User Tools

Site Tools


sw:tales:jaiman6069.2

Historier fra Jaiman i året 6069


Shadow World tid: 05-06-6069 til 13-06-6069
DK tid: Fredag d.9 november 2007 kl. 18:00 - 02.30
Til stede var: Joag'im Reinken, Orion Van de Klavenveldt, Sir Elor Blake, Wilbur of Kelfur, Oleg Stærkodder, Olliver Langheim og Callinda Isir III.

Det er længe siden vi har spillet dette men det er vigtigt nok at notere hvordan det gik da det har stor betydning for det efterfølgende spil

Sidst havde Elor, Jante, Joaq og Orion enteret borgen Oneth via kælder portalen og konstateret at der i høj grad var udøde i borgen og det at gruppen måtte trække sig tilbage betød at de udøde i Oneth nu besad viden om portalen i deres kælder. Spørgsmålet var så om de udøde i Oneth var sat som hjerneløse vagter eller styrret at noget mørkere. En granskning i biblioteket ved Reineken viste at der i mange 100'er af år havde været ondskab i Oneth. Historien lød at den sidste baron af Oneth ved navn Julien Alliere en nådeslød herre af Oneth, på sine senere dage havde indgået en pagt med en stor dæmon, så mod at Julien sværgede evigt troskab til skabningen ville dæmonen give Julien en mulighed for evigt liv i kødet som det hed i historien. Albert Ruiz var meget interesseret i hvad dette “evigt liv i kødet” betød? Det lød ikke meget undead-agtigt da det ofte er ukropsligt eller i det mindste i knogle form. Var dette en slags lich magi? eller var det noget helt andet? Eksisterede Julien Alliere overhovedet mere? Ville Julien Alliere med denne magi måske endda kunne bevæge sig i dagslys? Albert var meget interesseret i at vide mere om denne magi. Det blev besluttet at forsøge at trænge ind af borgens hoveddør ved dagslys så gruppen havde fordel af at de undeads gruppen vidste fandtes i Ohrin tårnet i hvert fald ikke kunne komme ud og omringe gruppen. Selve indgangen til tårnet gik ok, gruppen kunne ikke komme ind gennem porten til borgen og måtte i stedet kravle op på en balkon på siden af tårnet, en del fra gruppen fik hjælp af Wilbur til at komme derop. Inde i tårnet kom det til en del kamp med diverse undeads men selve målet for ekspeditionen Julien Alliere blev ikke fundet. Det gjorde hans værelse derimod og gruppen nåede at plyndre diverse skatte, penge og dokumenter inden horden af blodtørstige undeads tvang gruppen til at stikke af fra Ohrin tårnet. Det var en delvis succes. Gruppen mistede ingen medlemmer, der blev plyndret en del penge, smykker og våben, det blev rimelig tydeligt at disse udøde i tårnet var organiseret på en eller anden måde og Albert fik fat i en masse dokumenter der formentlig ville kunne kaste lys over en del spørgsmål. Det mindre gode var at Julien Alliere ikke blev fundet og bortskaffet, derudover blev alle de udøde vilde som hvepse i et bo man sparker til, og der var rigtig mange af dem -flere end en gruppe eventyrere ville kunne klare konventionelt.

Et par dage senere, tilbage i Schloss Reineken kom der rygter om at en sending øl til Getesh aldrig var nået frem, de folk der blev sendt ud for at se hvad der skete vendte heller ikke tilbage. 2 dage efter kom der rygter om at udøde var begyndt at myldre ud fra Ohrin og ud på Brons slette og at folkene i byen Stalt var på vej mod Reineken for at søge sikkerhed ved Reinekens soldater. De udøde vandrede mod syd og truede nu Reinkens blotte eksistens. Det blev besluttet at sende en kurer gennem Ulor skoven mod Getesh for at tilkalde forstærkning og en kurer mod Farneth Landing hvor Kong Kier af U-Lyshak frækt nok have placeret 10 jægersoldater der nu pludselig var en potentiel gave i stedet for en irritation for Reineken. Det blev besluttet at stoppe de udøde ved byen Stalt. Inden soldaterne blev sendt afsted kom Albert Ruiz løbene ud fra biblioteket og trak gruppen af eventyrere til siden. Han hviskede “Der er en forræder i Schloss Reineken! En eller anden giver Julien informationer om transporter, lagerbeholdning, bemanding og mere. Desuden er der også en Cynar kontakt, jeg er bange for at Julien også er bekendt med ekspeditionsstyrken på de 10 mand i Farneth”

Vi stoppede her…..


