Her starter de ældre arkiver så, der gik desværre en del tid inden vi kom i gang med at skrive noget igen efter vi i sin tid var begyndt af føre dagbog. Desuden er der huller i historierne, men efter ca. en 1½ års pause hvor der ikke blev noteret noget efter rollespil kom vi for alvor i gang med skriverierne (Dengang var det også næsten kun GM der førte pennen, men det er det jo egentlig næsten stadig)

Shadow World tid: 01-03-6063 til 05-04-6063
DK tid: Lørdag d 15. juli 2000
Til stede var: Peder Tomasen, Jaques Larue, Chirkethil Elorian, Ricardo Fernado og Jadel Irsang

En lun forårsdag lidt syd for Cynar kom Ricardo travende, han var på vej mod Norek da vinteren havde taget stærkt på hans kræfter og han måtte søge lægehjælp. På vejen mødte han Chirketil og Jaques, de syntes det var noget sjovt noget der var sket med Ricardo så de tog med ham. I Norek var hjælpen dyr…knap 5000 sølvstykker -men så havde Ricardo det også straks meget bedre. Men med alle de andre dyre udgifter en storby nu engang har, gik der ikke lang tid før de 3 gutter måtte finde et job. og et job fandt de så. En mand ved navn Arno Treblice havde et job til dem, de skulle passe en mindre fiskerby ved navn Vilage Gret da de var uden sherif i ca. en måned, den foregående sherif var blevet pensioneret og en ny var på vej men han kunne ikke være der før April måned. De skulle bare passe byen og beskytte kysten mod Gort smuglere fra Plasidar. På vej til Village Gret stødte Jadel Irsang til gruppen, og han ville mægtig gerne hjælpe dem. Village Gret blev da også passet i fin stil. Og det på trods af at Richardo talte meget for at de skulle udnytte deres position og selv begynde at smugle Gort ind, Ricardo kendte en masse på Plasidar der nok kunne skaffe dem det Gort de havde brug for. Richardo tog selv en del Gort og tilbød de andre det samme, dog ikke elvere som Jadel, der jo bliver ganske syge af Gort, Jacques blev endda helt afhængig af Gort og var lige ved at dø af en overdosis. Senere kom krigeren Peder Thomasen kom til byen da han havde hørt om deres eskapader i Village Gret. Peder hjalp til med at fange nogle driftige smuglere selvom de gjorde ret meget modstand. Smuglerne havde bla. placeret nogle Garker ved byens fyrtårn for at se hvor stærke disse sheriffer nu engang var. Efter de 5 helte havde brudt smuglerkæden i området kom der rygter om en Lugroki warlord ved navn Groshkin Bigbita' var ved at lave en invasion af U-Lyshak, men da gutterne havde advaret Cynar og tilmed mødt lugrokiernes fortrop i kamp virkede lugrokihæren fra Ly-Aran alligevel ikke særlig truende -Men hvem ved?. I hvert fald blev gruppen afløst som aftalt i april måned og fik deres velfortjente løn -Nemlig 300 Sølvstykker hver.

Shadow World tid: 30-01-6063 til 16-02-6063
DK tid: Lørdag d 27. maj 2000
Til stede var: Tonny Thorsen, Garek Gahr, Sir Elor Blake og Harald Tveskæg

Gruppen bekæmpede en fæl kult ledet af en halvdæmon ved navn Zorahn Zuhl der havde slået sig ned i det nordlige U-Lyshak, Kulten blev ødelagt men halvdæmonens lærlig Juster van Groek undslap. Jeg burde have skrevet mere mens jeg kunne huske hvad der skete - nu er det meste glemt

Shadow World tid: 08-01-6063 til 30-01-6063
DK tid: Fredag d 12. maj 2000
Til stede var: Tonny Thorsen, Sir Elor Blake, Harald Tveskæg, Alessandro Del'Veccio, Leif Suhrsøn og Khage Arhm

