Shadow World tid: 9-juni-6073 til 14-juni-6073
DK tid: Torsdag den 25. juni 2024 kl. 16:50 - 01:15
Til stede var: Malim Naruum, Allan Østerby, Peder Tomasen, Votan Zotol og Q'aylef T'paw

I Tarunak (Port Saral) lidt over middag havde gruppen planer om at finde dem et skib der kunne sejle dem og alt deres gods samt den rejsende Killian De Tomaso til Belatane så de kunne komme videre til Fayette Village og modtage de 5 platinpenge Killian havde lovet dem.
Killian havde hidtil været ganske fornøjet med at rejse i den ret luksuriøse vogn Peder og Malim havde. Killian fortalte han ville tage hen til Svagu Trading hvor han var kendt og overnatte der og så møde gruppen næste aften på værtshuset Den hvide Skrubbe hvor gruppen så nok ville have skaffet sig transport over søen.
På værtshuset blev der spillet meget Mølle som Allan fandt som et meget spændene spil, selvom det frustrede ham at Malims soldater åbenbart vare bedre vagter (siden de kunne skubbe allans vagter af brædtet). På samme kro stødte Malim ind i en gammel kending nemlig Jorge Hel-ambre som han for et års tid siden havde arbejdet sammen med om at fange en necromancer. Jorge var glad for at se Malim igen, men også lidt trist over at høre Malim havde købt hus på Jaiman når han nu egentlig burde flytte hjem til Emer som Jorge er sikker på Malim kommer fra. De talte lidt sammen og gruppen kom i tanker om de skulle sælge en masse på byens marked hvilket de gjorde.

Mens mange handlede og besøgte Bank of Sel-Kai, gik Votan og Q'aylef lidt på opdagelse i resten af byen. På turen kom de tæt på Alholdts tårn, der i dag er en afskærmet brandtomt ingen må gå ind i længere (det siges nogle eventyrer for nogle år siden, kom til at lukke nogle fæle væsner ud af tårnet der skabte meget ballade i byen.). Inden de kunne beslutte sig for om de skulle kravle over hegnet opdgaede Votan et forkomne og forgrædte børn ved vejkanten. De spurgte straks børnene hvad der var hændt.
De to børn hed Alva og Ditlev og deres forældre var blevet bortført af nogle lugrokier omkring byen Ralpik et par dage vest for Port Saral. Votan sagde højt “Sidequest accepted” og tog børnene med hen på Den hvide skrubbe hvor de alle ville mødes til et spil Mølle efter dagens handler.
På værsthuset fortalte ungerne at deres gård var blevet angrebet af mange tyagtige lugrokier og deres forældre; Flemming og Agnete havde kæmpet imod lugrkierne og sagt de skulle flygte til byen efter hjælp og vente der. Da de ankom til Ralpik var der ikke meget hjælp at hente, for hverken baronen eller byens borgermester Blumenkrantz havde tid til at tage sig at de to børn. Alva besluttede sig så for at drage til Port Saral og få Lord Jiax Alizon til at hjælpe dem med at redde deres forældre.
Desværre var de i Post Saral blevet fortalt at deres problem lå under Ralpiks område, så det måtte de løse ved dem og ikke ved 2. magistrat i Port Saral som kun tager sig af intern kriminalitet, hvis de kunne finde en bisidder fra Ralpik ville det være muligt for 2. magistraten at se nærmere på deres problem. Det var ca. der Q'aylef og Votan fandt dem

De historien var blevet fremlagt var alle enige om at det hastede med at få gjort noget ved dette, og at børnene nok skulle forberede sig på at deres forældre var blevet dræbt af lugrokierne. Malims og Peders vogn blev pakket og skes-spannet blev sat for. Allan brokkede sig noget over at det var besværligt med så mamge heste og 4 eller 2 ikke kunne gøre det? Hvortil Peder fortalte at hvis der kun var 2 heste ville de hurtigt blive trætte, men med seks heste kunne vognen trækkes hele dagen uden af nogle trækdyr led overlast. Q'aylef havde egentlig lige booket værelse på The Creepy Raven Inn men det måtte så stå tomt i nat.
Inden de tog afsted sendte gruppen Malim over til Svagu trading for at fortælle Killian at han lige skulle slappe af et par dage eller 4, de havde lige en mindre opgave lidt vest for byen. Henne ved Svagu mødte Malim Jorge der blev gald for at høre gruppen var på vej videre og han ønskede dem god og sikker rejse væk fra Saralis, men kan kendte nu ikke noget til nogen Killian? Han spurgte et par andre i lauget og ingen var bekendte med Killian? Malim undrede sig lidt og sagde så, at hvis Killian kom forbi måtte de gerne sige de ville hente ham om 4 dages tid enten her ved Svagu Trading, eller på Den hvide skrubbe.
Derefter drog malim hastigt hen til byens velhaverkvarter og fandt Steinweg residensen. Efter en lidt uhøflig velkomst af husets butler: herr Christof Ganser fik Malim kontakt til Ella Steinweg som er datter af Ferdor Steinweg der ejer det fine byhus. Ella fik hurtigt Malim ud i baghaven da hendes far nødigt skulle se hende med en eventyrer af ukendt herkomst. Ellas lillesøster Cassandra så dog Malim, og kom også nysgerrigt ud i haven for at høre med.
Malim bad de to søstre se om de kunne opspore noget om Killian, mens han og hans venner var et smut i Ralpik. De måtte ikke konfrontere ham eller noget, blot opspore ham og notere hvad han lavede i byen mens han var alene. Det var begge piger helt med på, men Malim måtte love Ella at hun bagefter måtte tage med gruppen til Fayette så hun kunne møde nogle andre eventyrere som kunne inspirere hende til hvilken retning hun skulle tage som eventyrer. Hun ville nemlig ikke bortgiftes til en handelsmand i Getesh og blive pæn hausfrau som hendes far ellers havde ret konkrete planer om. Malim indvilligede i aftalen og smuttede kort efter tilbage til de andre.

Rejsen til Ralpik gik gnaske fint. Der var ingen ballade ud over Allans brok over seks-spannet og gruppen nåede efter et par dage frem til Sigmundssøn familie gården. Da gruppen kom frem viste det sig et par rouges (Tommy og Falco) havde slået sig ned i det forladte hus. Alle dyr var væk, det samme var en del af forrådet i køkkenet. De to rouges påstod det var lugroikerne der måtte have lavet en masse mad i husets køkken, drukket den dyre vin og endda ladet opvasken stå. -Gruppen jog de to kæltringer ud af huset og de løb væk i natten.
De to børn: Alva og Ditlev gik i gang med at rydde op efter “lugrokierne”.
Allen var træt af at køre vogn hele natten og ville lige hvile sig lidt. Da han lige var faldet i søvn kom der soldater fra Ralpik, de skulle undersøge hvad der var hændt. Der var dog ikke meget at komme efter og Malim og Peder skældte dem ud for at komme alt for sent frem. Soldaterne noterede at de to børn havde overlevet og gården ikke var nedbrændt, men at der nok ikke var mere at gøre for dyrehold og forældre. Da Q'aylef havde forklaret de altså ville forsøge at finde forældrene levende blev to af soldaterne givet ordre til at følge med eventyrene, om ikke andet så for at forhindre dem i at plyndre nogle andre gårde. Det var de to vagter Fritz og Heinrich.
Efter Allan lige havde hvilet sig lidt blev der søgt efter spor som heldigvis var ret lette da lugrikierne havde omkring 30 geder fra gården med. Der var også fodspor fra et par mennesker der også var taget med -Så måske var håbet ikke ude for Flemming og Agnete.
En gammel kone fra en nabogård kom over til ungerne så de kunne blive der mens eventyrene sporede lugrokierne.

Hen over natten sporede Allan lugrokierne, og på sporene kunne man se at der stødte flere lugrokier til undervejs hvilket gjorde det endnu lettere at spore, der var nu også knap 10 mennesker og også kreatuere med.
Ved morgengry opdagede gruppen røg fra en lund som sporene førte til. Det kunne tyde på lugrokierne havde slået lejr for dagen. Malim og Q'aylef blev gjort usynlige af Votan og sneg sig ind for at undersøge og ganske rigtigt havde lugrokierne gjort lejr. Der var omkring 10 lugrokier, de bar den hvide maskes tegn, som er Ulors tegn. Ulor-lugrokier er ofte meget veltænede i kamp, de ledes ofte af en eller flere Quaidus, men Q'aylef og Malim kunne dog ikke se sådan en person i lejren. Ud over logrokier var der også en 10 mennesker bundet sammen omkring en vogn, og en masse dyr.
Da Malim og Q'aylef vendte tilbage blev et baghold aftalt, og gruppen ventede til lugrokierne var faldet til ro og sneg sig så ind på dem. Det gik fint med at snige sig og gruppen kom inden for 70 fod af fjenden før de blev opdaget. Med fordelen af at overraske fjenden og at kun halvdelen af lugrokierne var vågne skulle det nok blive let selvom der var mange fjender.
Det blev dog ikke en særlig let kamp, gruppen kom noget spredt ind, gruppens kasteskyts kom ukoordineret, og et par store ulve flankerede gruppen, mens lugrokiernes pile fløj præcist gennem luften. Det tog tid at komme ind på selve lejeren da alle søgte beskyttelse mod pilene selvom Votan kunne beskytte mange med hans magi. Så da gruppen nåede ind i selve lejren var alle lugrokierne vågne og klar til kamp, de benyttede alle polearms der gav den en taktisk fordel da de kunne slå ind i andre kampe med deres lange våben.
Til alt held endte kampen uden de store skader selvom det flere gange bestemt havde været tæt på. Fritz og Henrich hjalp også til selvom Heinrich fik en slem skade Votan heldigvis kunne hele under kampen.
Efter kampen blev alle fangerne sat fri og de takkede gruppen og baronen af Ralpik for deres redning. Fritz og heinrich var meget imponerede af gruppen og lovede de altid ville give øl på deres stamværtshus The Hooded Badger skulle de komme forbi Ralpik en dag.
Der blev også fundet en skilling guld og lidt brugbart udstyr på lugrokierne der blev delt blandt eventyrene. En kelt af deres polearms var faktisk i god kvalitet, den blev givet til Fritz. Der blev også fundet et krøllet stykke papir der var skrevet på Lugrok som derfor blev givet til Malim da han ved mange ting om Lugrokier, blandt andet deres sprog.
Flemming og Agnete blev genforenet med deres børn. Og familien lovede gruppen de altid var velkomne på Bakkebo skulle de komme forbi, have brug for et hvil eller en ferie.
Derefter drog gruppen tilbage til Port Saral, da de ankom til byportene stoppede vi.