Shadow World tid: 13-06-6069 til 17-06-6069
DK tid: Fredag d.21 marts 2008 kl. 14:00 - 03.00
Til stede var: Joag'im Reinken, Sir Elor Blake, Olliver Langheim, Otto Van de Klavenveldt, Giuseppe Tornatore og Kartarg Wolfbasher.

Det blev besluttet at danne forsvaret ved Brons Keep, militserne fra byerne Banc og Reineken blev også inddraget i forsvaret sammen med vagtstyrken fra Reineken borgen og hjulpet af de 10 beredne spejdere fra Cynar begyndte det hele at ligne et ordentligt forsvar. Der var dog stadig ikke nok til virkelig at kunne gøre sig håb om en sejr. Det blev besluttet at sabotere broen ved Brons Keep på en sådan måde den kunne styrtes midt i kampen. Giuseppe havde vha. magi sat sig i kommunikation med en havørn og denne fugl så hen på eftermiddagen en større gruppe mennesker der nærmede sig Brons Keep, de så ud til at de kom fra byen Stalt og de havde byens milits med sig. Da de nåede frem blev de ukampdygtige sendt videre mod Reineken mens alle våbenføre blev tilbage og hjalp til med forsvaret af Brons keep. Nu var der bare det at vente tilbage. Da mørket faldt på kom de udøde og slaget gik igang. Der blev kæmpet hårdt langs floden men de udøde blev holdt tilbage. PÅ et tidspunkt vendte krigslykken og de udøde fra Oneth begyndte at trænge frem på broen og havde dermed mulighed få et soldit greb i landet på den anden side af Stalt strømmen. Dette måtte ikke ske og Joak gav ordre til at broen skulle væltes. Denne manøvre udløste vild panik på angribernes side og hele angrbet gik bogstavligtalt i vasken. De restenrende udøde flygtede ud i natten og mange af dem nåede ikke i ly inden solens stråler tilintetgjorde dem. Det var en stor sejr for de kombinerede styrker, for første gang i mange år havde tropper fra U-Lyshak og Saralis stået side ved side mod en fælles fjende. Dagen eftyer blev der straks marcheret mod Oneth tårnet hvor en belejring blev påbegyndt. Spionen blev aldrig fundet. Vi stoppede her.


Shadow World tid: 17-06-6069 til 21-06-6069
DK tid: Lørdsag d.29 marts 2008 kl. 13:00 - 24.00
Til stede var: Olliver Langheim, Kartarg Wolfbasher, Orion Van de Klavenveldt, Votan “Robert” Zotol, Callinda Isir III og Robin von der Baasweiler

Belejringen af Oneth var på sin 4 dag og ingen udøde var kommet ud. Joak, Elor og Alexander var draget til byen Artinia for mødes med en udsending fra byen Getesh, så de alle 4 kunne finde en løsning på hvad der skulle stilles op med Oneth tårnet. Tilbage ved tårnet sag Olliver og Kartargg og kede sig bravt, men de havde fået ordre fra både Elor og Joak de ikke skulle storme tårnet uden de var der. Olliver syntes det var elendigt, og da Olliver skulle til at skride hørte de jubel fra nogle soldater. Helten Robin von der Baasweiler var kommet til stedet. Robin havde hørt Reineken var i problemer og som en god Saraliner var han draget sit yndligsbryggeri til undsætning (At Reinken også er Robins hovedsponsor han nok også noget med sagen at gøre). Callinda, Orion og Votan var også kommet hen for at se hvad det var for et påstyr i lejeren. Da De pludselig var mange og havde fået selskab af en vaske ægte helt mente Kartargg og Olliver at det måtte være godtnok til at storme tårnet. Callinda var lidt tøvende men vurderede at med mindst en Zori i gruppen ville det nok ikke gå galt (Callinda mistænker Robin for at være Zori uden han selv ved det). Orion ville bare gerne slås noget mere, ellers kiggede han egentlig bare efter sin bror Otto der skulle være i nærden. Og Votan ville bare gerne knuse tårnet til småsten, som så skulle laves om til mudder og som så skulle findeles som støv i vinden…. Votan fortsatte lidt ud af den tråd mens resten af gruppen gjorde sig klar til at storme tårnet.

Gruppen løb op mod tårnet og blev da også beskudt en del af pile. En god ting ved at have en ogre med at er at sådan et bæst tiltrækker en hel del pile og skud, så alle nåede op til porten i ok tilstand. Derefter lavede Votan en en portal i en dør i porten og gruppen stormede ind i tårnet hvor der blev kæmpet en masse i mange rum. Under en af kampene blev Olliver desværre slået ihjel, og gruppen besluttede sig for at trække sig ud for at se hvad de kunne køre for Olliver. Kartargg havde faktisk en Zornt tilbage og denne blev givet til Olliver der så kom sig men det ville tage dage at komme sig. Da Olliver var klar igen drog gruppen mod Oneth tårnet der nu have forstærket sit forsvar, så pilene var endnu mere intense og kampene hårdere, men denne gang holdt gruppen sig mere sammen. Da hele stue etagen i tårnet var blevet tømt for udøde stoppede vi der da alle spillere var ved at være trætte..

