få sin “bone horde” igen. Spøgelset fortalte gruppen at der i den nordlige ende af kælderen -ikke langt far nedgangen til krypten var en stor sokkel der holdt loftet sammen, hvis gruppen styrtede denne sokkel sammen ville det hele kollapse oven på krypten og Azzardin ville være fanget for evigt. Spøgelset forsavndt herefter. Alle i gruppen kiggede på hinanden -selv den før så entusiastiske Argus så noget bekrymret ud nu. Gruppen søgte tilbage til Klagg, nu skulle der vist bruges en person der havde mere kendskab til besværgelser og magi.

Shadow World tid: 21-06-6069 til 23-06-6069
DK tid: Fredag d.25 maj 2007 kl. 22:20 - 23:00
Til stede var: Malim Narum, Jack den Rejsende, Lawrence Charles Rowentree IV, Rolf Retrosol, Xerxes Xenoz og Kheldar Rhodan.

Der blev ikke spillet alverden denne dag da vi havde bruget hele eftermiddagen og aftenen på at gøre kælderen meget grundigt ren. Alle møbler kom ud og alle ting røg ud. Det hele blev vasket i grundrens og derefter rodalon -Også vores raflebærere, vi stillede det vi skulle bruge til at spille den aften på plads igen så vi ihvertfald er max klar næste gang vi skal spille.

En meget kort aften hvor vi bare spillede lidt i kroen “Den Fagre Mø” i byen Klagg. Der skete ikke noget der kan bruges mange linjer på at fortælle om.

Shadow World tid: 23-06-6069 til 26-06-6069
DK tid: Fredag d.1 juni 2007 kl. 16:30 - 01:30
Til stede var: Jack den Rejsende, Lawrence Charles Rowentree IV, Xerxes Xenoz, Kheldar Rhodan, Valo Tæskelainen og Elladin Cüfind'l.

Den store gruppe drog ned i det fordømte tempel endnu engang, denne gang skulle enten templet eller Azzardin Baehell knuses. Det kom til mange kampe med Azzardins horder og gruååen nåede da heller ikke at kæmpe sig igennem inden vi måtte sige stop for aftenen. Da vi stoppede var gruppen midt i templet.

Shadow World tid: 26-06-6069 til 28-06-6069
DK tid: Lørdag d.16 juni 2007 kl. 17:00 - 02:30
Til stede var: Jack den Rejsende, Lawrence Charles Rowentree IV, Elladin Cüfind'l, Allan Østerby og Korous Wildbringer.

Der var på mystisk vis sket lidt udskiftning i gruppen men på trods af at den mægtige Peder og den farlige Malim var borte fortsatte gruppen. Allan var nemlig stadig iblandt gruppen og desuden var nybegynder animisten Korus kommet til for at hjælpe. Lawrence, Jack og Elladin var desuden heller ikke nye i faget så de kunne også et par tricks når det kom til kamp. Og så var der jo Argus Ramone der kunne lidt magi fra tid til anden. Og kamp kom der, gruppen huggede og kæmpede sig frem til rummet hvor der var nedstigning til krypten. Lawrence bar nøglen så de kunne godt komme ned, men det havde været en svær kamp at indtage rummet og ingen vidste hvornår Azzardin igen ville forsøge at fravriste gruppen nøgen som besglede hendes frihed. Efter nogen debat blev det besluttet at ødelægge søjlerne der holder loftet oppe og på den måde forsegle krypten yderligere. Søjlerne var af træ og gruppen havde fundet en del sprit og klæder forinden så ved at stikke ild til dem ville det kunne lade sig gøre at styrte det sammen. Allan foreslog de satte ild til søjlerne og SÅ drog ned til Azzardin og kæmpede mod hende og hendes horder. På den måde ville Azzardin helt sikkert tabe for hvis hun dræbte gruppen ville hun få taget i masken og hvis de dræbte hende var hun jo død…… Forslagt blev ikke kommenteret af de andre der fortsatte med at stille brænde op. Det hele blev stukket i flammer og gruppen løb og ventede til ilden havde godt fat i hele underetagen og så ventede de blot til det hele begyndte at styrte sammen. Da ruinen var yderligere jævnet med jorden drog gruppen velfornøjende, trætte og lidt sodede tilbage til byen Klagg hvor gruppen nu gør sig klar til at rejse mod “Waterfall City” og derfra sydpå mod Nuyan-Khôm langs Mountains af Ash. Vi stoppede her.

Shadow World tid: 28-06-6069 til 20-07-6069
DK tid: Lørdag d.7 juli 2007 kl. 14:00 - 01:30
Til stede var: Jack den Rejsende, Rolf Retrosol og Kheldar Rhodan.

De tre gutter besluttede sig i hvert fald for ikke at rejse mod Waterfall City da rejsen derfra mod Nuyan-Khôm ville være alt for farlig. Så ustedet blev der lagt en rute der førte vest om Lake of Glass gennem Reandor til Nuyan-Khôm. På den måde kunne Argus også komme hjem til sin by Tendorn hvor han havde sit bibliotek hvor også Kheldars kæreste Aloika Sulud boede. Så der var ikke meget at rafle om og de tre eventyerer og Argus drog mod Tendorn. Gruppen nåede til Randors hovedstad og boede et par dage ved Aloika inden de drog videre mod Ashenoq -Hovedstaden i Nuyan-Khôm Vi stoppede da gruppen nåede Ashenoq.

Shadow World tid: 20-07-6069 til 27-07-6069
DK tid: Fredag d.30 november 2007 kl. 18:20 - 01:00
Til stede var: Rolf Retrosol, Kheldar Rhodan, Lawrence Charles Rowentree IV, Xerxes Xenoz og Armo Dhir.

I Ashenoq som jo er hovedstaden i riget Nuyan-Khôm stod Rolf, Lawrence , Xerxes og Kheldar og kiggede sig om efter et sted at få noget at spise og måske handle lidt. Nuyanier sætter nemlig meget stor pris på håndværkere af enhver art, og gør næsten alt håndværk til en kunst, Nuyani produkter er i meget høj kurs i Sel-Kai og selv i Rhakhaan er det kendt grundet dets meget gode kvalitet og smukke udførelse. Så hvis man tror priserne er høje i Ashenoq har man ikke set hvad det samme produkt ville koste i Haalkitaine. Riget Nuyan-Khôm er det største på Silaar halvøen og regeret i en slags federation af 10 store klaner som udgør 60% af befolkningen i landet. Der er ca 10% udlændinge og resten af befolkningen kommer fra mindre og ubetydelige klaner som der da også henvises til som klanløse eller Joh-yan som det hedder på Nuyani. De klanløse fungerer oftest som handelsfolk, tjenere eller lavbønder -eller andre hverv af lav social status. Der er en ekstra grad af lavstatus, man kan nemlig være Usynlig (Notanu) det kan man kun blive som følge af en straf, oftest er de usynlige helt udvist af landet, de bærer alle et brændemærke på kinden under højre øje, så alle og enhver altid kan undgå kontakt med en usynlig -Det er meget skamfuldt blot at kigge på en Notanu.