Malim kom bagefter i tanker om papiret fra den døde lugrok og fandt det frem, på det stod følgende:

Til Zargulg
Det er vigtigt I bringer høsten til Refuge Lunaire så sejler vi over floden og henter jer derfra.
Urag og Ehanne har tillid til at I skaffer både slaver og dyrehold, vi kan sortere dem senere, bare tag alt med I kan slæbe og skynd jer tilbage, baronerne i Saralis er langsomme til at reagere men I kan ikke klare dem hvis de sætter efter jer med deres styrker.

Usanzu Irdeh

Shadow World tid: 14-juni-6073 til 18-juni-6073
DK tid: Torsdag den 8. august 2024 kl. 16:45 - 23:45
Til stede var: Allan Østerby, Votan Zotol, Q'aylef T'paw og Halvor Sursøn

Gruppen befandt sig i Tarunak (Port Saral) hvor de forberedte sig på at bringe deres rejsende Killian De Tomaso til Fayette Village.
Malim og Peder skulle have deres vogn til service så var draget lidt nord for byen for at finde en velrenommeret vognbygger der holdt til en forstad til Port Saral.
Halvor kiggede sig om for at købe sig en hest og ved stutteriet Ahorntal Landgut faldt Halvors kærlighed på hingsten Silveflame, en ung lesser warhorse, desværre var der meget arbejde med at få en warhorse ved det velronomerede stutteri, så der fulgte både kursus ridetimer med inden man kunne få hingsten overdraget. Så valget fald på plovhesten Monne der altid er glad og følger med. Monne var desuden også meget billigere end Sliverflame. Gruppen besluttede sig for at finde ud af hvad der foregik i Refuge Lunaire, eller i det mindste gøre nogen opmærksom på det… Kom forbi Bushwi hvor de overnattede på kroen. Derefter Selkteb og så til Ralpik.
I Ralpik mødte de borgermesteren Felix Blumenkrantz som tog truslen nogenlunde alvorligt og forklarede at de nok skulle opsøge en tracker ved navn Johan “Rangerman” Tûltsee der burde vide præcist hvor Refuge Lunaire lå. De fik de to vagter Fritz og Heinrich med som de allerede kendte fra før. \ Johan Tûltsee boede faktisk i en lille by ved navn Regenspen list syd for Parset, så gruppen drog dertil.
Ved den lille flække Regenspen tog gruppen ind på byens kro. Kromanden kendte fint Johan, han var dog draget ud til de gamle høje efter et mudderskred havde blotlagt nogle gamle sten Johan gerne ville se nærmere på. Bakkerne lå bare en lille kilometer nord for byen så de kunne nemt suse derud. Johan havde været der i et par dage men det fandt krofatter ikke besyndeligt siden Johan holdt af at campere.
Gruppen ville derud med Fritz og Heinrich blev hængende i kroen.
Ude ved bakkerne som var ganske nydelige i det smukke juni vejr virkede alt fredeligt. Gruppen fandt hurtigt Johans lejr hvor de kunne se der for mere end 12 timer siden havde været tændt bål. Der blev kigget efter spor og Allan fandt et der kunne følges, dette spor første gruppen om til en bakke med en tunnel igennem.. Det var en lidt lang tunnel men man kunne godt se lyset fra den anden side.. Der blev hørt et “Hallo?” inde fra tunnelen og gruppen svarede prompte “Hallo” tilbage, der lød så et “Halli” og sådan kørte det frem og tilbage uden rigtigt at komme nogen vegne. Stemmen ville gerne at gruppen kom derind og lidt modvilligt begav de sig igennem.
Der var ingen at se i tunnelen men da de kom igennem var vejret blevet lidt dårligere men de kunne følge Johans spor tilbage mod kroen. Da de kom ned til Regenspen var vejret blevet ret tåget og byen så ikke så pæn ud i det dårlige vejr, inde på kroen var der mørkt og kedeligt. Kromanden, Fritz og Heinrich var borte, men der sad dog en ensom mand i kroen. Han lyste op da han så gruppen “Ah tilskuere, skønt” udbrød han. og præsenterede sig som trackeren Johan Tûltsee .
Gruppen undrede sig over kortvarrigt og fortalte så de skulle have ham med på tur nordpå på befaling af borgermesteren i Ralpik. Det ville Johan gerne, men der var et problem. Gruppen var strandet i det Johan kaldte “Skyggelandet”. Allan morede sig over at Johan kalde et verjfænomen for et “land”. Var man først gået igennem tunnelen var man strandet i “Skyggelandet” sammen med ham Den røde gækker. Som han fortalte det trådte en hofnar ind i kroen og begyndte at fortælle dårlige vister og gåder han primært selv grinte. Naren blev ved men ikke alle grinte. Man kunne se desparationen og det hele blev noget pinligt.
Allan rejste sig og ville gå nu men naren sagde de ikke kunne forlade landet før forbandelsen var brudt. Det grinte Allan af, men ikke de andre. Gruppen fandt ud af at byen var omkranset af en meget tæt tåge som faktisk blev så tæt man kunne mærke den. Johan fortalte eneste vej ud var tunnelen eller bryde narens forbandelse.
Johan var kommet frem til at NAren var et forbandet væsen der var forbandet til at få et publikum der morede sig over ham, så længe han ikke havde det publikum ville forbandelsen ikke hæves. Og Allan syntes IKKE naren var sjov overhoevdet.,, Så det skulle blive svært at hæve den forbandelse. Efter mange dårlige jokes fortalte Johan der muligvis var et vogter væsen der spandt denne dimension, så hvis det kunne nedkæmpes kunne de måske bryde spinnet og slippe ud.
Gruppen drog hen i udkanten af byen og fandt et gigantisk spindelvæv. Johan var bange for det og naren skulle bestemt heller ikke nærheden men resten af gruppen fik trukket et æderkoppelignende væsen ud af spindet. Det angreb gruppen og det kom til kamp. Dog var væsnet ret uheldigt og fumlede en del så det blev overraskende hurtigt dræbt.
Da det var nedkæmpet takkede naren for hans frihed og fordampede, det hele begyndte at rumle og Johan skreg de skulle skynde sig til tunnelen… gruppen drog igennem og kom ud i sommeren på den anden side. Allan udbrød “Så kom der godt vejr igen hva'?”. Alle var glade for at være sluppet ud.
Derefter drog gruppen mod Parset og Johan viste vej til Refuge Lunaire hvor de gjorde lejr.
Om aftenen kiggede halvor ud på disen fra floden Artolia og tænkte om de mon overhoevdet havde forladt skyggelandet?

Vi stoppede her.

Shadow World tid: 18-juni-6073 til 20-juni-6073
DK tid: Torsdag den 22. august 2024 kl. 17:45 - 00:45
Til stede var: Votan Zotol, Olix von Flyndern, Malim Naruum, Jadel Irsang og Peder Tomasen

Resumeet er fundet i Jadel Irsangs dagbog og lyder så lededes:

Rygterne om at Malim og Mystokazap var forsvundet var vedholdende…
Det var en regnvåd grå dag, døren til den galoperende pony gik op. En høj elverkriger med et fast blik gik ind på kroen…. Han så sig om med sine skarpe elverøjne… der ! I hjørne kunne man se en skikkelse i flammende orangerøde gevandter.
Rygtet talte sandt… den orange Mager… den opstående sols flamme.. var kommet til byen !
Elverkrigeren satte sig ved hans bord… de talte sagte sammen… man kunne høre enkelte ord som “forsvundet” og “kender du også min tjener Malim”…
Efter en tid rejste elveren og den Orange Mager sig… der blev smidt et par mønter på bordet og de drog afsted.

De var på vej ud for at finde deres venner som var kommet i problemer..
Med elvernes usvigelige instinkt og Magikerens åndemaning lykkes det de to helt at finde frem til Malim og Peder…
Det var lidt uklar hvad der var sket (mest fordi den ene var relativt mentalt handicappet, og den anden snakkede så dårligt Seoltang at det eneste der var klart var at han havde skaffede forgyldte Alu-fælge til sin vogn og at de begge skændtes konstant om hvem der var mest Street med deres bløde hatte, guldkæder og knive i støvlerne)
Der lykkedes dog for elverkrigeren at finde ud af at de havde efterladt Mystokazap alene på et meget farligt sted, hvor de forventede at Lugrokker og det der var værre snart ville komme.

Sagen var den at Malim Peder og Mystokazap tidligere havde overfaldet en fange konvoj anført af Gobliner og kobolter… de havde overmandet disse mellem farlige væsner og befriet fangerne (elveren var faktisk stolt over det, fordi han lidt følte at han havde trænet dem og han var jo lidt en fader figur som de så op til)
De havde vist sig at der var et større komplot i gang… Goblin fange-konvojen havde været på vej hen til et sted hvor fangerne skulle udleveres til Lugrokier fra selveste Ulor… Ja, måske endda anført af en af de hvide Quaidu mordere!