Så når vi fortsætter skal vi gøre os klart om vi fortsætter præcis hvor vi kom til eller om gruppen igen trækker sig ud for at omorganisere -Det anfhænger jo meget af hvem der kommer næste gang


Shadow World tid: 21-06-6069 til 05-007-6069
DK tid: Lørdsag d. 27 april 2008 kl. 19:00 - 01.00
Til stede var: Olliver Langheim, Orion Van de Klavenveldt, Robin von der Baasweiler og Elor Blake

Det er jo meget længe siden vi spillede sidst og jeg har ikke taget mig sammen til at skrive ref. Så kort fortalte gik det således.

Tårnet belv stormet og indtaget med hjælp fra styrker fra både U-Lyshak og Saral. I tårnet blev der fundet nogel dokumenter der forklarede at der var en stikker i Cynar der forsynede lichten Julien Alliere med megen info om hvem folk var og hvor store tropper der var rundt omkring. Julien Alliere stak iøvrigt af fra tårnet. Gruppen besluttede sig for at drage til Cynar og afsløre stikkeren. En vis Pierre Letic vidste mere om denne person. Pierre var at finde i byen Celebi på vejen mod Cynar. Gruppen nåede til udkanten af Celebi da vi stoppede.


Shadow World tid: 05-07-6069 til 08-07-6069
DK tid: Lørdsag d. 30 august 2008 kl. 19:00 - 02.00
Til stede var: Olliver Langheim, Oleg Amtrak, Olix von Flynder og Ossig Ostwynd

I byen Celebi sad Olliver en tidlig morgen og sov på en bænk i parken. En anden bred gut kom hen til den store sovende garlon mand. Det var Oleg Amtrak fra samme land som Olliver. Oleg havde set sin gamle ven og kort efter sad de begge og drak tæt mens de belurede byens fruentimmere. Stemningen var bestemt god i parken denne morgen. Et andet sted i byen var Erlini troldmanden Ossig Ostwynd igang med at sammensætte en ekspedition mod den lille ø Khall der lå et par sømil ude i Ulor Bugten vest for byen Celebi. Det var ikke nemt at finde folk denne dag da byne fejrede en slags årsdag og ingen gad arbejde. Ossig blve dog henvist til en bådsmand fra Lu'Nak der jo var udlænding og derfor ikke festede med de indfødte. Denne bådsmand var en Jameri ved navn Olix, han havde desværre mistet sin båd i et vædemål for noget tid siden men ville gerne have job som styrmand hvis de bare kunne finde en båd. Efter lidt tumlen rundt på havnen lykkedes det at få fat i en båd af typen Pint som nok skulle kunne få dem over sundet, il øen Khall. Ossig mente dog grupen manglede lidt muskler da han selv ikke var god til metal og ham Olix vist mest havde set hvordan man kæmpede på sikker afstand. Igen var det svært at få fat i folk grundet denne særlige festdag hver d 6. Juli i Celebi, men af omveje blev Olix og Ossig henvist til parken hvor to store krigere sad og førte sig frem. De to halvfulde Garlonmænd var dog hurtigt klar på at tage med på ekspedition mod Khall og de skatte der måtte findes der. Ossig havde nemlig læst sig frem til at der på denne forladte ø var en forladt by ved navn Mosania, og i denne forladte by måtter der jo være store skatte og mystiske hemmeligheder enhver troldmand drømmer om at se nærmere på. Turen ud til Khall gik fint og gruppen gik i land på øens østside, der var en tæt lav skov der skulle forceres og gruppen gik igennem denne. I skoven viste dig sig at være fæle kæmpeedderkopper der gerne ville æde gruppen. Edderkopperne fok dog kun lov til at æde koldt stål, Ossig var hurtig til at gå på spindelvæv notrede de to Garlonmænd sig. Efter en dags tid i skoven kunne gruppen se en by. Det måtte være den forladte ruinby Mosania, men den så nu ikke særlig forladt ud for der kom rød op af flere skorstene og der kunne da ses folk gå rundt?