Faktisk havde Kheldar et brev fra lige netop en Notanu han havde mødt for en månedstid siden i Thanor Wastes. Denne person havde bedt Kheldar bringe et brev til hans bror Dhrayan Kyan Yan. Det var ikke let at finde rundt i byen da overraskende få talte andet end Nuyani, der var dog enkelte der kunne tale halvdårligt Erlin og New-Emer. På gaden mødte Kheldar en tigger, gav ham lidt penge og efter en kort snak viste det sig at manden blot var en arbejdsløs Joh-yan der tiggede når han ikke havde job, så det var ikke en ynkelig sjæl eller noget blot en mand der var på en slags arbejde. Denne indstilling ramte noget i Kheldar og da manden også talte godt Erlin og New-Emer besluttede gruppen at hyre manden som guide til byen. Manden hed Larhyan Nan Boh eller blot Boh og viste sig at være et rigtig godt bekendtskab. Boh viste rundt i byen og kunne vise gruppen til et godt sovested tæt på en god kro. Man har traditionelt ikke både overnatnings- og bespisningsvirksomhed i en bygning i Nuyan-Khôm. På det gode spisested tæt ved hotellet gruppen boede på mødte de en anden udlænding ved navn Volmer Bass der meget gerne ville hyre gruppen til at udforske et gammelt forladt tempel ikke så langt væk fra Ashenoq. Men der var et eller andet ved Volmer gruppen ikke helt kunne stole på så de valgte at takke nej for denne gang og så måske møde ham senere på samme spisested. Volmer sagde de bare kunne komme forbi da han ofte frekventerede kroen. Dagen efter viste Boh gruppen hen til Dhrayan Kyan Yans hus og manden blev meget glad for at høre fra sin bror omend det var en stor hemmelighed han fik brevet. Dhrayan Kyan Yan eller blot Yan kviterede med en Zornt som tak for hjælpen. Da Yan hørte lidt mere til hvad gruppen lavede, kunne Yan fortælle han havde en fjern slægtning der sikkert godt kunne bruge deres evner, da slægtningen havde problemer med en troldmand som var begyndt at modvirke hans virksomhed. Det var lige noget der faldt i gruppens smag da de nemlig også havde fået selskab af troldmanden og elveren Armo Dir som de egentlig havde mødt for længe siden på skibet mod Emer. Armo var rejst til Ashenoq for at finde nogle spændene bøger om magi og faktisk havde Kheldar lige netop et par bøger i sin taske der var særligt spændene nemlig: Dark summons og Matter disruption. Begge bøger indeholdt magi der tydeligvis trak sine kræfter fra Unlife men hvis denne styrke kunne tæmmes ville mulighederne virkelig være meget store -Tænk at bruge de mørke kræfter til at gøre godt med, en troldmand ville blive dobbelt så stærk ved at tappe på disse kræfter? Armo havde ikke tænkt sig at falde i klørene på Unlife men dets evner tiltalte og hvis man bruge det forsigtigt og kun i nødstilfælde ville risikoen være minimal og gevinsten maksimal. Armo Dir købte hurtigt de to bøger af Kheldar der heller ikke mente de var farlige i den rette persons hænder. Xerxes glædede sig også til at se hvad der skete når Armo Dir engang skulle til at bruge kræfter fra Unlife. Lawrence og Rolf blev ikke indviet i denne lille handel, da sikkert ikke ville kunne forstå storheden i projektet. For at nå hen til Dhrayan Nohr Jack der havde et problem med denne her troldmand blev det besluttet at der skulle købes ridedyr til de folk som manglede og Boh blev hyret som guide til byen Pohun. Xerxes fik sig en pony ved navn Magic bubble og Armo fik en quaterhorse ved navn Don Ho, denne hest omdøbte Armo dog hurtigt til Tiny Bubble. Rejsen gik enddog meget fredeligt til den mindre by Pohun og derfra en halv dag ridt til mine kontoret hvor Dhrayan Nohr Jack eller blot Jack holdt til. Jack fortalte at de havde et åbentbrud en små to timers gang fra kontoret hvor de minede efter ædle metaller og andet. De havde hyrret denne troldmand Vielderz Goret da han sagde han var god til at nedbryde sten i en fart ved hjælp af magi. Vielderz var da også en god arbejdskraft oend han var noget uforsigtig og en dag gik det da også galt og flere af de andre arbejdere blev kvæstet og dræbt i en skred han forårsagde da han igen var temmelig uforsigtig i hans brug af magi. Da formanden ville have fat i Vielderz blev Vielderz åbenbart så panikken at han pludselig kastede magi på formanden og knækkede begge hans arme og et ben på 1 minut. Resten af brudet blev hurtigt tømt for de andre arbejdere da de flygtede og formanden måtte humpe ud. Vielderz plyndrede det lokale kontor formanden hold til i og svor han ville have flere penge inden dette var omme. Da militsen fra Pohun nåede frem var Vielderz over alle bjerge og der var ingen spor af ham. Siden havde Vielderz og desværre ofte overfaldet de arbejdene omkring bruddet og for nylig var han han ikke alene, han havde fået hjælp af nogle dæmoner med køller. Hver gang militsen kom var Vielderz væk, og Jack havde prøvet at sende 3 forklædte krigere derhen, men de var forsvundet og Jack var bange for at de var blevet slået ihjel af Vielderz og hans bande. Jack håbede at denne nye gruppe ville klare sig bedre end de sidste. Vores gruppe forklædte sig og drog derhen hvor Vielderz sidst var set og derfra sporede Kheldar Vielderz så godt han kunne. Desværre viste det sig åbenbart at være et forket spor da det førte til en gammel forseglet mine der viste sig at være fulde af undeads. Vi stoppede uden for denne forseglede mine.

Shadow World tid: 27-07-6069 til 01-08-6069
DK tid: Lørdag d.29 december 2007 kl. 16:30 - 01:00
Til stede var: Kheldar Rhodan, Lawrence Charles Rowentree IV, Xerxes Xenoz, Armo Dhir, Malim Narum, Haldolir Fallos, Elladin Cüfind'l og Peder Tomasen.

Gruppen i selskab med Larhyan Nan Boh jagtede Vielderz Goret i de sorte hajtandsbjerge og efter ikke så lange havde Kheldar sporret troldmanden. Efter en længere jagt blev Vielderz endelig fanget i en kløft. Men Vielderz gav sig ikke uden kamp og en lang lang lang kamp blev indledt. kampen endte med at Vielderz og han dæmoner var blevet nedkæmpet. Vielderz blev slået ned af Malim og faldt bevistløs til jorden. Vielderz ting blev plyndret og Vielderz bevistløse krop blev bragt for Dhrayan Nohr Jack der kvitterede med den lovede belønning til flokken. Vielderz blev ført bort i lænker og vi stoppede dagen her.

Shadow World tid: 01-08-6069 til 05-08-6069
DK tid: Lørdag d.2 februar 2008 kl. 17:30 - 01:00
Til stede var: Kheldar Rhodan, Lawrence Charles Rowentree IV, Xerxes Xenoz og Armo Dhir.

Det var rigtig længe siden vi kun havde været 4 i alt, det viste sig at være en rigtig god aften med en masse spil og sjov, det er bestemt ikke sidste gang vi spiller så få.