En kold januardag i Lethys, stod Alessandro og Elor i en kro og snakkede om de forgående dages oplevelser. Ind i kroen brasede Tonny og Harald med en ikke så lille pind i øret, de genkendte straks Elor og lidt efter Alessandro, og købte øl til dem. Senere samme dag på selvsamme kro stødte Khage og Leif til. Gruppen var en smule rastløse og folk havde lyst til at komme videre??.. Specielt Leif havde lyst til at komme ud fra denne store by (Som vi jo nok ved er Lethys jo den største by på Jaiman). Elor og Alessandro var glade for at kunne nyde et glas vin og en bid brød uden at skulle bekymre sig om snigmordere og den slags…andre end Alessandro altså!. Til alt held overhørte en mand gruppens samtale om at de snart skulle videre, hans navn var Klofan'g Imbernikkel og han havde en lidt besynderlig pakke han gerne ville have gruppen til at tage med -et lig i en kiste!. Garek begyndte straks at fable om hvidløg og saltkorn?? mens de andre tog det lidt mere roligt, Leif ville efterhånden gøre hvad som helst for at komme ud af Lethys, så han talte godt for sagen og gruppen besluttede sig for at transportere det her lig til en havneby i det sydvestlige Saralis ved navn Stormport. Som sagt så gjort, gruppen drog efter 2 dages proviantering og drikken afsted. De ville blive betalt 50 guldstykker for. 25 ved afrejse, og 25 ved ankomst -Gruppen skulle kontakte en herbalist i Stormport kaldet Karl Gütterdämmerung som så ville tage liget (sin datter iflg. Klofa'ng). Tonny have en vogn de kunne læsse kisten op i og gruppen drog afsted -Leif var glad for at komme ud af byen og Elor nød det iskolde Januarvejr. Rejsen gik forholdsvis roligt, dog med lige lovlig mange stop på kroer og beværtninger mente flere i gruppen, men ikke Tonny og Harald som nød den gode mad med stort behag. Getesh er en kold by, med stille snævre gader, men det tog ikke Harald lang tid at finde en kro der kunne servere de bedste Saraliske pølser i miles omkreds. Da flokken af eventyrere ville aflevere liget fandt de Karl's butik lukket og tømt?, der var en gammel dame der boede ovenover som Karl lejede butikken af. Hun fortalte at Karl ikke var blevet set i over 20 dage og derfor var så godt som død. Gruppen fandt senere ud af på byens politistation at folk forsvandt i denne by -der var tydeligvis et eller andet galt. Politimesteren Lucian Ta'Nihir som først ikke var særlig vild med ideen om eventyrere løbende rundt i hans by, gik dog med til at de lavede en stille og rolig eftersøgning. Gruppen var så rundt omkring i byen for at finde ud af hvad det lige var der foregik her. De fik fat i en ranger ved navn Alenor La'haar som mente han godt ville kunne kontakte nogen som vidste noget, hvis gruppen bare gjorde som Alenor sagde -det gjorde de selvfølgelig ikke og Alenor forsvandt?.. De skulle ellers have mødt ham på en kro kaldet “Sign of The Fair Warrior” men nogle fra gruppen tog derhen før de skulle og det førte åbenbart til at den gode Alenor forsvandt!. På kroen fik gruppen fat i et andet spor en troldmand der boede her byen havde de sidste på måneder opbygget et slags kult omkring ham selv, Tonny fik fat i en flyer hvor der stod

“The Change Comes! As predicted by Master Enoch, the Change approaches; don't be caught unawares when the True Masters arrive! For just a small contribution of gold you too can hear the revelations og Master Enoch and his inspired Minestry og the True Masters. Choose your own destiny: Remain in the dark or become one of The Elect, the choosen few giarenteed the grace of the True Masters! Hear Master Enoch speak at his nightly meetings at the end of Quietshore Lane by the old lighthouse, just after nightfall. See you there”.