Shadow World tid: 08-07-6069 til 10-07-6069
DK tid: Lørdsag d. 18 oktober 2008 kl. 15:00 - 01.00
Til stede var: Olliver Langheim, Oleg Amtrak, Votan Zotol, Endolfin Griffelin, Irosor Alzarin II, Sir Elor Blake og Robin von der Baasweiler

Der blev ikke skrevet resume, men det foregik på øen Khall og vi blev ikke færdige den aften.


Shadow World tid: 10-07-6069 til 13-07-6069
DK tid: Lørdag d. 25 oktober 2008 kl. 15:00 - 01.00
Til stede var: Olliver Langheim, Oleg Amtrak, Votan Zotol, Endolfin Griffelin, Sir Elor Blake og Olix von Flynder

Endnu en aften hvor der blev ikke skrevet resume, men det foregik stadig på øen Khall hvor gruppen nu havde fundet ud af de måske kunne starte byen Mosanias pumper igen fra det nærvedliggende Kyldal Keep, og på den måde måske få byen vristet fra havet som tog byen for lidt over 500 år siden. Det lykkedes med især Elors hjælp at tyde nedenstående brev.

Min Herre Balkhmog Det er mig en ydsøgt glæde at kunne informere dig om at byen Mosanias dige pumper for to dage siden stoppede. Indbyggerne vil først for sent opdage hvad der er galt, og når de endelig indser problemet vil det være alt for sent til at kunne gøre noget ved det. Da pumperne til den tid burde stå under dybt vand. Der er faktisk to andre der kender det gamle reserve system i Kydal. Det er Hjalkot og Fnurri jeg her taler om. Jeg dræbte personligt det gamle fæ Fnurri for to dage siden. Og Hjalkot kommer i eftermiddag ud for en ulykke med sin nye hest ved klipperne omkring Largh. En af mine mest betroede agenter venter nemlig der. Jeg ved at Hjalkot hver torsdag rider ud til klipperne og lægger blomster ved sin families grav, snart vil Hjalkor være forenet med sin familie. Mosania skal bittert fortryde de smed os ud af byen og afviste vores hjælp. Snart vil din mesterlige plan være udført og byen ramt af den katastrofe vi forudså for rådet. Og Mosania vil være sunket i havet uigenkaldeligt da ingen kender til reserve systemet i Kyldals krypt. Kan øen Khall ikke tilhører Balkhmog skal ingen have den. Ærbødigst Duwain Malpais

Det endte med at gruppen opgav at trænge ind i tårnet, men Olliver fik sig da en debil kamphund ved navn Dræber. Gruppen drog tilbage til Celebi og ventes en dag at vende tilbage til Khall for at starte pumperne i tårnet. Et eventyr venter i hvert fald de modige og dumdristige her.


Shadow World tid: 13-07-6069 til 10-08-6069
DK tid: Fredag d. 6 marts 2009 kl. 20:00 - 00.00
Til stede var: Olliver Langheim, Votan Zotol, Sir Elor Blake, Olix von Flynder og Baron Hanz Allizon Kaiser

Gruppen bestående af Sir Elor Blake, Votan Zotol, Olix von Flynder, Baron Hanz Allizon Kaiser og Olliver Langheim, rejste fredeligt fra Celebi og ankom til hovedstaden i Cynar som bekendt er hovedstad og kongeby U-Lyshak. Der fik gruppen hurtig forhørt sig om denne for dem ellers ret ukendte foræder, det eneste gruppen vidste var at foræderen gik under navnet Viften og at en mand ved navn Louis Roederer som var en slags spion for landets kansler også var på sporet af Viften. Da gruppen mødets med Louis bliver de inddraget i en plan der skal fange Viften. Baron Hans Allizon Kaiser mente at Viften meget vel kan være niddingen Solbær Hentehår fra Hanzes egen hjemstavn, det mente resten af gruppen dog ikke var tilfældet. Louis fortæller at han selv i sidste måned var meget tæt på at fange Viften under en storstilet aktion men desværre undslap foræderen, muligvis med hjælp fra en fra adlen. Derfor var denne sag nu kommet under Kansler Ricard Melamine. Kansleren er kongens særlige rådgiver og har faktisk status som hertug selvom han ikke besidder land eller nødvendigvis kommer fra en gammel fin familie, men han sidder i kongens råd og når der stemmes tæller kanslerens stemme også med. Kansleren vælges for livstid, indtil han selv træder tilbage eller indtil den sidende konge fritstiller ham. Dem der kan vælge kansleren er landet borgermestre og riddere (sir's). Højere adel og almen befolkning har ingen stemme her. Kongen skal i øvrigt godkende enhver der stiller op som kansler. Nå men Louis fortæller, at man har fundet ud af at Viften er på udkig efter et sted i Helyssa (det centrale hertugdømme i U-lyshak) der vil være tilpas kaotisk til at Viften kan slå sig ned og ligge lavt, men samtidigt et sted hvorfra man stadig kan holde øje med riget. Ricard Melamine har foreslået Louis at finde en mindre provinsby, og derfor foreslår Louis gruppen at de bruger Fayette som madding, Sir Elor er jo indblandet i historien og er jo Sir i byen som nok vil kunne bruges. Hvis de bare gør byen kaotisk nok, vil Fayette sikkert fange Viftens opmærksomhed, og det vil bare være et spørgsmål om tid før Viften slår sig ned. Elor godkender planen og får vished om at Kansleren ser venligt på denne gestus fra Elor, det hele sættes i værk for at fange Viften. 80 af byens soldater sendes til et fjernt herred Elor af omveje har arvet og de sidste bliver lige akkurart tilbage for at beskytte Elors egen bolig lidt uden for byen. I selve Fayette “hyrer” Elor han venner som vagter og milits til at holde orden, vel vidende at denne brogede flok amatører nok skal skabe rav i den. Vi stoppede efter at den nye milts var blevet introduceret til byen og nu var det bare at alle gjorde deres bedste for at holde orden og så skulle det hele nok blive kaotisk nok til at Viften ville dukke op inden for et par måneder.