Xerxes, Armo og Lawrence ville gerne se noget mere af Nuyan-Khôm men var lidt uenige om hvor de skulle drage hen. De have ingen planer så hele riget var åbent for dem. Larhyan Nan Boh foreslog de fik set den store havneby Shaito som var landets og nok Emers vigtigste handelsby mht. kontakt til Namar-Tol Loari elverne, der kunne man altid få fingre i fed Loari teknologi til en relativ billig skilling. Bohs forslag blev godtaget de gruppen ikke helt syntes de var nok til at pløje Værken Mire tom for skatte. Boh tog i forvejen for at sørge for et sted at bo og for at undersøge muligheden for et Visum til Namar-Tol. Boh rejste med det samme Dagen efter drog de tre eventyrere afsted mod Shaito, turen regnede de med ville blive rimelig fredelig siden de blot skulle følge kystvejen fra Phon hvor de var nu. De tre venner rejste afsted om morgene i godt humør langs en vej der var i ret god stand. Med vidstrakte stepper på den ene side og en dejlig subtropisk kystlinje på den anden, samt en mind vind der blidt ramte vennerne kunne starten på turen næsten ikke have været bedre. Armo Dir holdt godt øje med vejret da en af hans store hobbies åbenbart var meteorologi og han kunne fortælle det gode vejer ville holde et par dage men at der så nok lå lidt dårligere vejr forude. At rejse i Nuyan-Khôm er egentlig ret nemt, der er ikke vilde røvere eller sultne trolde langs de store veje og alt virker nemt. Gruppen kom igennem et par mindre byer hvor folk hilste høfligt men ikke tale et sprog gruppen forstod. Ved aftenstid fandt Lawrence et flot sted med god udsigt over den azurblå bugt og saftigt græs til ridedyrene der hele dagen havde båret gruppen. Da gruppen havde lavet et bål og spist deres mad og skulle til at slå teltene op for natten gik det op for dem at ingen af dem havde medbragt et telt? Lawrence undskyldet sig med at han have aftalt med alle andre han rejste med at han bare kunne bruge deres så han havde altså ikke for vane at selv have et telt. Xerxes var ligeså forvirret - Der plejede altid at være en anden der havde telt med? Og Armo Dir foretrak egentlig at sove på sin bedroll under den klare stjernehimmel. Lawrence og Xerxes fik dog overtalt Armo til at han, som jo sov ude og kendte så meget til vejret kunne lave en bivuak til gruppen. Armo var ikke meget for det da han egentlig kun havde læst om den slags og aldrig rigtig prøvet at lave det. Men det gik rigtig godt og Armo fik lavet en super bivuak som alle tre kunne sove i for natten. De næste par dage gik på samme måde med dejlige udsigter og varme vinde. Dog fik gruppen i en by købt 6 stk. 3½ meter lange pæle og en 30meter stof i en rulle som de kunne lave lejr med i fremtiden. En morgen blev Armo dog pludselig svært bekymret for hvordan vejret nu ville udvikle sig. En frygtelig storm var på vej, og måske var det endda en essence storm der var på vej! Siden Armo før have været god til at forudsige vejret var de to andre i gruppen lydhøre over for Armos varsler. Vejret var blevet lidt dårligere men stadig gdot nok til at man kunne rejse i det. Gruppen var dog for langt væk fra Shaito til at kunne nå derhen og desuden var det en havneby som nok ikke var sikker i en så voldsom storm som var på vej. Lawrence anbefalede gruppen drog ind mod fastlandet ved næste sidevej. Over middag var det begyndt at regne og blæse en smule mere og samtidigt kom den lille flok forbi en sidevej der gik ind i landet, den førte til en by men ingen fra gruppen kunne læse hvilken. Men det var også ligegyldigt for man havde under alle omstændigheder brug for læ de næste 4-5 dage mens stormen stod på. Efter et par timer nåede gruppen en lille atypisk by, den mindede mere om en Reandoriansk by og det skulle da også vise sig at være en lille Reandor enklave. Byen hed Citsei og havde en god kro ved navn “Den grå mare”. Der blev gruppen indlogeret og der var mange der interesserede sig for Armo siden han var elver og det var ikke noget man så meget til i den by, og det på trods af der faktisk boede en enkelt elver i byen ved navn Aldiri Nishlin, han havde en lille sær butik der solgte magi, dimser og dingenoter, men Aldiri kom alrig rigtig ud af butikken og han sad især aldrig på kroen og spiste. Så Armo tiltrak sig en del opmæksomhed. En gæst på kroen stod ud som en mystisk mand, han hed Marcus Chalicht. Og Marcus viste sig på mange måder en velsignelse for den lille by Citsei, han var en meget venlig og meget velanset herre i byen, der var noget dragende næsten magisk ved ham, en meget charmerende nobel herre. Marcus havde blandt hjulpet byen byen med at betale bla. en ny brønd da den gamle en nat løb tør. Villa R'Cuul er Marcuses store hus i udkanten af byen, det er et mørk sten hus med smukke men dystre udskæringer, vinduerne er små og med tætte mørke gardiner. I husets have er der opført et gravkammer til ære for Marcuses afdøde kone Eleonora Chalicht. Gruppen troede starks det værste om Marcus og de han aldrig belv set i dagtimerne blev de først rigtig mistænksomme, da der tilmed var forsvundet en måske to unge kvinder i byen den sidste tid, mente Xerxes og flokken at synderen måtte være Marcus. Så en aften efter et kro besøg hvor Marcus lovede at følge to piger hjem sneg Xerxes sig efter, istedet for at følge de to piger hjem tog han dem begge med hjem til sit eget hus. Xerxes sneg sig hjem og dagen efter ville de finde ud af mere. Det viste sig at de to piger var hjemme ved deres familier om morgenen ude der var sket noget særligt med dem, de huskede ikke rigtigt at de ikke var blevet fulgt lige hjem. Xerxes ville bruge en særlig kraftig besværgelse til at skue en af pigernes sind dybere end hun selv vidste hun havde. Men det var en meget besværlig formular der skulle fremsiges og den var betydeligt sværere end Xerxes var uddannet til. Heldigvis havde Xerxes en Zapic nød som i et kort øjeblik højner brugerens magiske evner rigtig meget. Desværre var det ikke helt nok for det sagde virkelig KAPOW!! Og så videste Xerxes ikke rigtig op eller ned, Lawrence løb hen og slæbte den temmeligt forvirrede Xerxes ud af huset. Xerxes have mistet sine magiske evner, hvor længe ved ingen… Vi stoppede her.

Shadow World tid: 05-08-6069 til 14-08-6069
DK tid: Lørdag d.2 februar 2008 kl. 15:30 - 01:00
Til stede var: Lawrence Charles Rowentree IV, Xerxes Xenoz, Armo Dhir, Jack den Rejsende, Malim Narum og Passus Petalux Brightstar.

I Byen Sitsei sad Lawrence, Xerxes og Armo nede på kroen “Den Grå Mare” og tænkte så det knagede. Xerxes havde mistet sine magiske evner og gruppen var ikke særlig tæt på at kunne afsløre Marcus endsige overleve en konfrontation med fuldvoksen vampyr eller hvad Marcus nu var for en skabning. Mange ting blev foreslået og pillet ned igen. Mens gruppen sad diskret i et hjørne af krostuen og snakkede gik døren op, og folkene fra byen var begyndt at vende tilbage efter at have fanget grise hele eftermiddagen. Stormen havde nemlig væltet en stald så alle grisene derfra var stukket af og mange i byen hjælp til her. En fremmed havde også hjulpet byens folk og blev inviteret med ind i kroen, desuden var det jo et frygteligt stormvejr så den fremmede ville slet ikke kunne være ude i det vejr. Den fremmede viste sig at være ingen ringere end Præteni kæltringen Jack. Xerxes og Lawrence kendte godt Jack og prøvede først at lade som om de ikke genkendte ham, men Jack genkendte tilgengæld hurtigt Xerxes og satte sig glad ved deres bord. De andre fra gruppen satte lidt modvilligt Jack ind i situationen og det blev aftalt at når Marcus kom ind på kroen i aften ville Xerxes blive tilbage og holde Marcus hen med tom snak mens de 3 andre ville snige sig hen i Villa Cuul. Først ville Jack dog selv gerne have lidt syn for sagen og siden Marcus ikke var kommet endnu ville han gerne at de lige snakkede lidt med i hvertfald en af de to piger gruppen vidste havde været hjemme ved Marcus. Da Louisa gav Xerxes kuldegysninger (grundet hans magi ulykke før på dagen) blev det besluttet at besøge Esmaralda Dacie som arbejdede ved en skrædder i byen. Desuden skulle Armo også hente et par nye bukser han havde bestilt ved samme skrædder. Nede ved skrædderen fik de at vide Esmaralda var henne ved elveren Aldiri Nishilin og købe lidt urter og pynt. Armo hentede sine bukser og de 4 gutter drog hen til Aldiri for at snakke med Esmaralda. Henne ved Aldiri fik de snakket kort med Esmaralda der desværre ikke kunne sige meget. Jack var meget mistroisk overofr hende og var temmelig bekymret for at hun også var blevet til en vampyr, hvilket han dog ikke fandt nogle beviser eller tegn på. Aldiri havde en gammel ven på besøg. Gnomen Passus, Passus havde egentlig engang boet fredeligt og rimelig tolereret i Pochantos, respekteret og generelt været i fred for sine naboer. Men det var kun indtil Lankanok invaderede landet og lagde landsbyen Passus boede i nærheden af øde. Lankani kaptajnen Ku'Pah Thool søgte specifikt efter Passus og ville gerne udspørge ham om en del ting Passus ikke have lyst til at svare på. Dette var den primære grund til at Passus flygtede, og så det at ikke Lankani folk generelt har det elendigt i Lankani områder, grundet latent racisme og udpræget diskrimination er dagligdag i de områder. Så Passus var en flygtning der havde mistet sit højt elskede hjem og nu lige så godt kunne drage ud og se verdenen. Aldiri spurgte flokken om de ikke ville tage Passus med. Det ville de gerne, især da Xerxes uden magi, i bedste fald kun kunne bruges som halvdårlig brevvægt. Tilbage på kroen ventede gruppen, nu i selskab men den lille gnom Passus, på at Marcus Chalicht skulle indfinde sig. Og da det var blevet godt mørkt udenfor kom Marcus som ventet ind på kroen for at sludre og flirte med byens piger. Xerxes gik hen og snakkede med Marcus mens resten af gruppen i hemmelighed sneg sig ud af kroen. Gruppen sneg sig omkring Marcuses hus og ind i mausoleet til hans afdøde kone. Det viste sig at være tomt? Gruppen sneg sig nu ned i kælderen af selve villaen og dernede fandt de det indtørrede lig af Eleonra Chalicht og en levende men indespærret pige ved navn Katharina Derga, Katharina var forsvundet fra byen for en lille uge siden. Gruppen slap pigen fri og lod det hele se ud som om Katharina var sluppet fir ved egen hjælp. Derefter drog gruppen tilbage mod kroen for at drøfte med Xerxes hvad de nu skulle stille op. Tilbage i kroen “Den grå mare” havde Xerxes talt en del med Marcus og prøvet at lure noget ud af Marcus. Xerxes var sikker på at den ring Marcus bar på venstre hånd var meget magisk men kunne desværre ikke finde ud af mere grundet Xerxeses umagiske tilstand. Men midt i denne hemmelige undersøgelse kom Malim Naruum pludselig ind på kroen? Xerxes var temmelig forundret. Histoiren var den at Malim var på vej til Shaito for at købe loari våben og udstyr da en mægtig storm fik ham til at trække ind i landet væk fra kysten og her stødte han så på denne lille flække Citset og regnede med at han kunne få et måltid mad og en varm seng. Xerxes satte Malim ind i situationen, men Malim var nu ikke synderligt påvirket af historien og mere interesseret i en køn lille sag ved navn Amilah som også Marcus talte en del med. Resten af gruppen kom tilbage og det hele blev noget rodet da ingen rigtig vidste hvad de skulle gøre så gruppen gik helt i opløsning og drev rundt i byen uden helt at vide hvad de skulle gøre. Pigen Katharina var blevet afleveret ved sine forældre og hun havde fået at vide hun ikke skulle sige han var fanget ved Marcus endnu. På et tidspunkt lidt over midnat gik Marcus også hjem, men gruppen gjorde ikke noget for at stoppe ham men brugte i stedet tiden på mange underlige ting. Dette endte brat da bagerens hus styrtede sammen i storemen og hele byen kom frem for at hjælpe til med at få overlevende ud af murbrokkerne midt om natten. Da hele byen nu var ophidset blev gruppen enige om at man ligeså godt kunne hive Katharina frem og fortælle byen om sandheden om Marcus Chalicht. Dette blev gjort og hele byen drog med fakler og høtyve mod Villa Cuul, Marcus kom ud med flygtede hurtigt ind igen. Og byens borgere begyndte at kaste fakler, tjære, flasker og et par høns ind i huset, der begyndte at brænde. Eventyrerne besluttede sig for at fange Marcus i hans hus og hele gruppen bortset fra Xerxes der stod udenfor og piskede en stemning op gik ned i kælderen, her mødte de dog ikke Marcus med i stedet husets tjenestefolk der var blevet gjort til udøde slaver. Det blev en kort og intens kamp mens taget faldt ned om ørene på gruppen. Det lykkedes for Malim at koordinere gruppen til at tage de vigtige ting ud af husets kælder inden det hele styrtede sammen om ørene på dem. Hustet styrtede sammen og byen jublede, Xerxes var dog temmelig sikkert på at han havde set Marcus forsvinde fra huset forklædt som en tåge. Et par dage efter da stormen havde lagt sig drog gruppen sammen til byen Shaito, her fik Malim handlet en del med den berømte Loari smed Tathar Arcamenel. Vi stoppede her.