Denne flyer begejstrede nu ikke ligefrem gruppen, men Elor stak den nu alligevel i lommen -hvis nu det kunne bruges. På kroen kom de til nævekamp og ballede, men kroen var vant til den slags og det betød intet, folk drak videre og venskaber opstod. Sidst på natten kom Leif dog op og skændes med ejeren; Smukke Jon og i slagsmålet med Jon, som Leif stod til at tabe kastede Leif nu en spell: Magic Shield, Dette vakte megen påstyr for nu havde Leif pludselig rustning!, og folk begyndte at trække våben, Jon var klar til at dræbe Leif og Leif det samme! Alessandro manede dog til ro og orden inden det kom til blodudgydelser. ved 3-tiden lukkede kroen og vores eventyrere gik over til deres hotel. Elor og Harald havde fået noget nyt om at der foregik noget mystisk ved fyrtårnet om natten. Så næste nat drog gutterne ud for at se hvad det lige var der skete ved det fyrtårn. Da de endelig havde listet sig ud til fyret på den isglate mole, viste det sig at det var ved det gamle fyrtårn de skulle lede. De drog så derud ved morgentid, for at se hvad fyrtårnet kunne gemme. Ruinen af det fyrtårn havde da også en kælder der viste sig at huse en mindre bunke undeads, de var som sådan ikke noget problem selvom der var rigtig mange, da de kun kunne komme ud et sted i hulen. Men i et tilstødende rum gemte sig en langt værre modstander. Her skjulte sig en dødemasse (et fælt uhyre der er go til forbandelser). Så mens Harald, Leif og Tonny tog sig af zombierne, kunne Elor, Khage og Alessandro tage sig af det væmmelige bæst. Det var også kun med nød og næppe de fik det ned -og det var kun fordi Harald gik med i kampen mod monsteret senere. Efter kampen var der stadig en tunnel de ikke havde været inde af (den med alle zombierne). Men Elor var blevet syg -Forbandet af dyrets onde væsen!. De kunne ikke drage videre i den forfatning de nu var i. Det blev besluttet at styrte tårnet for på den måde at stoppe de fæle undeads, der var en del løse og tørre fundaments piller der blev stukket ild til og en lille time senere styrtede det gamle tårn i havet. Samme nat forsvandt Master Enoch, og med ham skulle det vise sig at også de mystiske forsvindinger stoppede. Hvad der skete med ham og hvad han havde med det at gøre forblev et mysterium. Gruppen oplevede dog ikke dette, da de hurtigt efter nedstyrtningen, drog mod nærmeste kloster der kunne hjælpe Elor. Klosteret lå 4 dages hastigt ridt mod syd, i U-Lyshak.

Shadow World tid: 05-01-6063 til 08-01-6063
DK tid: Lørdag d 15. april 2000
Til stede var: Sir Elor Blake, Alessandro Del'Veccio, Leif Suhrsøn, Garek Gahr og Kartagg Wolfbasher

Det var et mægtig sjovt overfald på Skyggens hovedkvarter, og bagefter drog Kartagg og Leif op for at smadre én til demon…

Shadow World tid: 28-12-6063 til 05-01-6063
DK tid: Lørdag d 1. april 2000
Til stede var: Alessandro Del'Veccio, Orion van der Klavenveldt og Otto van der Klavenveldt