Shadow World tid: 10-08-6069 til 14-08-6069
DK tid: Onsdag d. 18 marts 2009 kl. 18:34 - 00:30
Til stede var: Olliver Langheim, Orion van der Klafenfeldt, Kartagg Wolfbasher, Joag Reineken, Sir Elor Blake, og Robin van der Baasweiler.

Det er meget længe siden, men denne korte hverdagrollespilsaften gik mest med at gruppen gjorde sig bekendte med Fayette, nogle af dens indbyggere inkl. Sheora og områderne omkring landsbyen. Byen fik blandt andet besøg af sheriffen og hans familie af naboherredet Arusia. Ellers skete der ikke alverden denne aften.


Shadow World tid: 14-08-6069 til 22-08-6069
DK tid: Fredag d 10. april 2009 kl. 19:30 - 03:00
Til stede var: Orion van der Klavenfeldt, Sir Elor Blake, Robin van der Baasweiler, Sir Irusor Alsarin IV og Callinda Isir III.

Endnu en aften langt tilbage i tiden. Denne aften kom der en gammel eventyrer til byen ved navn Julius “Zam Zam” Juug. Han kendte til et sted i næheden af Fayette hvor der var en større skat skjult og blandt andet en guldbuste af en ældgammel gud ved navn Zaknatha, Hvis Julius kunne få busten kunne de der rejste med ham dele resten. Gruppen havde kedet sig lidt og indvilligede i projektet. Det gamle tempel til Zaknatha lå godtnok i fyrstendømmet Vorn hvis grænse gær tæt ved Fayette, Vorn er et af U-Lyshaks 3 store fyrstedømmer, styret af den iltre hertug Boshkar. Når men gruppen rejste ind i Vorn og gennem skov og krat, inden gruppen nåede stedet kom det til kamp med trolde i en skov. I denne kamp omkom Callinda Isir og planen blev droppet for at gruppen så drog mod et tempel hvor Callinda blev genoplivet og lagt til at komme sig de næste 300 dage. Gruppen rejste noget slukørede tilbage til Fayette. Vi stoppede her.


Shadow World tid: 22-08-6069 til 05-09-6069
DK tid: Søndag d 12. april 2009 kl. 19:00 - 04:30
Til stede var: Orion van der Klavenfeldt, Sir Elor Blake, Votan Zotol, Wilbur of Kelfur og Mercedes Deloite.

Gruppen drog igen ud til Zaknathas krypt de ikke havde nået sidst. Og denne gange blev hulen blev plyndret ogdt og grundigt, de fleste udøde tog Wilbur sig kærligt af så det hele gik noget bedre denne gang. Julius “ZamZam” Juug var så begejstret for gruppen og at han belsuttede sig for at ville åbne en butik i Fayette bagefter.