Shadow World tid: 14-08-6069 til 20-08-6069
DK tid: Fredag d.15 februar 2008 kl. 20:30 - 03:00
Til stede var: Lawrence Charles Rowentree IV, Armo Dhir, Jack den Rejsende, Rolf Retrosol, Peder Tomasen og Bumle Bouldershoulder.

Gruppen endte i byen Nôm Rul som kan betragtes som den sidste (eller første by) i Nuyan-Khôm. Denne by ligger op til den særdeles barske og super-tørre Arul Ørken. Det er faktisk meget godt der er denne ørken da der ellers ville være temmelig let adgang for Lankanoks horder der sikkert hellere end gerne ville invadere Nuyan-Khôm for at få viden om jern og stål våben (Ja! I Lankanôk bruger langt de fleste soldater og borgere bronzevåben og læderrustinger, derfor er de så gode til at bruge mattocks og maces da det ikke gør alverden hvad sådan et våben er lavet af, bare det er tungt) Nå men i Nôm Rul blev gruppen spurgt af en handelsmand der hed Jhyan Khon Keh om de ville følge en konvoj til en oase i Arûls ørken der hedder To-tonaurs horn. Det var ikke Keh selv der skulle rejse med da han var en ældre herre men i stedet skulle gruppen følges med karavane chefen Jhyan Loh Wâng. Keh kunne ikke tilbyde gruppen alverden i kontanter men han havde 2 Pok (brain repair) han gerne ville tilbyde som løn, hvis gruppen kunne sørge for at karavanen kom frem til To-tonauers horn. Og vi stoppede faktisk her.

Shadow World tid: 20-08-6069 til 28-08-6069
DK tid: Lørdag d.28 juni 2008 kl. 19:00 - 02:30
Til stede var: Passus Petalux Brightstar, Kheldar Rhodan, Allan Østerby, Malim Narum og Jorval Thytison.

I Nôm Rul dryssede Malim, Allan, Passus og Esa lidt rundt i byen og kiggede efter arbejde. På kroen mødte de Armo Dhir som fortalte dem om Jhyan Khon Keh der havde et karavane selskab i byen og som altid kiggede efter folk til at arbejde. Han havde blandt andet lige hyret Lawrence, Rolf, Jorval og Jack til at følge en karavane et eller andet sted hen. Armo Dhir selv ville hellere blive i byen da der var en gammel Pochanti troldmand i eksil der gerne ville vise Armo Dhir et par tricks mod lidt betaling af en slags. Armo var ret undvigende omkring hvilken betaling det lige præcis drejede sig om? Malim, Allan, Passus og Esa drog hen til “Karavane Selskabet” som Keh's firma hed og forhørte sig lidt om det ene og det andet. Keh havde faktisk et job til dem som vagter på en karavane der skulle rejse ud til Totonaurs Horn i den meget barske Arûl Ørken. Han kunne ikke betale alverden men som vagtgruppens leder gik Allan med til en betaling i form at 40 guld og to Pok drikke. Allan gik med til denne ellers ret lave pris da han gerne ville se ørkenen og der desuden var stor risiko for at karavanen ville blive ovarfaldet. Keh ville ihvertfald ikke sende den afsted uden beskyttelse. En aftale blev indgået at gruppen ville følge karavanen til Hornet og tilbage til Nôm Rul igen. Gruppen vlille blive betalt de 2 pok ved ankomst til oasen og de 40 guld ved hjemkomst til Nôm Rul.

Rejsen mod Totonaurs Horn blev en spændene en hvor gruppen blandt kom i kamp med en stor flok Jadebacks (også kendt som AllanBiller grundet deres tunge pansring). Gruppen stiftede under rejsen bekendskab med flere i karavanen. L'Chaal Laren'ath var karavanens spejder. L'Chaal var Pochanti og kendte ørknen godt og i det hele taget en solid spejder at have med. L'Chaal talte dog ikke særlig godt Tai-Emer og var generelt ikke særlig selskabelig. Så var der den tykke og joviale Caleb Slowfork, en Shay vagt der havde arbejdet for Karavane Selskabet i en del år, Caleb var vel omkring 30-35 år, Caleb snakkede ofte om det hus han en dag skulle arve i Tendorn (Hovedstaden i Reandor). Karavane lederen Jhyan Loh Dan havde godt styr på sine folk og virkede som en rigtig god leder for gruppen trods hans relativ unge alder, Loh Dan er omkring 25-30 år gammel. Koal Donnervit var rejsens kasser, Koal havde faktisk været på Jaiman for en del år siden så han talte en smule Rhaya og var generelt venlig og forstående. Men en ældre mand på omkring 50 år. Han planlagde at stoppe rejseriet om en 5-6 år. Og så få sig et sted at bo byen Ashenoq til den tid. Sidste i karavanen der bør nævnes var knægten Reddeck Daggermatch, Reddeck ikke meget over 18 år. Han var meget interesseret i livet som eventyrer og var temmelig imponeret over hele flokken. Reddeck ville gerne en dag flytte til Sel-Kai.