Den Orange Magiker og Elver krigeren overtog straks ledelsen… man kunne nærmest se taknemligheden i Ykinens øjne.. og et fortsat lidt tomt stirrende blik i Talattens øjne…
Sammen drog gruppen nu over til floden hvor Mystokazap ventede på dem. Mystokazap.. elementernes betvinger havde fremmanet tre mægtige vind væsner som nu var hans tjenere… de hed vist øst-stormen nord-orkanen og Ole !!
Mystokazap havde også fundet en gigantisk Balista som han og hans tre mægtige elementaler gjorde klar..
stedet hvor de fandt Mystokazap var en gammel ruin der knejsede over et strand stykke ved flodbredden… det var her at Goblinerne skulle aflevere deres last af slaver til de onde Ulor-lugrokier.
Noget ondt var på færde….
Ulor-lugrokkerne var i gang med at samle fanger… det virkede meget velorganiseret, spørgsmålene stod i kø….
Hvad skulle Lugrokkerne bruge de mange slaver til ?
Hvorfor flyver de blå sommerfugle af Prahia arten altid venstre om ilden ?
Hvad var hemmeligheden bag de syge dværge æg ?

Inden elverkrigeren og den Orange magiker ankom havde de andre ikke rigtigt haft en plan, men med sin myndige stemme og sit gennemtrængende blik, lagde Elverkrigeren og den orange magiker en plan… en god plan.. en virkelig god plan der umuligt kunne fucke op !!

De planlagde et baghold på Lugrokkerne.
Gruppen havde været forvirret… hvad skulle de dog gøre… vente på stranden ? Ligge på lur i bakkerne ?
Elverkrigeren lod sit blik fare hen over stranden, den stejle skråning og ruinborgen på Bakken “Thi !! Og kom hid” Sagde han myndigt.

Den sorte barbar og Talatten som skændtes om guldkæder og vognens interiøre kiggede op.. nærmest underdanigt kom de hen til elveren.. “Jeg har en plan” sagde elveren og med deres store våde øjne fulgte de hvert eneste af hans ord imens han fremlagde den fantastiske plan. På Bling-hestevognen var der monteret en kraftig armbryst (arbalest) den kunne Talatten betjene… samtidigt fik Mystokazap sine vind væsner til at flytte den store Balista tættere på borg kanten… kun Elverkrigeren forstod at betjente dette komplicerede våben så det ansvar tog han…
Begge våbnene blev først skjult af magiske sten mure og derefter camoufleret af blade og grene så de var usynlige fra stranden De havde frit overblik over stranden og stien der første op til borg ruinen.
Gruppen lavede en falsk slave lejr så Lugrokierne fra Ulor ville tro det var der de skulle hente deres slaver.
Ved denne lejr ventede Malim og den Orange Mager… mageren havde fremmanet nogle væsnet fra mørkets dimension… Elverkrigeren var ikke hent tryg eller tilfreds med det, men da det var den Orange Magiker som havde kontrollen over dem… så gik det nok.
Elveren, Talatten og Mystokazap forblev ved borg ruinen.. planen var at de skulle skyde med de tunge våben på det rette tidspunkt… og derefter ville Mystokazap med en portal gøre dem istand til at hjælpe Malim og den Orange Magiker som ville gå tæt på fjenderne og knuse dem.
Stedet hvor bagholdet skulle finde sted var nøje planlagt af elveren, og han lagde bjørnefælder ved siden af stien ved en lille mur hvor de regnede med at Lugrokkerne ville søge tilflugt. Planen var klar..
Men… uden at Elveren opdagede det, så begyndte Talatten og barbaren Malim at tænke selv !!! De tænkte det kunne være sjovt at rulle Tønder med æbler ned i hovedet på Ulor-Lugrokkerne samtidigt !
Så de fik på underlig vis fat i nogle store tunge Tønder fyldt med æbler som de ville rulle ned af den smalle sti imod fjenden.

Alting var klar og efter to dage kom fjenden over den brede Artolia flod !!
Vores helte kom hurtigt i position. Elverkrigeren påførte en gift på pilene til Balistaen og Arbalesten (level 5 gift som gør målet bevidstløs).
De så to store langbåde gå i land.. hver båd havde 5 Sorte Ulor-Lugrokker og en hvid Quaidu morder med.. Det var en meget farlig fjende der nærmede sig… men 1 Lugrok og en af Zamors hvide mordere blev ved bådene… da resten af den onde flok nåede til skråningen blev 4 Lugrokker med buer afsat til at dække stranden.
De resterede Sorte Ulor-Lugrokker anført af den hvide Zamor morder gik op af skrænten imod faklerne fra den falske slave lejr De råbte op imod lejren… og her kunne man tydeligt opdage hvor genial Elverkrigerens plan var.. Barbaren Malim, som vistnok, som lille, var blevet reddet fra en Lugrok slave lejr af Elverkrigeren, forstod og talte deres sprog flydende.. derfor havde Elverkrigeren placeret ham i den falske slave lejr.
Malim råbte på Lugrok sprog tilbage til den onde flok og sagde at de skulle komme op og hente slaverne.
Ulor-Lugrokkerne fattede ikke mistanke og gik videre… da de var på det aftalte sted klappede fælden !!
Den store pil affyret af Elveren fra Balistaen ramte den hvide morder fra Zamor samtidigt at Peders Arbalest pil ramte ham.. han blev slået i jorden og giften virkede !!
Mystokazap og den Orange Magiker sendte lyn og flammer ned over Lugrokkerne og flere blev svært kvæstede, Lugrokkerne kastede sig i ly.. lige ind i bjørnefælderne som tildelte dem svære blødende sår.. den Orange Magiker slap sine demon lignende væsner afsted ned af skråningen imod fjenden.. ting gik fint.. pludseligt så Elverkrigeren at Malim sparkede til noget ?? Det var en æble tønde… den rullede afsted hurtigere og hurtigere… lige i hælene på den Orange Magikers mørkevæsner !!
Endnu en tønde sparkede Malim afsted samtidigt med at den første tønde bragede ind i den Orange Magikers demoner !! Hyl brag og forbandelser lød og en stor støvsky opstod… ud af skyen rullede æbletønden afsted imens demonen lå fladmast og vred tilbage Elverkrigeren var blevet så distraheret af dette at han ikke opdagede at Mystokazap kastede sine portaler det forkerte sted helt nede ved Stranden hvor 4 Lugrokker måbene så på hvad der skete på Bakken..
Peder nægtede at hoppe i Portalen da det ville betyde at Elverkrigeren og Talatten skulle klare 4 Lugrokker selv
Lugrokkerne begyndte at samle sig.. om få øjeblikke ville bagholdet have mistet sit overraskelses moment og der stod stadig 4 Lugrokker på skråningen (mere eller mindre såret) Malim ville ikke løbe derned alene og demonerne kom kun langsom og forsigtigt derned imens de ængsteligt kiggede bagud for at se om flere æbletønder var på vej. Elverkrigeren tog endnu engang en vigtig beslutning
“Mystokazap kan du trylle mig og Peder ned til de Lugrokker på skråningen ?”
Det kunne han godt.. to portaler blev fremmanet og Peder og Elverkrigeren hoppede igennem portalerne lige om bag ved Lugrokkerne der havde søgt tilflugt bag en mur
Malim så dette og løb ned af Bakken for at hjælpe imens Mystokazap og den Orange Magiker rykkede frem imens de kaldte lyn og ild ned over fjenden
Elverkrigeren og Peder fik nedkæmpet de fleste Lugrokker og da Malim og demonerne kom frem blev de sidste dræbt.. Men nede på stranden skød Lugrokkerne nu løs med deres langbuer. Der var lang afstand og buerne ramte ikke\\
Malim spm jo nok var lidt flov over det med æble tønderne og over at Elverkrigeren og Peder havde klaret det hele løb nu frygtløst ned imod bueskytterne.
Imellemtiden var Peder så blevet træt.. han pustede og satte sig ned… det var meget hårdt sagde han… så han skulle lige have pusten Elverkrigeren kunne godt se at han umuligt kunne indhente Malim som jo løb så hurtigt som Tigerne i børne bogen “lille sorte maling”. Elverkrigeren drog sin bue og begyndte at skyde imod Lugrokkerne imens Mystokazap afværgede pileskud imod Malim
Den Orange magiker rykkede frem men havde lidt besvær med demonerne som var noget nervøs for æbler.
Den sidste af Quaiduerne kom sammen med en gigantisk ulor-Lugrok frem til de bue bevæbnede Lugrokker.
Den hvide morder kastede besværgelser der stoppede elverkrigerens pile, og det så ud til at kunne blive meget farligt. Elverkrigeren kunne med sine skarpe øjne se den hvide Zamor morder… han tog sigte som kun en elver kan… han hviskede til pilen… måske med magiske elver ord !! Flyv lille pil flyv sandt og stærkt !”.
Pilen hvislede igennem luften… Zamor morderen hvæsende sin besværgelse en barriere forsøgte at stoppe pilen… men pilen fløj sandt og stærkt ! Den gennemborede Zamor morderens kranie (E crit 66) og han faldt død til jorden.
Peder havde imellemtiden fået pusten… nok mest da der gik op fir ham at han ikke som Malim skulle læbe, fordi Mystokazap endnu engang lavede en portal så Peder kunne komme ned i kampens hede uden at skulle blive forpustet. Malim og Peder ramte de rystede Lugrokker som en hammer i et æble og knuste dem..
Selv den store Lugrok der trak et flammende våben.. en dødelig magisk peshkab der kunne blive en flammeklinge en gang hver dag, blev nedkæmpet af de to krigere.
Samtidigt skvattede den Orange Magiker over mange udsmattede æbler oppe på skråningen han slog hovedet og besvimede. Hans demoner blev så sure og angreb Mystokazaps vind ånder.
Men Elverkrigeren pile og mystokazaps lyn gjorde det af med demonerne.

Bagholdet var lykkedes selvom det ikke gik helt som Elverkrigeren havde planlagt det. Alle var enige om at det havde været en god plan og derfor tilbød de ham den magiske peshkab elveren hurtigt døbte “Flamme tunge”.