Shadow World tid: 05-09-6069 til 15-09-6069
DK tid: Torsdag d 7. maj 2009 kl. 19:30 - 03:30
Til stede var: Sir Elor Blake, Votan Zotol, Olliver Langheim, Hanz Allizon Kaiser, Joak Reineken og Thurox T. Thunderwalker

I Fayette var det pludselig et rygte blandt byens mere eller mindre enfoldige befolkning om at der var set spioner langs Khine floden. Dette vakte jo straks Sir Elors interesse da netop dette kunne være Viften, Gruppen rejste ud for at undesøge hvad der skete, de krydsede floden og begav sig ind i hertugdømmet Vorn. Her mødte de nogle bønder der flygtede fra deres by da Sheriffen John Spitz af sin lensgreve Leopold Arusia var blevet pålagt at sumerisk henrette 20 af byens indbyggere, da byen af en eller anden grund havde opført sig oprørsk. Sir Elor fortalte at folkene kunne søge til Fayette og der ville de være i sikkerhed. De takkede mange gange og drog mod byen. Gruppen drog så ind til byen Vhaan hvor folk skulle henrettes, og ganske rigtigt hang der 20 mennesker i galger uden for byen -det var sådant lidt af hvert der var blevet klynget op, børn, gamle, kvinder, mænd og faktisk også en hest. Gruppen var noget vrede da de nåede frem men blev fortalt at John Spitz at han jo intet kunne gøre andet end parere ordre fra Lensgreven som iflg. John Spits selv søgte at blive storgreve under selveste hertug Boshkar. Elor og de andre i gruppen mumlede lavmælt noget om at en hvis lensgreve hvist ville være bedre uden hoved. Hvorefter gruooen drog tilbage til Fayette. I Fayette var Du'rel familien kommet til byen og det samme var 2 haid familier af slægten Kumax og 6 lejesevnde og kæltringe af blandet herkomst. De 6 lejesvende var ikke særligt meddelsomme andet end at de ventede på et møde med en klient i byen om 2 dage. Haid familerne havde slået telte op lidt uden for byen og Du'rel familen havde Elor fået placeret ved Olavs kro et par dage mens han ville finde ud af hvad han skulle stille om med alle disse mennesker. Julius “ZamZam” Juug ville dagen efter holde stor åbning af sin nye butik “ZamZams Bar” der primært skulle handle med eksotiske importvarer og urter. Vi stoppede her.


Viften fanges

Shadow World tid: 15-09-6069 til 23-09-6069
DK tid: Lørdag d 12. september 2009 kl. 16:00 - 02:00
Til stede var: Sir Elor Blake, Oliver Langheim, Joag Reineken, Olix von Flyndern, N'atoth Undulien og Oleg Djernis Amtrak

I Fayette gik sidste kapittel i jagten på viften ind. Gruppen lærte i løbet af aftenen at Viften måtte være i byen. Alle begyndte at mistænke de nye i byen. En kornhandler ved navn Virgil Æselben, 4 krigere af ukendt afstamning der hang ud i byens kro, Julius “ZamZam” Juug og en gruppe flygtninge der havde lavet lejr i noget krat tæt på byen. Det skulle vise sig at Viften var mere snu, en dag fik han lokket Olix von Flyndern i et baghold og tog derefter form som ham ved hjælp af mystiske besværgelser. Først gik det fint for Viften og ingen lagde mærke til at Olix opførte sig lidt sært da Olix altid er underlig. Men med tidne lagde man mærke til det da Olix gjorde meget for at fortælle hvor troværdig Julius Juug var og hvor farlig Virgil måtte være. Viften i form af Olix gik hen til Virgil for at miskreditere ham og på den måde få gruppen til at fange Virgil som om Virgil var Viften. Desværre for Viften viste det sig at Olliver og Oleg havde fundet Olix von Flyndern og Olix kunne fortælle at Viften var Julius der havde klædt sig ud som ham. Gruppen pågreb Viften og et par dage senere blev Viften afleveret til Louis Roderer i Cynar. Louis var mægtig glad for at få overdraget Viften og fortalte at hele Helyssa stod i gruppens gæld. Bagefter snakkede de om at Louis havde hørt om der skete en oprustning af Ulors styrker i Xa-ar og Louis ville mægtig gerne have en rapport om dette. Så hvis gruppen havde planer om at rejse i det nordlige Saralis og Xa-ar i nærmeste fremtid ville Louis gerne betale godt (1200 gp) for en rapport fra det område og gruppen snakkede om at det også var ved at være længe siden de havde besøgt Hanz Allizon Kaiser og deres fælles mine som vist efter rygterne havde det enddog rigtig godt. Vi stoppede her.


Gnoll dæmoner i Saralis

Shadow World tid: 23-09-6069 til 12-10-6069
DK tid: Lørdag d 19. september 2009 kl. 19:30 - 02:30
Til stede var: Joag Reineken, N'atoth Undulien, Oleg Djernis Amtrak, Robin van der Baasweiler og Hans Alizon Keizer.