Da gruppen endelig nåede frem til Totonaurs Horn var der en del ballade og mange karavner uden for oasen. Oasen ligge inde i kalderaen på en gammel udslukt vulkan så man skal igennem en nu brolagt kløft for at komme ind i selve oasen. Men der var ikke mange der havde lyst til at tage derind da der var nogen der havde set dæmoner derinde! Vores lille flok var nu ikke bange for dæmoner selvom Allan håbede det var noget helt andet da dæmoner jo var meget farlige. Men gruppen drog ind og undersøgte havd der var her. Inde i Oasen møde de nogle enkelte modige karavaner som ikke mente der var monstre her. Blandt disse få modige var mindsanten også Jorval Thytisson og måske var han faktisk grunden til at de andre turde være her. For Jorval havde et så vast blik at enhver der fulgtes med ham ikke mærkede frygten (så længe man kunne se Jorval ihvertfald). Jorval var desværre noget beruset. han ævlede om at Lawrence, Jack og Rolf havde smidt ham ud af deres karavane her og de ville hente ham på vejen tilbage hvis han da var blevet ædru igen. Jorval mente faktisk de burde komme snart for han havde da mindst drukket her i 3 dage?. Nå men gruppen nu forstærket med den mildt berusede Jorval drog op mod en hule i Oasen hvor andre havde se nogle mystiske væsner. Deroppe blev der ganske rigtigt fundet en magisk fælde nogen havde sat op samt resterne af en lille én mands lejr. Der var også en portal der var aktiv og Jorval fik i sin brandert hevet en flok Clubberdemons ud gruppen kom i kamp med. Det blev en del banken frem og tilbage men dæmonerne stod ikke mange chancer mod den stærke gruppe, det lykkedes dog en heldig dæmon at slå Allan Østerby ihjel med et mægtigt slag. for derefter selv at blive slået ihjel af Passus og Malim. Efter kampen fik gruppen hældt en Zornt i Allan undersøgt portalen nærmere. Det så faktisk ud til at den troldmand der havde lavet protalen var blevet hevet ind i portalen. Og at denne troldmand nok ville have den besværgelse der ville kunne lukke portalen igen. Gruppen stod og overvejede hvordan de skulle få fat i den mystiske troldmand, da Jorval i et hop sprang ind i portalen. De andre stod målløse og gloede!! Hvad pokker havde det fulde fæ lige gjort. Malim mumlede noget om at han dælme ikke gad trække Jorval ud af et eller andet dimenstionelt helvede han slav var sprunget ind i. Pludselig kom Jorval tilbage igen gennem portalen og sagde til den nu endnu mere forbløffede gruppe. “Hey den er god nok -Det er bare en vissen skov på den anden side -ikke nogle faldgrupper eller clubberdemons der venter på lur. Der er endda rimelig gode spor at følge på, skal vi hente den debile troldmand og høre hvad alt det her dæmoneri skal til for?” Gruppen gloede som får på Jorval! Vi stoppede her.

Shadow World tid: 28-08-6069 til 29-08-6069
DK tid: Lørdag d.12 juli 2008 kl. 19:00 - 3:30
Til stede var: Rolf Retrosol, Jack den Rejsende, Hadarrin Iüllithorn, Lawrence Charles Rowentree IV, Malim Narum og Bumle Bouldershoulder

Malim gik rundt og surmulede. Passus den lille gnom var blevet væk i nogle åh så spændene sten. Esa sad ved og selb en giftkniv et sted i skyggen godt gemt væk fra enhver trussel og Allan og Jorval sov en kæmpe brandert ud. Hvordan skulle Malim alene vade ind i den fremmede portal? Malim dryssede ned og så om han kunne sparke liv i Allan eller Jorval men uden held. De var begge døddrukne og slet ikke i næheden af en standard zombies intilligens niveau. “Blah!! Hærdede eventyrere!” fnyste Malim arrigt mens han gav Allans rustning et fustreret spark. Til alt held kom Rolf, Lawrence, Bumle og Jack sammen med en elver kriger fra Jamin de havde mødt den foregående uge. Egentlig var de her for at hente Jorval de havde droppet ugen tidligere men da Malim så dem fik han dem hurtigt overtalt til at drage med gennem portalen Inde i portalen som viste sig at føre til et sted omkring pale I fik gruppen fundet troldmanden der havde skabt portalen. Der var godt nok megen kamp med clubber ligende dæmoner og nogle mega-clubbers af en slags. N'Chapp L'Assh, Lawrence, Jack, Rolf og Bumle måtte alle et par gange i støvet. N'Chapp døde desværre. Ude af portalen fandt gruppen ud af at troldmanden Z'est Haztigger som var Lankani bevist havde sat portalen op for at oasen ville blive ødelagt. Malim slog Z'est ihjel med et stort hug fra sit altid skarpe bredsværd.

Shadow World tid: 29-08-6069 til 05-09-6069
DK tid: Onsdag d.23 juli 2008 kl. 15:00 - 1:00
Til stede var: Hadarrin Iüllithorn, Malim Narum, Bumle Bouldershoulder, Kheldar Rhodan, Allan Østerby og Kyan Han-Kan.

Egentlig en kort omgang hvor gruppen eskorterede en karavane tilbage til Nôm-Rul. Karavanen belv bla. overfaldet af Gemstings og Jadsback som virkelig hærger i områderne omkring Silaar halvøen. Gruppen ledte også kravanen uden om en flok blodtørstige Quarknas (Raptor ligende øgler). Karavanen nåede helskindede til Nôm-Rul hvoir vi stoppede.

Shadow World tid: 29-08-6069 til 25-09-6069
DK tid: Lørdag d.16. august 2008 kl. 15:00 - 1:30
Til stede var: Hadarrin Iüllithorn, Kheldar Rhodan, Kyan Han-Kan, Korous Wildbringer, Armo Dhir og Haldolir Fallos.