Lugrokkerne var besejret og en af Ulors quaidu mordere var nu deres fange. Eleven var sikker på det var en leder på højt niveau!
Nu ville de kunne finde ud af hvad herskeren af Ulor havde af ondskabsfulde planer!!

Shadow World tid: 20-juni-6073 til 05-juli-6073
DK tid: Torsdag den 5. september 2024 kl. 17:00 - 23:30
Til stede var: Votan Zotol, Olix von Flyndern, Malim Naruum, Jadel Irsang, Peder Tomasen, Halvor Sursøn og Q'aylef T'paw

Efter at have nedkæmpet Quaiduer og lugrokies ved Refuge Lunaire langs Artolia floden, stod gruppen tilbage med en levende fange. Ved forhør fandt gruppen ud af at den overlevende quaidu kaldte sig Gulnarr Pheldresh. Gulnarr var meget opsat på at overleve og samarbejdede meget med sin tilfangetagere og føjede sig alle deres beskeder og gav dem ret i alt. Halvor var meget betaget og Gulnarr roste da også Halvor for hans visdom. Jadel var betydeligt mere mistænksom over for den tilfangetagne Quaidu troldmand.
Efter lidt vortering hvor også fangen fik lidt ord ind besluttede gruppen sig for at bringe Gulnarr til baronen af Ralpik, og således kunne han forhøre fangen og derefter afgøre hans skæbne.
Gulnarr forsikrede gruppen om at bestemt ville modtage enhver dom fra baronen med værdighed da de jo både havde overlistet og nedkæmpet ham og de derfor var værdige modstandere han gerne ville miste livet imod.
Fremme ved Ralpik fik gruppen overdraget fangen til borgmesteren Felix Blumenkrantz som fik Gulnarr smidt i en særlig sikret celle i byens fængsel. Og nu ville Felix vise fangen til Baronen samt hente et par erfarne forhørsledere.
Gulnarr bød gruppen farvel og på gensyn, han takkede for deres bamhjertihed og gjorde hvad han kunne for at overbevise gruppen om de havde gjort det rette.
Jadel var bekymret for de havde lavet en fejl. Halvor var sikker på det var det rette valg. Som belønning kunne Felix overdrage heltene medaljen/ordenen “Ritter aus Ralpik” og en pose penge som de alle tog i mod.
Derefter hentede gruppen Killian De Tomaso som havde ventet på et hotel i Ralpik mens gruppen færdiggjorde deres forretninger med borgermester og baron i byen. Killian var glad for at se gruppen og glædede sig til at komme afsted videre mod byen Fayette.
Rejsen gik ganske fredeligt. Der blev hyret et skib i byen Selkteb der ville komme forbi Belatane hvorfra rejsen til Fayette ville være let.
Ved ankomst til Belatane var der lidt rod på havnen hvor Malim kom i slåskamp med et par lokale havefolk og Halvor fik vist et par stykker hvordan man kan flyve med magi.
Derefter gik det sydpå med vogn og heste. Vognen mistede et hjul en af dagene med Peder havde forset den slags og havde reservehjul med, så det var et meget lille problem. En gruppe omvandrende garker angreb karavanen men blev meget let nedkæmpet og den 5. juli rullede vognen ind Fayette. Killian takkede for rejsen og betalte gruppen de penge han havde lovet dem hvorefter han drog ind på Olav's Kro for at opsnappe de nyeste rygter i byen.
Vi stoppede her.

Epilog: I Ralpik var baron Selbswegger meget betaget af hans nye eksotiske fange. Gulnarr talte sagte og kløgtigt fra sin celle, den fremmede Quaidu havde megen viden han gerne delte med sin nye mester. Baronen lyttede opmærksomt på Quaduens vise ord.

Shadow World tid: 05-juli-6073 til 10-juli-6073
DK tid: Lørdag den 14. september 2024 kl. 16:00 - 00:30
Til stede var: Halvor Sursøn, Shin'Lo og Gandolfo Innocente

I landsbyen Fayette sad Halvor på Olav's Kro og drak et krus middelmådig ale Krofatter Olav ellers var ganske stolt af. En anden gæst i kroen bemærkede at denne ale var alt for gammel og var blevet sur af at stå ikke koldt nok.
Halvor satte sig hen til den vidende mands bord og introducerede ham selv. Manden ved bordet fortalte han hed Gandolfo Innocente og kom fra Meluria, Gandolfo kendte godt lidt til det at brygge ales så han kunne godt smage den ikke helt holdt.
De to samtalede lidt ved bordet og Halvor blev meget imponeret over hvor mange ting Gandolfo vidste til og kunne finde ud af. Gandolfo kendet også lidt til byens gadeliv og havde hørt klubben FRG havde en god ciderbar i byen de måske skulle give et besøg?
Så de lod de sure ales stå og gik over til FRG Cidery som vist havde en frisk blommecider på tønden i dag. Gandolfo kendte en del til blommesorter så han glædede sig til at smage deres cider.
På den anden beværtning fik de to en god cider og faldt i snak med en elver der så lidt malplaceret ud der. Eleven kaldte sig for Shin'Lo og sagde han kom fra Namar-Tol som ligger langt borte, helt på Emer.
Under snakken fortalte Halvor om hans knibe han og et par følgesvende var endt i - De var nemlig ikke fra dette plan men et meget nærliggende et og var strandet her via en skyggeportal de havde ødelangt. Og nu søgte Halvor en vej hjem til hans eget plan.
Gandolfo som kendte noget til portaler var meget interesseret, elveren Shin'Lo var også underholdt af historien. Halvor fortalte han søgte et æssence foci som lå her i nærhenden, formentlig omkring en “Navigator stone” som måtte være i nærheden af beyn her.
Efter lidt snak med lokale fik de nys af, at omkring byen Chaylot lå denne sten eller obelisk Halvor søgte.
Det blev besluttet at rejse derud straks, på vejen overnattede de et dejligt sted og fik lavet mad på en fin flad og stor sten som de fandt i næheden og fik slæbt hen til lejren. Der kunne Halvor så opvarme stemen med magi og de fik en fin aftensmad. Senere på aftenen opdagede de at de var en gravsten de havde flytte….. De besluttede at de om morgenen inden de drog videre ville sætte stenen tilbage.
Om natten blev gruppen overfaldet af nogle garker der nok kunne lugte din fine mad. Heldigvis blev de 5 garker nedkæmpet og gruppen kunne rejse videre -De glemte dog at sætte stenen tilbage.
Gruppen ankom til Chaylot og begyndte at søge stenen, efter en dagstid blev den fundet inde i skoven et par mil fra byen og eksperimentet kunne begynde.
Dog skulle stenen først renses, den var ret tilvokset og mosbegroet. Der var vist ingen der benyttede den for tiden. Stenen som under mos og planter viste sig at være i fin form, og man kunne læse hvilke ord der skulle ytres for at tilkalde en Navigator. Der var faktisk også 5 symboler som Gandolfo kunne fortælle kom fra de 5 navigator guilds der udgjorde konklaven af navigators.

Halvor fik opstillet sine remediger til at udføre eksperimentet og kastede besværgelsen, Shin'Lo bemærkede at han så ud til at trække på nogle andre kræfter end bare ren essence? Halvor mente det måtte være noget der blev set forkert, denne her slags magi var ganske ufarlig når man blot vidste hvordan man skulle omgåes den.
Portalen blev åbnet og magien fastholdt den åben -portalen var stabil… for nu. Halvor gik nærmere den summende portal og begyndte at studere grænsen mellem portalen og stedet de befandt sig. Gandolfo og Shin'Lo nærmede sig portalen og Halvor advarede dem at denne portal førte til et meget fjernt sted og de ikke skulle begive sig igennem den. Portalen førte til hvad der mest af alt mindede om en steppe med få vækster som kunne minde om tørre træer eller gigantiske grå kantareller. Væksterne var spredt tyndt ud og jorden var grå med sorte sten. Der var små sorte plamager rundt omkring der mest mindede om skimmelsvamp. Vejret var diset og lyset var som en grå dag i Wuliris der var ingen lyskilde at se bare den grå himmel og det grå landskab, det lugtede af ozon men om det var portalens gnister der dannede det eller lugten på den anden side var uvist…
Mens halvor studerede kanten opdagde Shin'Lo noget bevæge sig imod portalen. Flere væsner havde opdaget protalen og begyndte at nærme sig. De var også grålige og humanoide men med grove træk som en slags hårkløs super-gark, ganske muskoløse, omkring 5'5“ helt sorte øjne og skarpe tænder, de havde køller med, en i hver hånd men de holdt afsand til portalen der så ud til skræmme dem.
Gandolfo andarede om at dette kunne blive farligt og Halvor hellere måtte lukke portalen. Halvor var enig og begyndte at lukke den, men det gik langsomt -som om noget på den anden side holdt den åben?
Et af væsnerne kastede en sten mod portalen uden at ramme men dette gjorde de andre omkring den mere modige og de begyndte nu at nærme sig -der var mere end 10 væsner og Shin'Lo tog beslutningen at sparke til remedierne Halvor havde opstillet. Dette kombineret med Halvors igangværende lukning af portalen fik endelig lukket den helt.
Halvor takkede og fortalte de have havde været tæt på den 1. pale som er et mål planarrejsere benytter for at måle hvor langt borte hjemmefra man er. Halvors plan eller “pale” er hvad man kan kalde for 0.00 lige nu er han nok i pale 0.01 eller 0.02 og hans studeren af portalens kant havde givet ham den info. Det beroligede Halvor. For et så nærtliggende plan kan faktisk spontant smelte sammen med hans eget så der var ingen hastværk med at komme hjem til 0.00 lige nu -Det kunne i princippet ske en nat han sov uden han opdagde det.
De to andre var ikke helt sikre på hvad Halvor talte om, men det lyd betrykkende.
Mens de gik og samlede stumperne fra eksperimentet sammen lød der pludselig et som et lille lyn fra stenen og blev færst bange for at dæmonerne fra det andet plan var kommet igennem. Men det viste sig en ældre herre i sort tøj og hat med en masse magiske symboler borderet ind i tøjet var ankommet til stenen via en teleport spell.
Manden var først lidt uinteresseret i dem men opdagde så at stenen var renset, han forklarede dem at konklaven ikke betalte nogle for at gøre den slags så der kunne ikke forlanges honorar for det.
Efter han fandt ud af de ikke var ude på at tage penge fra ham, virkede han mere rolig. Han fortalte han hed Aldus Woleus og var en Navigator ansat i Pathmasters of Hulgan og der var tid til det 5. års tjek alle sten gennemgår for at sikre de står optimalt i forhold til de æssenceflows de følger, sådanne flows kan godt rykke sig og så skal stenen også rykkes.
De småsnakkede lidt med Aldus gik rundt og målte og ofte kiggede op i himlen med sin kiggert.
Han spurgte lidt ind til hvad de lavede der, Shin'Lo var hurtig til at sige de blot var på vej rundt for at se Eastmeadow og så var kommet omkring denne sten. Aldus virkede ok med den forklaring og bød dem kort efter farvel og forsvandt med en blink fra stenen.
Gruppen drof tilbage mod Chaylot og mødte på vej tilbage mod byen en par folk med trillebører der kørte sten fra en ruin på en bakke ikke så langt væk ned til byen. En af dem der bare gik med hed Henk-Jaan og fortalte han overvejer at flytte til Chaylot da det virker som en by en mand som ham kan skabe sig en godt liv i. De syntes Henk-Jaan var rimelig selvfed men han ville gerne byde gruppen på en øl på det gode sted “Øl & Mos” der ligger i byen.
Vi stoppede da gruppen nåede ind på det lille ølhus.