Gruppen drog mod nord for at undersøge om det var sandt at der i Xa-ar var ved at opbygges en større Ulor hær. Dagen gik først med rejsen mod nord, og intern handel i gruppen og de endte nord for Getesh i Saralis i en lille flække ved navn Lunten som viste sig at være plaget af nogle fæle dæmoner. Disse væsner blev behændigt nedkæmpet. Det viste sig dog at de alle kom fra noget så sjældent som en Gnoll Dæmonolog der kaldte sig Hæsh van Doom Gorenje. Hæsh undslap gruppen, men svor hævn over dem der havde ødelagt hans plot til nemt og hurtigt at blive rig. Derimod var byen Lunten overordentlig glad for hjælpen og gruppen blev tilbudt et hus i byen de dog afslog. Gruppen blev bespist og overnattede i Lunten.


Søvejen mod Xa-Ar

Shadow World tid: 12-10-6069 til 05-11-6069
DK tid: Lørdag d 31. oktober 2009 kl. 16:30 - 03:00
Til stede var: Oliver Langheim, Joag Reineken, N'atoth Undulien, Oleg Djernis Amtrak, Robin van der Baasweiler, Hans Alizon Keizer, Wilbur of Kelfur og Irusor Alzarin II

Kort fortalt drog gruppen denne gang mod Xa-ar, hvor de i stedet for at kæmpe sig op gennem de nordlige Saralinske marsker, rejse med et skibet Hoemarken fra byen Lunten, rejsen forløb rimelig fredeligt dog blev et enkelt vrag på vejen undersøgt for evt. skatte. Det viste sig til få personers overraskelse at være et hjemsted for en mindre flok undeads. De blev dog rimelig nemt nedkæmået. Da Skibet endelig nåede den gamle grænsestad Rapata som ligger mellem Saralis og Xa-ar stoppede vi for den aften.


Velkommen til Rapata

Shadow World tid: 05-11-6069 til 12-11-6069
DK tid: Onsdag d 30. december 2009 kl. 17:00 - 01:00
Til stede var: Oleg Djernis Amtrak, Schumi Rekonnan, Robin van der Baasweiler, Sir Elor Blake, Groo Gahr, Thurox T. Mylar og Olix von Flyndern

Da gruppen bestående af Oleg, Robin, Elor og Olix nu endelig var ankommet til Rapata var opgaven jo at se nærmere på om der var stor Quaidu og dermed Ulor tilstædeværlse i landet Xa-ar som der jo i Cynar var flere og flere rygter om.

Gruppen havde i Cynar fået at vide at engang var hele Xa-ar underlagt Ulors magt. Men det var over 1000 år siden at Ulor havde haft total kontrol over landet, og uden denne kontrol var enhver invasion af Saralis og dermed Lu'nak og U-Lyshak meget urealistisk. Nu var der så kommet rygter om at Ulor igen var begyndt at mobilisere tropper i området. Der var rygter om at herskeren af Ulor niddingen Lorgalis havde overdraget Ulor til en ond elverinde ved navn Shenti Vortaen. Shenti var flere gange var blevet set i Xa-ar i følge med hendes elitevagter Lenreth Daen. Det rygtedes desuden at Shenti kan give enhver der følger hende udødelighed!

Nå, men ankommet til Rapata blev det i hvert fald hurtigt klart at byen ikke er under Ulor kontrol, da den har sit eget bystyre og de Qauiduer der er i byen er umiddelbart freelance folk uden umiddelbar tilknytning til den gamle besættelsesmagt, på den anden side er de dog så stærke at ingen tænker på repressalier i forhold til fordums besættelse. gruppen blev hurtigt henvist til en kro ved navn “De 4 roser” af en “venlig” fremmed. Det viste sig at være et stamværtshus for byens Quaidu befolkning, men et par andre gæster var også blevet henvist til kroen af samme “venlige” mand. De andre viste sig at være et par gamle kendinge af gruppen nemlig: krigeren Groo, den spinkle erlinispejder Thurox og den ellers ukendte Fustir-Gost ranger Schumi Rekonnan. De 4 roser var egentlig et udmærket sted betjeningen var høflig omend en lille smule kold, det virkede som om at stamgæsterne så gruppen noget an, men efter lidt tid føltes alting bedre og gruppen fik nogle øl og et par cynartoast og en enkelt zortoast. De 4 roser var ikke et sted man lige kunne overnatte, så gruppen blev høfligt anvist pensionatet “De 3 Søstre” som lå lige ud til “5 Måne Pladsen”. Det var et meget nydeligt pensionat faktisk drevet af 3 ældre søstre, ikke byens fineste sted men bestemt ikke dårligt. Simpelt, rent og velfungerende. Dagen efter drog gruppen lidt rundt i byen for at se sig om, og for at undersøge lidt mere om byens styreform, forhold til Ulor, forhold til Saralis osv. Under et besøg på byens største markedsplads sneg en ung tyv sig ind på Olix von Flyndern der stod og kiggede på et kunstfærdigt krus med spindelvævsmønster. Thurox nåede lige at se tyven hugge Olixes taske og råbte “Tyyyyv!” hvorefter Thurox eftersatte forbryderen, resten af gruppen tog lige lidt tid om at fatte hvad der skete men fløj så efter tyven. Med et mægtigt spring fra Oleg lykkedes det den store garlon kriger at få fat i tyven, da han forsøgte at springe over et hegn. Desværre vristede tyven sig løs så Oleg kort efter stod med en vest og Olixes taske i hånden, tyven slap væk men uden hans tyvekoster og en vest mindre. Da Olix fik hans taske igen opdagede han at det ikke var hans taske, og efter at have kigget den igennem og stukket et par enkelte ting i lommen gjorde han resten af gruppen opmærksom på problemet. I tasken var der (efter Olix havde censureret indholdet) en lille hvid kugle, en pose med rosenblade, et magisk scroll med en levitations besværgelse på, en ring, en lille krukke maling og en pensel. Derudover var der også et brev skrevet på Rhaya, som desværre ingen i gruppen forstod særlig godt, da Elor lige var væk og Robin ikke mente at han kunne læse Rhaya (Hvilket han godt kunne, men Robin kaldte altså sproget Rhaya for Seoltang, som det jo også hedder). Da gruppen ikke kunne læse brevet prøvede de at finde en mand der kunne læse, og den mand fandt de i butikken “House of the Parchment Dawning” hvor ejeren Berad Virita gerne ville hjælpe dem.