På kroen med det sære navn ”Det uduelige hjul” i byen Nôm-Rul sad Hadarrin, Esa og Kyan og snakkede om rejsen fra oasen hvor de havde kæmpet så effektivt side om side, at de havde døbt deres lille trio ”Alpha wing”. Mens trioen sad i kroen og skamroste deres egne gerninger, kom de to eventyr kolleger Armo og Haldolir ind i krostuen. Haldolir og Armo have allerede været i Nôm-Rul et par dage, og egentlig ventet på at der ville komme nogle flere eventyrere til så de kunne komme ud og opleve noget nyt og farligt. En god måde at lure om der er eventyrere i en by på er at kigge efter de kroer hvor nogle rejsende fremmede giver omgange til alle. Og det var netop hvad Esa gjorde, så Armo og Haldolir havde faktisk ikke svært ved at finde gruppen. Der blev hurtigt sluttet kreds ved bordet og udvekslet historier, ideer, dimser, drikke og rygter. En anden mand nærmede sig bordet. Han fortalte hans navn var Korous Wildbringer og at han var Shaman der kunne se ånder og tale med de døde. Esa genkendte Korous fra Reandor og Thanor hvor Esa havde mødt og rejst kort med Korous for ca. 3 måneder siden. Korous ville gerne rejse med gruppen igen, og da ingen havde noget imod ham og Esa i øvrigt kendte ham fra før blev Korous hurtigt inddraget i gruppen. Der gik et par fredelige dage i Nôm-Rul dage med indkøb og justeringer af udstyr og gruppen begyndte så småt at kigge sig om efter at komme videre. En aften inde på kroen ”Det uduelige hjul” overværede gruppen at en ældre mand blev antastet af en gruppe bøller. De sagde noget og hældte hans mad ud i hovedet på ham hvorefter de forsvandt ud af kroen. Hadarrin og Esa var hurtigt derhenne til hjælp mens Haldolir nonchalant konstaterede at det var en typisk shay opførsel at hælde mad i hovedet på hinanden. Ikke engang fornærmelser mestrede shay folk ordentligt. Korous, Armo og Kyan sad ved deres bord og afventede situationen. Manden der var blevet overfaldet viste sig at være en handelsmand ved navn Albrecth Slowfork. Albercht havde raget sig uklar med et lokalt laug i byen over nogle handelsaftaler. I Nom-Rûl var der 4 store laug der formelt havde fordelt de forskellige job typer mellem sig. Albrech var med i det mindste laug ”Combined Guilds” der primært tog sig af trælast og snedkeri i byen. Han havde raget sig uklar med ”Jer’el Syndicate” ved at have importeret et parti mellem kvalitets jernmalm fra rustbjergene, og nu ville folk fra Jer’el have penge i bod, helt præcist 1100 guldstykker i Loari platinsedler, også kendt som Drakhis. Albrecht mente ikke han havde gjort noget der brød aftalerne da Jer’el syndikatet i forvejen selv havde brudt aftalerne ved i årevis at have importeret sjældne træsorter fra Lankaan. Albrecht ville meget gerne have hjælp af gruppen men det skulle ikke være en hjælp der eskalerede situationen, så selvom Esa flere gange talte for at myrde folk fra den anden gruppe var Albrecht imod dette da mord mellem laug aldrig er godt for handel eller noget generelt. Gruppen udtænkte en plan hvor Haldolir ved hjælp af magi udklædte sig som Albrecht så næste gang bøllerne kom, ville gruppen ydmyge bøllerne ved at give dem nogle bank og hælde øl i håret på dem. Planen lykkedes over al forventning. Bøllerne fra Jer’el syndikatet fik benene på nakken og øl i håret og de lovede sågar aldig at overfalde eller genere Albrecht og hans familie. Albrecht var så glad for hjælpen at han tilbød folkene fra gruppen de altid ville kunne finde husly i hans hun når de var i Nôm-Rul og tilmed gav dem et kort der ville føre gruppen til en forladt mine i rust bjergene som i sin tid var meget rig på andre metaller end jern. Minen var så rig at der på stedet blev bygget en mindre bebyggelse som blev kaldt Arg’akatosh og rygtet var at folkene i Arg’akatosh blev ualmindeligt rige. En dag for over 500 år siden forsvandt befolkningen så pludseligt fra byen og hele området blev glemt igen. Ingen husker i dag hvorfor byens indbyggere forlod Arg’akatosh eller forsvandt på anden vis. Og med tiden vidste ingen hvor byen lå og Arg’akatosh tog mere form som legende end rigtig by. Albrecht havde som ung mand arvet dette kort til Arg’akatosh af sin onkel der fortalte at han under en rejse i Rustbjergene havde set den forsvundne by Arg’akatosh. Og straks noteret hvordan man kunne finde den igen. Desværre havde Albrecht aldrig selv fået gjort noget ved at finde den forsvundne by da der ikke var noget let vej hen til det sted Albrechts onkel havde set byen fra, og nu var han ved at være for gammel, han havde godt nok en søn ved navn Caleb Slowfork man han var ikke interesseret i noget der bare lignede farefulde eventyr, og Albrechts datter Anna-Karenna Slowfork var jo kvinde og kunne derfor ikke have interesse i den slags. Gruppen drog af sted mod Reandor som var riget hvorfra der var lettest adgang til Rustbjergene. Et par dages rejer nord for Reandors hovedstad Tendorn kom gruppen til det pas ind i bjergene de skulle følge for at komme frem. Det blev heftigt diskuteret i gruppen om man skulle medbringe ridedyr op i bjergene. Og det blev aftalt at stille dem alle ved en bonde i nærheden af passet. Da gruppen så gik af sted mod passet blev de Haldolir alligevel enig med sig selv om at han hellere måtte tage sin hest med, så han gik tilbage og hentede den. Kort efter hentede flere deres ridedyr. Da gruppen så endelig nåede frem til passet gik det op for dem med rideyr at deres heste og muldyr næppe ville kunne klatre så de drog tilbage med hestene. Efter at have brugt et par timer med at hente og bringe heste endte det med at gruppen medbragte 2 muldyr som d e så tog med op i bjergene. Et par dage oppe af passet med den del klatren og kryben kom gruppen til en uventet hule der så beboet ud. Nogle i gruppen talte for at se nærmer andre talte for at ignorere den og bare komme videre. Der var flest der gerne ville se nærmere på hulen, så det besluttet at se nærmere på den. Det viste sig at være en slags forpost hvor der opholdt sig en 10-12 gobliner og 2 lugrokier. Disse væsner blev nedkæmpet relativt let. Bagefter blev det opdaget at gruppen af lugrokier og gobliner måske ikke beskyttede den indgang eventyrene var kommet ind igennem men måske en låst og boltet stål dør bagerst i hulen. Døren belv brudt op og slåen flernet og gruppen dog ned i i nogle dybere huler hvor de kort efter opgagede nogle udøde gobliner der overfladt gruppen. Disse mere genstridige bæster blev dog også nedkæmpet og gruppen besluttede sig for at fortsætte deres færden ned i det mørke dyb hulen bød på.

Shadow World tid: 25-09-6069 til 25-09-6069
DK tid: Fredag d.12. september 2008 kl. 19:30 - 3:30
Til stede var: Kheldar Rhodan, Kyan Han-Kan, Korous Wildbringer, Armo Dhir, Haldolir Fallos og Aronvernen Rage.

Vi fortsatte hvor vi slap sidt inde i hulen gruppen var stødt på, når de egentlig var på vej mod den forsvundne by Arg’akatosh i Rustbjergene. Desværre gik det således at en kombination af dårlig taktik, ikke udhvilede magi-brugere, en Shadowmage og simpelt uheld kostede gruppen livet og alle blev slået ihjel. Et totalt wipe! Vi lavede derefter lidt nye mænd og gik hjem.

Shadow World tid: 25-09-6069 til 04-10-6069
DK tid: Fredag d.19. september 2008 kl. 17:30 - 1:00
Til stede var: Lawrence Charles Rowentree IV, Joxer Teh Mighty, Haldralac Briso, Elladin Cüfind'l, Vulgar Ardon, Xerxes Xenoz og Malim Narum.

En stille aften hvor gruppen jagtede og nedkæmpede Necromancer lærlingen Negrogon Gargarx III. Ellers var det mest bemærkelsesværdige det store spænd mellem levels. Hvor Lawrence, Malim og Xerxes var klart i den meget erfarne ende var nybegynderne, Joxer, Vulgar og Haldralac klart i den lette ende. Men alle overlevede og nogle var blevet meget rigere på erfaring og evner da aftenen var omme. Gruppen stoppede i byen Tendorn i riget Reandor.

Shadow World tid: 04-10-6069 til 17-10-6069
DK tid: Lørdag d 22. november 2008 kl. 15:30 - 00:45
Til stede var: Lawrence Charles Rowentree IV, Vulgar Ardon, Xerxes Xenoz, Malim Narum og Allan Østerby.

Gruppen rejste fra Tendorn som er hovedstad i det gamle rige Reandor og nordpå mod Sel-Kai hvor flere fra gruppen gerne ville handle og se på mulighederne for at komme ind til det centrale Tai-Emer uden om det farlige rige Lankanok. Under rejsen gennem det ødelagte kongerige Thanor ankom gruppen en aften til den lidt større havneby Argylt hvor der faktisk var muligt at finde et skib der kunne bringe gruppen til Sel-Kai. Men først skulle der findes logi for natten. Der blev fundet et hotel hvor man kunne sove om natten men de havde lukket for flere da deres nat portier var gået syg hjem, så der var kun en spinkel kammerpige til at passe receptionen. Malim overbeviste dog hotel bestyreren om at han godt kunne passe hotellet. Og det blev en nat de færreste på hotellet glemmer igen. Ellers fandt Allan Østerby ud af at der i byen Botha i det vestlige Thanor omkring Waterfall City findes en meget berejst guide ved navn Robol Solloc der gerne tage folk gennem Mountains of Ash. Næste morgen fik gruppen fat i en kaptajn ved navn Jareed T. Williams der om få dage ville sejle mod Sel-Kai, han kunne godt tage gruppen med på sit skib. Vi stoppede her.

Shadow World tid: 04-10-6069 til 17-10-6069
DK tid: Lørdag d 20. december 2008 kl. 16:30 - 00:10
Til stede var: Vulgar Ardon, Xerxes Xenoz, Malim Narum, Allan Østerby, Jadel Irsang og Ricardo Fernado.

Jareed T. Williams var en stolt Laan kaptajn der havde et velholdt fragtskob kaldt 1000 Dawns efter han en gange var blevet reddet af en mand der sagde han kom fra “The kingdom of af 1000 dawns”. Han havde taget en gruppe eventyrere med sig mod Sel-Kai i håbet om at de måske kunne bruges enten som bytte for evt. pirater så Jareed selv slap eller måske ville disse tungt armerede folk endda være i stand til at nedkæmpe pirater. Heldigvis gik turen godt med en enkelt udstikker til et hjemsøgt vrag som gruppen lige ville se nærmere på, og Jareed blev helt glad for flokken som turen gik. I Sel-Kai mødte gruppen en tidlig morgen deres gamle ven Ricardo som ved ankomsten til Emer for snart 6 måneder siden var blevet tilbage i byen. Det var desværre ikke gået Ricardo særlig godt, han var ganske ruineret og klarede livet ved at arbejde som gondoler om dagen og fulderik om natten. Gruppen indlogerede sig på den berømte kro “The Barge Inn” omkring “Sighing Docks”. Vi stoppede her.