Shadow World tid: 10-juli-6073 til 14-juli-6073
DK tid: Torsdag den 17. oktober 2024 kl. 16:00 - 23:30
Til stede var: Halvor Sursøn, Shin'Lo, Peder Tomasen, Malim Naruum og Jadel Irsang

På ølhuset “Øl & Mos” i Chaylot sad Halvor og Shin'Lo og talte med Henk-Jaan da Malim og hans kæreste Esmaralda dukkede op på kroen. Esmarelda ville gerne ud og Øl & Mos er berømte for deres fine ale og lækre mos, så Malim var blevet overtalt til at de godt kunne drage derhen.
De 5 talte lidt sammen og nød et krus ale inden Henk-Jaan skulle hen og se på starinlys i byen. Esmarelda syntes de skulle invitere Malims venner på middag ved dem i Fayette Village så gruppen hastede mod byen og nåede frem ved aftenstid hvor Malim hentede brød og pølser på Olav's Kro. Olav sagde Malim og hans venner skulle komme igen i morgen tidligt for der var en gæst der gerne ville se dem.
Tilbage i huset var Peder også kommet til. Peder mindes dengang Peders fanklub havde skur ca der hvor Malim og Esmaraldas nye hus ligger og Malim bad ham holde kæft og alt var som det plejede.
Huset er stort nok til alle kunne sove der, Peder foretrak dog at sove i sin skurvogn.
Om morgenen stødte Jadel til som havde været rundt i byen og blandt andet set Endolfins hus som Jadel var meget betaget af.
Henne på kroen hvor krofatter Olav havde bedt dem komme, var der nemlig en gæst fra Ralpik der meget gerne ville tale med ridderne derfra -Som jo var dette selskab minus Shin'Lo. Fyren fra Ralpik; et bud ved navn Bruno Reichleitner fortalte at baronen og hans forhørsmestre med moderat fysisk pres havde fået skurken Gulnarr til at tale over sig og røbe de havde en agent i byen Lenbruck der via baronen i Soller arbejdede på at gøre det ret kølige forhold mellem U-Lyshak og Saralis til en varm krig som ville passe fint i Ulors planer hvis ikke det blev stoppet!
Så det ville være en oplagt opgave for ridderne at finde denne forædder og få personen fjernet inden der blev gjort irreversibel skade.
Det tog ikke lang tid før gruppen havde pakket deres ting og rejste imod Belatane for så at tage vejen langs søen der ville føre gruppen til Lenbruck.
Det var en fredelig rejse..… Bortset fra de 4 skovtrolde som angreb gruppen om natten men de blev stoppet af sværd, pile og karate-hug, Halvor holdt sig dog noget afsides i denne kamp, men Shin'Lo var ferm med sine spark og undvigeryk.
Gruppen nåede som planlagt til Belatane og derfra drog de næste dag videre imod Lenbruck.
I Lenbruck havde gruppen en kontakt; Neela præsten Rurik Bester der kunne bringe dem diskret ind i baronens hjem uden der ville fattes mistanke, så efter ankomst til byen mødtes de ved aftenstide med præsten og lagde en snedig plan for hvordan de skulle afsløre den hemmelige agent.
Planen var således:
Først skulle Rurik skaffe Jadel et job blandt tjenestefolket på slottet, på den måde ville han kunne lære lidt om hvad der skete på slottet og få inside informationer desuden ville han lettere kunne snige sig ind på værelser om natten og undersøge ting, hvis han var ansat der.

Resten af gruppen skulle derefter (et par dage eller 3) angive at komme i officielt erinde fra Rhakhaan. De skulle udgive sig for at være embedsmænd fra Rakhaan som havde fået til opgave at styrke båndet imellem Saralis og U-lyshak, så de tre stater kunne gå i fælles front imod Unlife og uro. Udsendingen er spydspidsen der skulle gøre det diplomatiske klima venligt stemt… Af samme grund ville der om kort tid komme penge og gaver fra Rakhaan som ville kunne bruges til at styrke båndet imellem staterne.

Den sidste del af planen er så at lokke de forræderiske agenter til at reagere på planerne om at de tre nationer vil styrke de diplomatiske forbindelser.. f.eks et mord på Rhakhaans udsendinge.. udført af en Saraliner på U-lyhaks territorie ville være et godt bud på hvordan der kunne sås splid imellem parterne… og da Rakhaans udsending Halvor kun havde én rådgiver Shin'Lo og blot to ubevæbnede tjenere (Malim og Peder) med, ville Halvor jo umiddelbart ud som et let mål.

Planen begyndte at udforme sig, alle syntes det var en fin ide.. Halvor var lidt bekymret for om det mon var for usikkert?
Ruric fik Jadel introduceret som en fattig men ærlig erlini der søgte job, alt Jadels grej blev gemt ved Neela templet mens jadel klædte sig simpelt tøj (og et par skjulte ting eller to) og kom i tjeneste ved Baronen af Soller.
Jadel fik job i husets køkken som petit escuelerie (opvasker og rengørring i køkkenet) mens de andre fik detaljerne på plads omkring deres ankomst.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 14-juli-6073 til 18-juli-6073
DK tid: Torsdag den 31. oktober 2024 kl. 17:00 - 23:00
Til stede var: Halvor Sursøn, Shin'Lo, Peder Tomasen, Malim Naruum, Gandolfo Innocente og Eduardo Lagrange

Gruppen var klar på at besøge Baron Ulric de Verdan af Soller og finde ud af hvem forræderen ved hoffet kunne være?
Det viste sig hurtigt at Halvor var ked af at udgive sig for at være fra Rhakhaan da han ikke syntes han kendte nok til at kunne udgive sig for at være derfra. Efter at have drøftet situationen frem og tilbage besluttede gruppen sig for at udgive sig for at være folk fra et handelskonglomerat i stedet hvis primære mål var at øge samhandel mellem U-Lyshak og Saralis. På den måde ville de stadig være en trussel for forræderens ønske om splid mellem de to riger, uden at nogen kunne regne ud de ikke var fra Rhakhaan.
Præsten Rurik Bester havde fået besøg at en vens søn fra Lidessa i Meluria ved navn Eduardo Lagrange som havde behov for at være lidt væk fra hjemlandet en tid. Eduardo havde kedet sig lidt i præstegerningen med fader Bester og derfor spurgte Rurik Bester om Eduardo ikke kunne tage med gruppen. Da deres aktiviteter nok var lidt mere i stil med det Eduardo kunne.
Det var fint med resten af gruppen og siden Rurik Bester sagde god for ham blev han budt velkommen i gruppen.
Det blev aftalt at gruppen tog følgende roller: Halvor udgav sig for at være lederen, Shin'Lo var bogholderen, Gandolfo og Eduardo var forretningsanalytikere og Malim og Peder spillede vagter.
Jadel som allerede var ved hoffet skulle nok blive informeret om ændringen af planerne inden længe.
Gruppen kom frem til Stormhøjen som godset hedder og fik foretræde. Ved hjælp af lidt trækken i trådene fra Rurik Bester fik gruppen plads på godset som gæster. Ud over en række stampersonale på godset var der også besøg af en troupe af kunstnere der havde været på besøg snart to måneder. Baronen og hans hustru var meget kunst interesserede og nød ofte besøg af diverse kunstnere som de også støttede flere gallerier og museer i både Lethys og Cynar.
Gruppen vurderede meget hvem der kunne være forræderen? Uden helt at kunne sige hvem det præcist skulle være.

Der var flere mistænkte:
Sir Garroth Blackwood: Garroth taler ofte grimt om Saralis, virker ikke som om er bekymret for krig hvis det skulle komme til det.
Rådsmand Malachai Thrane: Virker ikke til at stole på baronerne af Saralis. Hvisker tit baronen i øret.
Liliane du Roir: Leder af musikanttruppen, Lilliane har en næsten magisk sang der kan få alle til at drømme sig derhen hun ønsker. Det er suspekt nogen kan det.
Lady Elira de Verdan: Hustru til baronen… det gør hende suspekt, og hun læser mange bøger.
Fader Aldred Stryer: Baronens herbalist, er altid til stede. Siger næsten intet, er altid i nærheden af baronen, og skuler ofte vredt på især Shin'Lo.