I brevet stod der.

Jelaak, Det er i aften skal du gøre hvad vi har aftalt. For at friske din hukommelse så udskift Tlilok med hjælp fra ringen og besværgelsen og tag hvad der viser sig derunder. Når du har taget tingege er det vigtigt du husker at skrive følgende med malingen på fliserne. “Kort efter at månerne er begyndt at bevæge sig igen vil Rapata brænde op i en blodig storm”. Stryg rosenbladene omkring budkabet og bring mig varene til Rosenhaven imorgen. -Hesla

Gruppen var noget forundrede over hvad det hele lige drejede sig om og Olix ærgrede sig over han ikke havde fået læst brevet først. Berad kunne dog hjælpe dem en del da han åbenbart kendte en del til de ting brevet handlede om. Berad kunne fortælle at alle rosen referencerne måtte dreje som om en gruppe der opererede i byen og i hele Xa-ar faktisk. Denne gruppe kaldte sig “Rosens broderskab” og var bestemt ikke en venlig gruppe. Berad kendte ikke deres egentlig formål, men de var mistænkt for mange snigmord på dissidenter og i det hele taget et tæt samarbejde med Ulor. Og med hensyn til månerne måtte det iflg. Berad dreje sig om om skulpturen på “Fem måne pladsen” som nemlig engang for mange hundrede af år siden havde bevæget sig i takt med månerne om planeten. Og der var et rygte i byen at Rapata ville gå under kort efter månerne var sat i bevægelse. At Rapata gik under ville iflg. Berad også passe Rosens broderskab godt siden Rapata jo havde smidt Ulor besættelsen ud for snart 50 år siden.

Gruppen var dog nysgerrig og valgte at lade tyven få sin taske igen. Det viste sig nemlig at tyven var med i en bande der hed “The Shards” som havde opdaget deres tab af tasken og derfor prøvede at true gruppen til at aflevere deres taske. Så gruppen lod som om de var blevet intimideret af The Shards og byttede på den måde om, dog havde de skfitet ringen ud med en ikek magisk ring. gruppen holdt derefter øje med pladsen, og en nat kom tyven som planlagt og satte den lille sten i skulpturen og den begyndte efter en masse knagen og raslen at dreje rundt og lyste svagt op. Under skulpturen åbnede der sig en lille lem som tyven køb ind i. Efter lidt tid kom han ud, skrev det han skulle, spredte rosenbladene og stak af. Olix son nu bar den magiske ring der gjorde ham usynlig sneg sig efter tyven. Tyven gik hen til kroen “De 4 roser” hvor han sneg sig ned af en bagindgang og ned i en hemmelig kælder hvor der sad en håndfuld elvere, quaiduer og mennesker. Olix var lige efter og så at tyven gik hen til en relativ grim nærmest koparret kvindelig elver og overdrog hende en masse ting han havde hentet under skulpturen. Igen ærgrede Olix sig, men sneg sig ud og mødtes med de andre. Vi stoppede her.

sw/tales/jaiman6069.2.txt · Last modified: 2012/06/12 12:56 by 127.0.0.1