Shadow World tid: 17-10-6069 til 05-11-6069
DK tid: Mandag d 29. december 2008 kl. 18:30 - 02:00
Til stede var: Vulgar Ardon, Eulphric Esser, Peder Tomasen og Claude Le Clé

Dårlige noter har gjort denne aften dårligt beskrevet men gruppen mødtes med Tumôk som havde et job til gruppen udenfor byen, først skulle en pakke hentes sent om natten i høj sø og derefter blev gruppen efter et par dage tilbudt at finde nogle forsvundne kister ude i sumpen omkring Sel-Kai, gruppen fandt som beskrevet tårnet og kom i kamp med undeads men desværre blev Claude Clè slået ned og dræbt, men da Peder havde en ligegiving fik de ham op igen. Men gruppen måtte fortrække og prøve at indtage tårnet en anden dag. Vi stoppede der.

Shadow World tid: 6-11-6069 til 14-11-6069
DK tid: Lørdag d 30. maj 2009 kl. 16:00 - 24:00
Til stede var: Claude Le Clé, Malim Narum, Vulgar Ardon, Elladin Cüfind'l og Joxer Teh Mighty.

En kort aften hvor gruppen fik sat sig mere ind i livet i Sel-Kai, bla. fik Juxxor job som en slags promoter hvor han i sin stald “Juxxors Juggernauts” havde Malim som blev præsenteret som “Malimban fra Rhakhaan” og Vulgar kedt som “Vulgarn the Vulgarn”.

Shadow World tid: 16-11-6069 til 8-12-6069
DK tid: Lørdag d 20. juni 2009 kl. 18:30 - 02:30
Til stede var: Claude Le Clé, Malim Narum, Vulgar Ardon, Elladin Cüfind'l, Eulphric Esser og Ni-Girda Ushlink.

Det var en kølig efterårsdag i Sel-Kai hvor Claude, Malim, Vulgar, Elladin og Eulphric sad i deres fremlejede lejlighed i et at de mere udfordrede kvarterer i Sel-Kai og diskuterede rengøring og mad pligter. Eulphric som den Reandorian han nu engang er, gik i gang med at udforme husets regler og bestemmelser –Dette indebar både madplan og rengøringsplaner men også bestemmelser for gæster, rygning og larm i huset. Ikke alle var lige tilfredse med den store orden men de fleste indså at regler nok var bedst for gruppen. Da der endelig var kommet lidt ro på lejligheden kom Ni-Girda Ushlink pludselig på besøg, hun havde hørt fra Ricardo Fernando hvor Malim Naruum holdt til, og da hun ikke have alverden med penge på sig længere tænkte Ni-Girda, at det nok var på tide at komme ud på vejen igen med gode gamle Malim og hans rige venner. Ni-Girda blev som fælles eventyrer budt velkommen. De foregående dage hvor Malim, Claude, Vulgar og Juxor havde arbejdet på havnen som lastbærere. Havde de 4 stiftet bekendtskab med en flink arbejdskollega ved navn Roger Sha’queel som havde taget dem til både hanekamp og boksekampe og i det hele taget vist gruppen lidt af byen fra den mere muntre side. Samme Roger Sha’queel kom nu på besøg, han havde under arbejdet og turen i byen hørt på gruppens mange historier som rejsende, og nu ville Roger høre om gruppen kunne hjælpe hans svoger Grep Al-Gruhl med noget transport beskyttelse. Efter de sædvanlige kontraktforhandlinger med Grep og Roger indgik gruppen en aftale og de drog af sted næste dag. Roger tog ikke med, men Grep skulle helt til Waterfall City med et læs helende urter, og havde af ukendte grunde raget sig uklar med de normale karavaneselskaber. Grep viste sig som en smålig, irriterende og halv-nærig arbejdsgiver men gruppen kunne dog holde manden ud på trods af at både Ni-Girda og Malim stille udtrykte ønske om at kvadre fæet. Under den sidste del af rejsen om Waterfall City –som var gået rimelig fredeligt ud over lidt møder med Jadebacks og Gemstings kom gruppen til en stor lejr af flygtninge (en 150 til 200 stykker i alt) der var blevet overfaldet af gobliner men dog havde fået dem nedkæmpet, men ikke uden tab. Så der var meget jamren og ulykke blandt flygtningene, brønd der kiggede efter ders forældre osv. osv. Det var ikke alle i gruppen der gad have noget med disse stakler at gøre, Ni-Girda og Malim løftede ikke en finger, mens Vulgar og Claude gik begge rundt og trøstede og hjalp så meget de kunne. Elladin og Eulphric hjalp lidt sporadisk og praktisk til. Handelsmanden Grep Al-Gruhl var direkte sur over at skulle bruge tid her, og først da Eulphric gjorde Grep opmærksom på at der jo også måtte være mange sårede her der havde brug for helende urter og de jo nok kunne sælges til en særlig fordelagtig pris lige nu, så Grep muligheder. Claude og Vulgar mødtes med flygtningegruppens leder –En dødeligt såret Iloura præst ved navn Karoan Isther som havde ført folkene fra deres egen by Blaken mod Waterfall city. Blakens kilde var for et halvt år siden blevet mindre og mindre –faktisk efter at Ronosoles Gebis ikke så langt fra Blaken var forsvundet en gang i Maj/Juni 6069 (Det sagde dog ikke denne gruppe noget da det var en historie Kheldar, Lawrence, Jack, Valo og Irriatienne kendte mere til). Og da præsten selv kom fra Waterfall City var det oplagt at tage sin flok mod den by. Præsten bad endeligt Caude og Vulgar sørge for at bringe de overlvende flygtinge sikkert til Waterfall City og når de kom til byen så aflevere et Ilura ikon til byens ærke-præst Orubas Terga –Og søge for det kun var ham der fik ikonet. Som tak og til hjælp gav han dem sin egen staff ”Karoan’s Staff”. Claude og Vulgar lovede den døende mand de ville udføre hans sidste ønske. Det var lidt sværere at overbevise resten af gruppen at de skulle hjælpe alle flygtningene til Waterfall City, men de fleste så da også muligheder i dette –Blandt andet så Malim en mulighed for at score en ung pige ved at hjælpe hende lidt ekstra. Så den brogede flok nåede endelig Waterfall City. Flygtningene var nu mest ledet af Karoan Isthers novice, en yngre kvinde ved navn Selena Varten som dog også kunne et par tricks med gudelig magi, Selena var dog noget forbitret over at være forbigået så tydeligt af Karoan, men den unge kvinde lagde sine egne planer derefter, og blev ved flygtningene efter ankomst til Waterfall City hvor de lavede lejr i byens udkant. Gruppen troppede derefter op ved Iloura templet og bad om at tale med Ærke-præsten Orubas Terga. Til gruppens overraskelse var det ikke lige noget man bare kunne få, så de måtte komme igen dagen efter og se om der kunne blive tid. Det gentog sig en gang til men på 3. dagen kunne der blive tid. Gruppen blev instrueret i at kun tiltale Orubas Terga som ”Deres nåde”, igen var nogle fra gruppen klar til at kværke Orubas når han kom. Gruppen blev ført ind i et mindre kontor med 2 døre hvor de mødte Orubas. Situationen blev fremlagt og Orubas var meget glad for at få ikonet igen, han forhørte sig om hvor gruppen holdt til henne og ville give dem bud dagen efter om belønning og generel tak. Gruppen forlod templet og drog tilbage til deres kro hvor de hyggede og spiste godt. Midt i maden kom der 7 soldater ind, en af dem var politi konstabel Erwin Brost, hele gruppen var anholdt som mistænkte i mordet på Orubas Terga. Efter noget tumult fulgte gruppen dog med, og efter noget udsprøgen, og vidner fra kro og tempel viste det sig dog umuligt, at det var denne gruppe der havde myrdet Orubas lige efter deres møde. Men gruppen havde vist så meget interesse for sagen og Konstabel Brost var slet ikke vandt til denne her slags sager, og da politichefen var i Sel-Kai i 14 dage endnu gjorde han hele gruppen til midlertidige vice-sheriffer i byen og så gik opklaringen ellers i gang. Nedenstående noter og viden blev samlet af gruppen