Gruppen havde ikke definitiv kunne udpege en skurk endnu og måtte grave sige dybere ind i mysteriet.
En af dagene hørte gruppen via Baronen at byen Ranhem nord for Lenbruck i området mellem U-Lyshak og Saralis kaldt Westenfold på Jaiman, havde sendt en mand til Baronen af Lenbruck for at bede om hjælp, byen lå jo egentlig uden for Soller, men de havde problmer med spøgelser.
Dette var noget kommandanten af Lenbruck: Sir Garroth Blackwood meget gerne ville undersøge og vise U-Lyshaks fane i området. Baron Ulric de Verdans rådgiver Malachai Thrane havde advaret om at sende soldater ind i Westenfold da dette kunne giver problemer med baronerne af Saralis da de kunne se dette som en greb efter kontrollen med området?
Så gruppen tilbød de gerne ville undersøge det i stedet, da deres vagter faktisk var habile krigere hvis der skulle vise sig at være noget alvorligt galt i Ranhem der ikke kunne løses med diplomati eller handelstalent.
Det var en løsning både Malachai og Garroth kunne leve med. Så baron Ulrich takkede for tilbuddet og gruppen drog afsted nordpå…
Vi stoppede her

Shadow World tid: 18-juli-6073 til 20-juli-6073
DK tid: Torsdag den 28. november 2024 kl. 16:30 - 23:30
Til stede var: Halvor Sursøn, Shin'Lo, Peder Tomasen, Malim Naruum, Allan Østerby og Jadel Irsang

Kort inden afrejse fra Lenbruck opsnappede eventyren Allan at hans venner var på vej til en by der have problemer med udøde, og det ville han rigtig gerne løse. Og da Eduardo hellere ville blive tilbage ved Rurik Bester og hoffet for at snuse rundt var det ikke svært at finde plads til Allan i Malim og Peders vogn.
Så gruppen drog imod Ranhem, på vej mod byen blev gruppen en nat angrebet af gobliner med ildpile der satte ild i vognen. Halvor kastede en tåge ud der skræmte dem væk mens de fleste fra gruppen jagtede dem helt bort. Peder var meget utilfreds med han var eneste der gjorde noget for at slukke ilden i vognen og brokkede sig en del over det på resten af turen mod Ranhem.
Fremme ved byen fik gruppen forhørt sig om hvad der var sket. Det viste sig at byen havde haft besøg af en lille flok musikanter der havde underholdt byen et par dag imod de kunne få mad og husly. Disse musikanter havde sunget flotte sange om heltemod og fordums skatte i gamle krypter og en stor del af byens befolkning besluttede sig for at få den gamle mølle restaureret og det kunne de gøre men skatte fra skæbnens kammer.
Så en flok raske og nu ganske modige mænd drog ud til det gamle gravkammer og fik kastet forseglingerne til siden så de kunne komme ind i krypten og hente skatte og rigdomme til byen. Byens folk tænkte andre musikanter ville synge sange om deres heltedåd i fremtiden.
Inde i krypten mødte de dog hurtigt udøde og sindrige fælder, så det blev et kort visit hvor byens helte tog hvad de kunne finde af værdi, inden de måtte flygte ud igen.
Missionen var derfor en moderat succes -Der var kommet nogle ting af værdi ud, men desværre langtfra nok til at det kunne bekoste møllens genopbygning. Så planen blev skrinlagt og gravkammeret glemt.
Et par uger efter begyndte udøde at vise sig omkring byen og et par udødekrigere drog hver nat igennem byen og skræmte rædsel, en dag havde 8 stærke mænd fra byen konfronteret de udøde vagter og efter en hård kamp hvor flere af dem kom til skade fik de nedkæmpet de onde væsner.
Desværre skulle det vise sig at de natten efter var tilbage ved fuld styrke

Shadow World tid: 20-juli-6073 til 20-juli-6073
DK tid: Torsdag den 12. december 2024 kl. 17:00 - 01:00
Til stede var: Halvor Sursøn, Shin'Lo, Malim Naruum, Allan Østerby, Jadel Irsang og Gandolfo Innocente

Gravhøjen havde en østlig og en vestlig del. Gruppen gik igang med at rense den østlige del for ghouls og udøde. Den unge knægt Hubert Greave fra Ranhem drog som den eneste fra byen med ned i krypten. Der var mange hårde kampe på trange arealer og gruppens hårdeste krigere havde svært ved at komme frem og få betydning for kampenes udfald. men dette gjorde at de mindre vandte krigere som Jadel, Halvor og Gandolfino fik vist deres værd i kamp.

Shadow World tid: 20-juli-6073 til 21-juli-6073
DK tid: Onsdag den 25. december 2024 kl. 16:30 - 23:30
Til stede var:Malim Naruum, Allan Østerby og Gandolfo Innocente

Efter de hårde kampe i krypten ved skæbnens kammer, trak en del af gruppen sig tilbage mod byen for at komme til hægterne, men Malim, Allan og Galdolfino mete stadig de havde noget at byde ind med. Knægten Hubert Greave fra landbyen Ranhem havde også mod til at fortsætte.
Flere kamre blev undersøgt og det kom til kamp mod skeletvogtere, det var ikke let da de ikke var flerer og på et tidspunkt fik Hubert da også et banesår der måtte helbredes hvis ikke Hubert skulle falde i krypten.
Gruppen drog derfor tilbage til Ranhem med den sårede Hubert der blev afleveret ved sin far Thaddeus Greave hvor han kunne komme til hægterne med hjælp fra nogle urter Malim havde givet ham. I byen var resten af gruppen men de havde tømmermænd og blev inde på deres værelser på kroen Den Hvide Høne. Det forhindrede ikke de 3 andre i at undesøge de hjemsøgte steder nærmere og spore skeleterne der kom næsten hver nat. Sporene førte om på den anden side af Glansøen hvor gruppen efter lidt søgen fandt en meget mystisk sort lampe hængt oppe i et træ. Det viste sig lampen var warded af en en besværgelse som var lige ved at koste Galdolfino livet, men de fik lampen ned.
I lampen brændte en svag isblå flamme og den var besat med runer og kranier. Det belv besluttet at knuse den og med en række velplacerede slag med diverse våben endte den sorte lampe som en flad bunke skrammel uden den mindste anntydning af magi længere.
Tilbage i Ranhem fandt gruppen også 3 sære små papirlapper med apokkryffe runer på, Galdolfino havde svært ved at læse dem og ærgerede sig over det da han ellers nok ksyntes han før havde hørt om sådan små sedler?
Galdolfino stak de tre lapper papir i lommen og gruppen drog ind på kroen for at vente på natten, om der mon ville komme udøde nu? Det gjorder det ikke. Det så ud til at den knuste lampe havde løst det konkrete problem.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 21-juli-6073 til 27-juli-6073
DK tid: Lørdag den 25. januar 2025 kl. 17:00 - 23:30
Til stede var: Allan Østerby, Gandolfo Innocente, Halvor Sursøn og Shin'Lo

Det lod til at Malim havde fået samme maveonde som Peder og Jadel, for Malim have pludselig ikke lyst til at komme ud nu. Heldigvis var både Shin'Lo og Halvor friske igen, så de var klar på at finde ud af hvad der skulle gøres nu.

Premissen var grundlæggende stadig den samme: Ved hoffet i Lenbruck var der en forræder der ønsker krig mellem kongerigerne U-Lyshak og Saralis, altså der er grundlæggende altid splid mellem de to lande, men det er ikke decideret krig.
Ved hoffet havde Baron Ulric de Verdan bedt gruppen drage ud til byen Ranhem i Westenfold som inkoqnito udsendinge -Altså de skulle ikke sige de kom fra baronen af Lorne da det ville kunne gøre Saralis vrede.
I byen viste det sig ret klart at det band der nu boede ved baronen i Lorne var på en eller anden måde var involveret i de problemer Ranhem var i nu.
Gruppen diskuterede om de skulle drage tilbage til Lenbruck og anholde bandet eller om de skulle undersøge gravkammeret noget mere, der var jo stadig udøde dernede og krypten var vidt åben.

Efter en snak med Ranhems leder Eldric Vayne, blev det besluttet at tage ud til gravkammeret en gang til for at undersøge om man kunne forsegle krypten igen så der ikke væltede onde skabninger ud over hele Westenfold. Eldric og en mand ved navn Thomas Bo der var bekendt med bygninger, projektledelse og konstruktioner, samt en ret tavs arbejdsmand de kaldte for Kjeld-Skovl drog med ud for at finde ud af hvor krypten kunne styrtes sammen henne, så den kunne lukkes.
De vidste godt det så nok ikke ville være permanent, men hvis de kunne holde dem nede i f.eks. 100 eller 200 år ville det være et problem for fremtiden de ikke skulle bekymre sig om mere. Shin'lo pointerede det var en dum plan, for 150 år var jo lige om lidt.