-Gruppen var de sidste der vedkender sig at have set Orubas levende. -Orubas Terga blev myrdet inde på kontoret hvor gruppen mødtes med Orubas, våbnet er ikke fundet med det tyder på at det var med en dolk. Våbnet var forgiftet med en frisk svampegift af en slags. -Ikonet som Orubas fik af gruppen var der ingen spor af. Ikonet kom egentlig fra dette tempel, men det blev væk for ca. 40 år siden –et par år før Karoan Ishter forlod templet som nyuddannet præst, ikonet dukkede så op i Blaken ved Karoan hvor han på sit dødsleje bad gruppen bringe ikonet til Orubas. -Det viste sig at der i Wafterfall City var 3 andre som forinden også var dræbt med samme gift, de blev fundet d.9/11, 25/11, 3/12 og så Orubas d. 7/12. Ni-Girda så et mønster i tallene og forudser at en vil dø d.9/12 i et eller andet okkult ritual. De 3 andre døde var: 9. nov: Ukendt krigertype – Fundet ved søen omkring byens vandfald, talrige stiksår men også et par giftstik. 25. nov: Tilrejsende reandorian (Dasad Love) – Fundet i drænkanal ud til floden. 3. dec: Kieth Loog – lokal marskandiser – Fundet myrdet i mørk baggård bag markedsplads hvor han arbejdede. -Orubas er blevet stukket ndefra og op, bagfra i højre side. Derfor må mistænkte være en lille person som foretrækker højre hånd. Morderen har indgående kendskab til urter, han har været i byen i mindst en måned. Morderen har muligvis kendt Orubas Terga da der ikke var tegn på tumult eller indbrud. Den ene dør var låst indefra. -Giften kommer fra en svamp der hedder Kulsort Bærekop, den vokser gerne på knogle og organiske rester. Findes typisk på kirkegårde og i katakomber. Jf. gartneren ved Iloura templet ved han ikke til at de findes ved dette tempels gravplads -Ikonet er 1 ud af en samling på 7, de er meget gamle, hvor gamle vides ikke med det antages de er fra den 2 tidsalder –altså over 6000 år gamle. På bagsiden af ikonerne findes en krypteret tekst, denne tekst fandtes i afskrift for 6 af de 7 ikoner i en bog der forsvandt for under 7 måneder siden (man kunne se sidste låner afleverede bogen tilbage i maj måned). Lige netop det ikon der er vendt tilbage var ikke at finde i bogen da siden blev revet ud af bogen samtidigt med at ikonet forsvandt. Alle ikonerne beskriver en gammel myte. -Alle mistænkte blev tilbageholdt i templet –og de mistænkte var enhver under 5’5” i højden. Det drejede sig om 9 kvinder og 3 mænd. -Der er blevet fundet en hemmelig indgang inde på Orubases kontor, det fører ned til nogle krypter. Der står en nytømret stige herunder og den bløde muld har friske spor. Der er ikke nogen der kender noget til disse krypter.

Vi stoppede her. Ellers en stille aften.

Shadow World tid: 8-12-6069 til 11-12-6069
DK tid: Fredag d 26. juni 2009 kl. 16:00 - 03:00
Til stede var: Malim Narum, Vulgar Ardon, Elladin Cüfind'l, Eulphric Esser, Ni-Girda Ushlink og Allan Østerby.

Denne aften undersøgte gruppen tunnelen under “Illouras Have” som jo var Waterfalls store tempel. Tunellen førte dem rundt omkring under byen hvor de blandt andet mødte den lidt sære mand Kester som gruppen først mistænkte at være morderen, men senere godt kunne se ikke kunne være ham. Ni-Girda mente de skulle holde ham i mente og så bruge ham som skyldig hvis de nu ikke kunne finde morderen. Disse underkrypter førte så til byens kloakker hvor gruppen stødte på en gruppe gobliner -Disse væsner passede i modsætning til Kester rigtig godt som morderen, de brugte samme gift som havde dræbt Orubas Terga og de var jo ikke særligt høje. Gruppen fandt deres tilholdssted hvor de nedkæmpede hele banden af gobliner. I resterne af hulen fandt de spor af, at denne gruppe gobliner havde fået hjælp af en anden person. De kunne ud fra papirene se at det måtte være en person der underskrev sig selv som Hr. Cholek. Desuden fandt gruppen også det forsvundne ikon og en bunke hastigt skrevne dokumenter. Alt dette blev bragt tilbage til Illouras Have hvor Abbed Eofeth Daree så nærmere på det hele, med hjælp fra Cay præsten Mads Nuff stykkede de to sig sammen til at at Hr. Cholek måtte være på vej mod Radack Asseths gravmæle. Radack var en helt fra Thanor der for over 1000 år siden havde rejst rundt i Silaar og nedkæmpet udøde og monstre hvorend han kom frem. Nogle gange fik Radack fat i farlige ting som ikke bare lige kunne destrueres, men skulle gemmes væk for altid, og dem skjulte han rundt omkring, det rygtedes at der ved Radaks grav enten var farlige ting, eller spor der kunne lede kløgtige til disse “skatte”. Derfor var Radacks grav skjult, men nu vidste Hr. Cholek med stor sikkerhed hvor graven var. Hr. Cholek kunne være rejst for 4 dage siden, eneste chance for at fange ham ville være at tage gennem Aske bjergene -En særdeles farlig rute som kræver en særdeles god spejder. Og har var det så at Allan allerede havde stiftet bekendskab med bjergenes bedste spejder, nemlig Robol Solloc. Gruppen fandt Robol nede på byens store kro “Jayseks tønde”. Robol ville gerne føre gruppen gennem bjergene, men al hastværket ville koste ekstra. Vi stoppede her.

Shadow World tid: 11-12-6069 til 17-12-6069
DK tid: Fredag d 10. juli 2009 kl. 12:00 - 23:00
Til stede var: Vulgar Ardon, Elladin Cüfind'l, Eulphric Esser, og Joxer Teh Mighty.

Gruppen fik fingre i gravmælet, og endte i Thanor.

Shadow World tid: 17-12-6069 til 23-12-6069
DK tid: Fredag d 19. september 2009 kl. 15:00 - 01:00
Til stede var: Elladin Cüfind'l, Eulphric Esser, Joxer Teh Mighty, Claude Le Clé, Malim Narum, og Draig Limqeb.

Gruppen kom til den lille by Fukai i Thanor, hvor de hjælp byen af med en en Tjiin-Kai kult. Vi stoppede i Waterfall city.

Shadow World tid: 23-12-6069 til 08-01-6070
DK tid: Fredag d 30. marts 2010 kl. 17:00 - 03:00
Til stede var: Malim Narum, Draig Limqeb, Allan Østerby, Xerxes Xenoz og Lawrence Charles Rowentree IV.

Startede i landsbyen Fukai, hvorefter gruppen drog ind til storbyen Waterfall City, inde på kroen Syd Vinden, som gruppen foretrak at bo på blev gruppen en aften overfaldet at nogle Tjiin-Kai kultister, anført af den overlevende stormester Gunaalt Rein. Kultisterne blev dog nedkæmpede i 2 omgange ca. 10 kultister i byen. Draig lod byens folk vide de var gruppen kendt som “Task Force Nemesis” Desværre vare flere i gruppen blevet forgiftet under kampen med kultisterne. Giften hed Stonelimb curse og ville langsomt dræbe de forgiftede ved at gøre deres blod tykkere og tykkere. Gruppen fandt dog en Herbalist der godt kunne bikese en modgift sammen, det ville dog tage 2 dage men i den periode burde ingen fra gruppen dø af giften. Desværre ramte en stor ulykke Waterfall city med en stort jordskælv og meget af byen styrtede sammen og meget brændte af. Også gruppens håb om en modgift. da herbalisten Mulan Noors butik Noor Remedies der brændte ned under det store jordskælv. Mulaan Noor ville stadig gerne hjælpe gruppen men så skulle de til Værken Mire og hente en særlig plante som en modgift kunne hentes fra. Planten var en “Katchyk Snapperjaw”. Så gruppen rejste mod den slimede sump og vi stoppede i den lille by Tu'Luk tæt ved sumpen. Desværre blev Mulan dræbt af en kæmpe skorpion lidt uden for Tu'Luk, men heldigvis kendte Xerxes til planten og kunne tegne den for resten af gruppen.