De papirlapper Gandolfo havde stoppet i lommen dagen før, opdagede Shin'lo havde runer på sig. Shin'lo og Halvor kunne desværre ikke læse dem da det var gamle apokryffe runer det drejede sig om her. Gandolfo havde slet ikke selv opdaget runerne, men gav begge ret i at disse runer var svære at tyde. Allan kendte også lidt til runer, da han i sin ungdom i Wuliris havde brugt tid på at tyde runesten når han gik rundt på stepperne og hyrdede får for sin familie… Det viste sig Allan godt kunne ryde disse runer. Det var en slags runer der tiltrak udøde, jo flere lapper man havde på sig jo flere/stærkere udøde ville føle sig tiltrukket af dem.
Allan mente de kunne benytte disse til at lokke de udøde frem til dem i stedet for at gruppen skulle gå ind til de udøde. Rækkeviden var Allan lidt i tvivl om, men udøde burde kunne mærke dem inden for ½ mil eller deromkring. Om tiltrækning blev stærkere jo tættere på de var var Allan i tvivl om?\\

Gandolfos bestikkasse

Men denne ekstra viden begav gruppen sig afsted. Gandolfo puttede de tre papirlapper i sin fine bestikkasse fra Bazilar og satte kassen i sit bælte.
Effekten af de små sedler viste sig hurtigt zombierne de mødte i gravkammeret stormede direkte imod Gandolfo hver gang der viste sig en mulighed for at angribe ham. Det kom meget bag på den stakkels Gandolfo der ikke havde forberedt sig på at være så populær ved de udøde så Gandolfo kom slemt til skade og gruppen måtte tage tilbage til Ranhem efter første træfning.
Dagen efter drog de afsted igen. Denne gang bar Allan Gandolfos “fine” bestikkasse og nu gik det langt bedre. Allan stillede sig i et hjørne så ikke for mange kunne slå på ham, og mens flere udøde prøvede at komme til Allan kunne resten af gruppen organisere sig strategisk i forhold til de udøde.
Kampen gik meget godt og gruppen fik nedkæmpet de udøde, eneste offer var Gandolfos magiske præst der blev flået af et skelet med en økse og kortet præsten kom ud af gik til Gandolfos store fortrydelse i stykker. Det ville tage Gandolfo mange dage at lave et nyt spillekort så den magiske præst igen kunne hidkaldes.
Da de udøde i den østlige del af kammeret var gjort stille, kunne et centralt rum i den fløj styrtes sammen og forsegle de udøde i mange år.
Gruppen gik imod den vestlige fløj, og det gik egentlig også ganske godt, men gruppen manglede snart urter og magi og måtte trække sig tilbage til Ranhem igen. Klar til det endelige angreb.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 27-juli-6073 til 28-juli-6073
DK tid: torsdag den 6. februar 2025 kl. 17:00 - 22:45
Til stede var: Allan Østerby, Halvor Sursøn, Peder Tomasen, Jadel Irsang og Malim Naruum

I Ranhem var Halvor og Allan i gang med at ryste flere fra gruppen ud fra deres kroværelser. Gandolfo var gået i gang med sit malegrej så han kunne genskabe sit magiske spillekort med præsten. Gandolfo mente det ville nok tage mellem 7 og 14 dage (5 stk. mindst delvist succesfulde rolls med painting før kortet er genskabt - Et rul om dagen. ved absolute failure er det helt forfra). Så Gandolfo ville ikke med i dag.
Shin'Lo havde fået ondt og havde lagt sig på sir værelse. Han havde ikke lyst til at komme ud nu. Jadel sagde han var ved at være frisk, han skulle dog ordne et par ting, så ville han støde til de andre hvis de gik til gravkammeret.
Malim var dog nu kommet ud af sit kroværelse, Malim påstod hårdnakket han ikke havde haft ondt i maven de sidste par dage, men det troede ingen af de andre på, de havde hørt ham vånde sig gennem væggene på kroen. Kort efter kom også Peder til. Han havde også haft ondt, og boet i vognen men følte sig nu rask igen.
Halvor og Allan satte de andre ind i deres opdagelser om de små sedler og Gandolfos bestikkasse samt planerne om at sammenstyrte hulen så byen Ranhem blev fri for de uddøde i en lang periode.
Med viden om let at kunne styre de udøde havde gruppen godt mod, og fik hurtigt fat i Eldric som er byens de facto leder, projektleder Thomas og Keld-Skovl. Så de kunne komme ned i krypten og få styrtet et centralt kammer i vestfløjen sammen.
Vestfløjen starter med en lang tunnel som projektleder Thomas advarede imod da han før var gået i en fælde i den tunnel. Gruppen kom til et par fælder. Den ene fik Malim desarmeret nogenlunde, Halvor var ikke sikker på det var nok så han lavede en magisk plade henover som de fleste kunne bruge. Allans muldyr der var blevet trukket med derned Kunne dog ikke bruge pladen og måtte gå over fælden der ikke gik af da Malim havde desarmeret den. Længere fremme var der en syrefælde man kunne løbe under. Det kostede et par bedrolls og nogle tæpper livet. Kjeld-Skovl fik lidt af en syre forbrænding men ikke noget der stoppede gruppen eller Kjeld.

Tunnelen endte med en stor mosaik. Mosaikken er gammel, revnet flere steder, men den bærer stadig sin historie, den bredte sig over hele endevæggen i et slags rum mellem de to døre, den var flot skabt af gamle stenfliser i nuancer af blå, guld og mørkerød. Den skildrede et dramatisk øjeblik i Vestfoldens historie.
Centralt i billedet står Renn, klædt i en purpurkappe med et bredt sværd hængende ved sin side. Hans hånd er rakt ud, og han griber blidt Roselils fingerspidser i en gestus af pagt – et løfte, der både kan tolkes som en forlovelse og en ed om troskab. Hans ansigt er bestemt, men blikket bærer spor af bekymring.
Roselil er prydet i en lang, sølvhvid kjole, der ser ud til at bevæge sig, som om den fanger et vindpust fra en anden verden. Hendes øjne er blide, men der er en sorg i hendes blik – en forståelse af en skæbne, hun ikke kan undslippe. Omkring hendes hoved er der indfældet små stykker perlemor, der får hende til at skinne med et næsten overjordisk skær.
Lidt bag Renn, i skyggen af den centrale scene, står en skikkelse afbilledet. Den er mindre i størrelse, men tilstedeværelsen er alligevel markant. Skikkelsen er afbildet i en mørk blå kappe, hænderne foldet som en vismand, men hans øjne er smalle, og hans mund synes at forme ord, ingen kan høre. Det er uvist, om han velsigner Renns beslutning – eller hvisker forbandelser under åndedrættet?
I baggrunden, på den fjerne venstre side, kan man skimte Brön, Renns halvbror. Han er klædt i sær og tung rustning, med en hånd på skæftet af sit sværd. Hans ansigt er en skygge under hjelmen, men hans tilstedeværelse kaster en uro over hele scenen. Bag ham rejser sig en mur af flammer som et varsel om den krig, der vil splitte landet.
Ved et nærmere eftersyn af mosaikken fandt Halvor skjulte symboler i kunstværket: små knogler vævet ind i mønstrene ved fødderne på vismanden i baggrunden, en halvt udslettet runeinskription nær Roselils hånd, og dybt i flisernes mønster dannede der sig nærmest et utydeligt øje – et enkelt, vågent øje, der lader til at observere dem, der nærstuderer kunstværket. Halvor følte en kuldegysning gå igennem sig.

Efter at have studeret mosaikken længe blev Allan træt af at høre om symbolik, æstetik og gætterier og spurgte Thomas hvilken dør de skulle åbne, Thomas prøvede at undgå at svare men efter lidt pres fra Allan foreslog Thomas at de åbnede den venstre dør.
Det var en stor stendør og Allan begyndte at mase den op, døren var på en måde løst den bandt i hvert fald en del, men Allan var stærk og da den gik på klem suste der en iskold vind ind i mellemgangen og man kunne ane et blåt skær fra rummet. Allan lukkede hurtigt døren igen og gruppen talte om hvad de skulle gøre. Malim var ikke glad for udsigten til at skulle fryse.
Gruppen tog sig sammen og krigerne Allan, Peder, Malim og Halvor bevægede sig ind i den frysende krypt. Rummet var stort, badet i blåligt lys. I den ene ende af rummet var der en en scene med to stejle trapper op til. på scenen var et blåligt spøgelse nærmest lænket til gulvet i magiske bånd, ånden våndede sig og slog sig i lænkerne til ingen nytte.
På den modsat væk gik en række låger op og iskolde blolåge zombier kom til syne. Deres blik rettede sig hurtigt mod Gandolfos bestikkasse der sad i Allans belte.
Halvor råbte at Allan skulle søge til hjørnet så ville han kaste en lokal tordensky foran Allan så zombierne skulle igennem den.
Allan fór ned i hjørnet og Halvor placerede skyen tæt på Allan.
Malim, Peder og Halvor bevægede sig imod spøgelset på scenen mens Allan trak zombierne ned til sig.
Flere låger åbnede sig og en Zombie kom i kamp mod Malim da den ikke kunne komme forbi ham. Nede ved Allan var tordenskyen ikke placeret optimalt så zombierne kunne komme uden om den og på den måde var kun én af dem inde i skyen mens Allan kæmpede imod dem.
Spøgelset på scenen fik nu blik for de indtrængende i rummet og løftede nærmest magiske tentakler ud af dens ryg, de samlede sig i luften og hamrede med fuld styrke ind i Peder som en frossen lynkugle, lynkuglen ramte præcist og ville have dræbt en mindre mand i det skud, men Peders rustning modstod slaget som var det en mild brise der havde ramt ham. Nu gjaldt det om at komme hurtigt op til spøgelses så de kunne besejres med de trukne magiske våben. Så mens Allan beskyttet af den lokale elektriske storm holdt en folk zombier hen gik de tre andre målrettet imod den sande fjende.
På samme tidspunkt Malim, Peder og Halvor nærmede sig det gustne spøgelse på scenen med de frosne lynkugler, fløj en velplaceret pil ind i rummet og gennemborede en zombie der ellers var på vej ned efter Allan, kort efter trådte Jadel ind i rummet, den lette elver havde været lidt forsinket, men var nu klar til kamp med flitsbuen i hånden og et vast blik ind i rummet vidste Jadel hurtigt hvor han skulle koncentrere sine pile, Jadel indså zombierne var latterlige, og dem kunne enhver nedkæmpe, den sande fjende stod på scenen.
Som Halvor, Malim og Pder kom op på scenen åbnede der sig endnu tre luger og ud trådte 3 store frosne skeletter i flotte men gamle Vestenfoldsrustninger og store stridshamre i hænderne. De søgte at beskytte det isblå gespenst midt på scenen.
Spøgelset i midten gjorde hvad den kunne for at forsvarer sig og sendte endnu en dødelig iskile mod krigeren Peder, endnu engang ramte kilen meget præcist hjertet og endnu engang blev banesåret afværget af Peders formidable rustning.
Kort efter var de 3 krigere inde på livet af spøgelset, men da der blev slået ud efter spøgelset kastede det en besværgelse der beskyttede mod både Peders og Malims slag. Kun den unge Halvor fik et slag ind med fuld styrke fra hans håndøkse, og nu var skelet krigerne fremme for at beskytte deres mester. Malim skreg til Allan han skulle komme op til dem og tage slag fra skeletvogterne og spøgelset, men Allan var presset op i et hjørne af zombier og tordenskyen. Jadel kæmpede for at komme op på scenen så han kunne angribe fjenderne men som Jadel kom op fik et skelet hugget Halvor i ryggen så han faldt om på stedet. Jadel skulle koncentrer sig om at redde Halvor og så måtte Malim og Peder klare de 3 skeletter og det farlige spøgelse.
Det blev en hård kamp, Jadel fik reddet Halvor og begyndte at skyde pile på skeletterne, Peder fik spøgelset slået ned, men fik endnu et banesår fra et skelet der dog med helt utrolig held lykkedes at blive absorberet af hans rustning. Som det sidste skelet faldt trådte Allan op på scenen. Kampen var vundet, freden var genoprettet.
Efter kampen sundede gruppen sig. Der var ikke mange skatte at finde i rummet. Der var spredte guld og sølvpenge i små kamre der holdt zomber og skeletter, skeletterne havde godt udstyr der godt kunne sælges og så var der beholderen der havde lænket spøgelset så det ikke kunne flytte sig. Nede i beholderen var der en stor skål, nærmest en suppeterrin med runer på og lidt knogler samt indtørrede kødstykker i. Beholderen virkede meget magisk. Der var et navn på skålen Æsner Velmorn. Der var lidt magiske stave og en enkelt rod: Aqua Arcanum som Halvor snuppede da den havde en daglig vandkugle der passede perfekt i Halvors planer. Der var desuden også en særdeles smart spade der kunne foldes sammen og ikke vejede meget, der blev grint en del af spaden som Malim modvilligt tog. Endeligt fandt Halvor også en meget gammel og helt utrolig skrøbelig bog som nærmest forstøvede som han rørte ved den. En side faldt ud af bogen uden at gå fra hinanden, Jadel tog forsigtigt siden i lommen.
Noget skuffet over ikke at have fundet bedre loot og måske lidt pinlige over deres ringe taktisk besluttede gruppen at drage tilbage til Ranhem for at beslutte hvad de skulle gøre nu. Projektleder Thomas mente godt rummet med mosaikken kunne sammenstyrtes og på den måde blokere den sidste dør.
Jadel tog et grundigt kig på Mosaikken og konstaterede der var en hemmelig indgang her! Resten af gruppen turde ikke åbne for nyt lige nu. Jadel var MEGET fristet, men han var dog ikke Thorleif så han gik med til at drage tilbage til byen.
Tilbage på Den Hvide Høne (Kroen i Ranhem) kiggede Halvor og Jadel sammen nærmere på den gamle side fra den meget skrøbelige bog. Det var en slags dagbog fra en Æsner Velmorn. Formentlig ham hvis spøgelse de lige havde nedkæmpet, og medbragt hans jordiske rester i skålen de også havde med. På siden stod der følgende:

Atter i aften måtte jeg tøjle min skuffelse og skjule min foragt bag velvalgte ord og sænket blik. Renn lytter, men han ser ikke klart. Han tøver, dvæler ved svagheden i sit kød og blod, mens hans bror samler styrke i vest. Hvor mange flere af vores soldater skal kastes i jorden, før han forstår? Jeg tilbyder ham evighedens hær—krigere, der aldrig kender træthed, aldrig vakler, aldrig frygter døden, for de har allerede overvundet den. Det er ikke mørkets vej, men nødvendighedens. Han siger, at han vil tænke over det. Jeg ved, at han mener 'nej'.
Men værre end Renns tøven er hendes blik. Roselil. Lys, ren, uopnåelig. Hendes stemme skar igennem mig som en dolk, da hun talte imod mig, imod min lære. Hver eneste af hendes ord var en dom, hver rynken i hendes pande en afvisning af mig. Hvordan kan hun ikke se, at jeg gør dette for dem? For ham? For hende?
I nat vil jeg finde søvnens porte tunge at åbne. Mine tanker kredser om hendes ansigt, hendes øjne fulde af fordømmelse. Hvad vil der kræves for at vende hendes blik? Måske, når Renn falder, vil hun endelig forstå, at jeg var den rette. Den stærke. Den, hun burde have valgt

Fra Æsner Velmorns dagbog

Nu bemærkede Peder at skålen faktisk var ret kold at røre ved og at han kunne ane en svagt blåligt skær i bunden af krukken. Halvor tog en kig og prøvede om han kunne mærke magi.. Der var helt sikkert magi på spil her… Noget koldt og blåt var begyndt at samle sig i skålen, så gruppen besluttede sig for at ædelægge den. Efter at have rådført sig med den gamle vise kone Margot Whistlewind blev det besluttet at Jadel og Halvor skulle knuse den i krypten så dens ondskab ikke smittede den gode jord omkring Ranhem. Det blev gjort og da de to knuste skålen kom der ganske rigtigt en meget fæl og klæbrig sort røg frem. JAdel kastede sin nye bedroll vædet i olie ind i rummet og stak ild til den. Derefter drog Jadel og Halvor tilbage til de resten af gruppen i Ranhem. De skulle nu beslutte hvad de ville gøre i morgen.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 28-juli-6073 til 29-juli-6073
DK tid: torsdag den 20. februar 2025 kl. 17:30 - 23:30
Til stede var: Allan Østerby, Halvor Sursøn, Peder Tomasen, Malim Naruum, Gandolfo Innocente og Shin'Lo

Gruppen var klar til at vende tilbage til Skæbnens kammer nu. Gandolfo og Shin-Lo's maveone var gået over så de var også klar igen. Desværre havde Jadel nu fået det dårligt og blev tilbage på Den Hvide Høne i Ranhem.

Gruppen var endnu engang i selskab med Projektleder Thomas, Kjeld Skovl og Eldric Vayne fra Ranhem, det gik hurtigt med at komme frem til graven og ned til t krydset med mosaikken. Efter lidt votren belv det besluttet at åbne døren til det nordlige kammer inden gruppen ville forsøge at åbne mosaikken for enden.
Der blev lagt en snedig plan med stunclouds og luskede baghold som ville ramme enhver der kom ud af norddøren. Allan stillede sig længst væk med madkassen såldes de udøde ville gå imod ham og gennem stunclouden og de andres angreb og på den måde være svækkede når de nåede frem.
Døren til kammeret blev åbnet, der var mørkt derinde, men Shin'Lo kunne med sit elverblik se rummet var bygget som det sydlige kammer med et podie for enden. Men der var ingen bevægelse herinde kun stilhed…… Pludselig kom der bevægelser fra skyggerne og Shin'Lo råbte “Contaaaact!” mens han fór ud af rummet. Gruppen gjorde sig klar, og kort efter kom en større mængde tombghuls ud, de gik lige imod Allan, planen gik som håbet.. Men inden de nåeede frem kunne Malim ikke dy sig og begyndte at nedkæmpe en af dem, dette bragte uorden i rækkerne og Thomghuls spredte sig for at nå Allan, men denne spredning gjorde at de kom i kontakt med andre eventyere og begyndte at angribe dem. Halvor kastede skyen foran Allan der stillede sig helt ned i et hjørne. Men kun få nåede frem nu de var engageret andre steder, og nu var skyen i vejen for Allan.
På trods af den fejlslagne plan lykkedes det gruppen at nedkæmpe føste gruppe. Da der ikke kom flere frem mod Allan, gik hele gruppen forsigtigt ind i det nordlige kammer. Derinde kom det igen til kamp, denne gang imod de farlige skeletter kendt som tombguards, disse var flankret er flaminmg skulls der angreb med lette ildkugler. Det blev endnu en kamp, men heldigvis var der ikke rigtig en plan gruppen kunne ødelægge selv da de ikke havde lavet en, og endelig blev den sidste nedkæmpet uden nogle eventyerer faldt. Gruppen var forslået og delvist drænet, men de var i live. Det nordlige kammer indeholdt Renn Blumhardts grav, men da den blev åbnet viste den sig uden et lig? Der var dog stadig nogle gravskatte og især to ting skildte sig ud. Renns beskyttende kappe og han legandraiske sværd "Flame of the Westenfold" (nummer 78 på listen).
Gruppen fik fordelt skattene nogenlunde, og ved lodtrækning fik Malim sværdet og Allan fik vist kappen?

Derefter drog gruppen tilbage til Ranhem for at komme sig inden de skulle åbne det sidste kammer.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 29-juli-6073 til 31-juli-6073
DK tid: torsdag den 20. marts 2025 kl. 18:00 - 23:30
Til stede var: Allan Østerby, Halvor Sursøn, Malim Naruum, Gandolfo Innocente og Jadel Irsang

Dagen efter viste det sig at nu var også Peder blevet og Shin'Lo blevet syge med den maveonde så mange havde været ramt af.

Gruppen var i selskab med Projektleder Thomas, Kjeld Skovl og Eldric Vayne
Kjeld fik en waterbolt i maven men overlevede.
Gruppen fandt en zornt

Shadow World tid: 31-juli-6073 til 3-august-6073
DK tid: torsdag den 3. april 2025 kl. 18:30 - 23:00
Til stede var: Allan Østerby, Malim Naruum, Jadel Irsang, Peder Tomasen og Toshiro Asahoshi

Resume tilgår. Gandolfo og Halvor var blevet syge i Ranhem, Shin-Lo stadig syg. Men Peder var blevet rask igen
Gruppen drog tilbage til Lenbruck