Gruppen stod jo så her i Lidessa, Jaques og Arf-Gab var blevet væk! Så det var faktisk kun Alessandro tilbage, heldigvis var Orion kommet tilbage fra Sir-Laar.Han mødtes med Alessandro på havnen, og de drog ud på et spændene eventyr sammen med Orion's magiker bror Otto. Det belv en spændene omgang og jeg har ved et tilfælde fundet et uddrag af Alessandros dagbog, den er her: “Det hele startede ombord på et slaveskib fra Plasidar, hvor vi efter vores opgave i den sirlarske pyramide var havnet. Det eneste jeg vil overveje til en anden gang jeg skal til Sir Lar er mine rejsekammerater: Det startede med at Leif forlod os “fordi han ikke kunne lide pyramider” eller sådan noget; dårlig undskyldning, hvis du vi høre min mening, kære dagbog. Ud over det skulle vi trækkes med Resol, en livstræt ung haid, der gennemgående var ret enerverende at være sammen med… Vi fandt heller aldrig “The wand of NOD” i Pyramiden som var vores egentlige mål og ville have indbragt os en anseelig sum penge; gad vide om den nogensinde havde været der eller vi er blevet holdt for nar?? Nok om det: Efter at være kommet væk fra Sir Laar og slaveskibet ville jeg se noget nyt og lægge wanden og Sir Lar bag mig. Efter at have sagt farvel til Jaques og Arf mødtes jeg med de to Klafenfeldt-bødre Otto og Orion. Mødet fandt sted i den alt anden end tiltalende by Lidessa, en trist mineby, hvorpå solen aldrig skinner. Heldigvis fik vi hurtigt en kærkommen mulighed for at komme væk fra byen, da en gammel mand fra en lille by lidt længere nordpå hyrede os tre til at finde de gobliner, der hærgede byen; ikke nogen stor eller glorværdig opgave, men på det tidspunkt ville jeg give alt for at komme væk fra Lidessa. Vel ankommet til den lille by gik vi straks igang med at opspore misæderne. Vi fandt dem; ynkeligt skjult i deres hule. Ved hjælp af de teknikker jeg havde lært ved min gamle læeremester Guiseppe fik jeg hurtigt banet vej forbi indgangen. Desværre fik mine handlinger de to Klafenfalt'er til at tvivle på min meget troværdige dækhistorie som “ganske almindelig fighter”; men hvad, man er vel hvad man er! Ved hjælp af overlegen taktik og lidt held slap vi levende fra goblinhulen, hver 350 guldstykker rigere, samtidig med at vi utvivlsomt vandt landsbyens respekt. Efter at have brugt et par dage i den lille landsby, som dybest set var ret kedelig, begyndte den bedste del af vores Meluriatur, nemlig den del, der foregik i Bazilar, min fødeby. Gensynets glæde blev dog overskygget af det dilemma vi blev stillet overfor i byen. Det foregik på denne måde: En mystisk mand kommer hen til vores bord præsenterer sig som Verimax the Vermilion og slår sig ned. Det jeg først lægger mærke til er hans lettere forskræmte og jagede ansigtudtryk. Han er åbenbart kommet på kant med “Den 7. ring”, et yderst farligt tyvelaug, ved jeg fra mine ungdomsår i Bazilar. Vores rolle er så, desværre havde jeg nær sagt, at beskytte ham. Men jeg tillader mig at have min tvivl om det er en god ide at blive forbundet med en mand, der er kommet på kant med Den 7. ring; jeg husker alt for godt fra min ungdom synet at den mand, der en tidlig morgen var havnet i en fiskers net, med en ambolt om benene: Ham havde den 7. ring åbenbart “lagt til at sove med fiskene” som man siger. De to Klafenfelt'er er ubekymret gået med på opgaven, mens jeg mest af alt bare har lyst til at komme væk fra Bazilar indtil alting er faldet til ro igen; man skulle jo nødig komme på kant med sine gode forbindelse i byen! Set i det lys er jagten på den virkelige eller imaginære Nods wand måske ikke et dårligt alternativ. Vi får se.” Så Verimax er væk, gutterne føler sig truet og det hele ser ikke særlig godt ud, deres første opgave er jo nok at finde Verimax, så der kan komme lidt styr over det hele, heldigvis er Bazilar en stor by og en del andre eventyrere er set der. Så mon ikke det går.

Shadow World tid: 20-12-6063 til 28-12-6063
DK tid: Lørdag d 11. marts 2000
Til stede var: Alessandro Del'Veccio, Jaques Larue, Arf-Gab og Resol Repsej

Gruppen stod jo foran det her tempel, da morgenen gryede var Garek, Khage og Orion smuttet?.. Leif var der kort men blev gjort opmærksom på at der kunne være fælder derinde og ville så ikke med ind, han besluttede derfor til at hjælpe en anden gruppe eventyrere med at finde en gul kat?.. eller var de mon El'Dorado Leif var efter?? Nå men nu var der kun Jaques og Alessandro tilbage ikke mange til at storme et gammelt fældebefængt Yinka tempel. Lige før de skulle til at drage tilbage af hørte de så noget ruske i krattet omkring dem, Jaques trak staks våben og Allessandro spidsede ører ud kom to personer, det vidste sig at være nogle folk de godt kendte fra eventyr kredse nemlig druiden Arf-Gab og rougen Resol, Alessandro og Jaques overtalte nemt de to til at drage med ind i templet for at hente den lille wand som så ville give dem en hel masse penge. Nå men de 4 “helte” drog op af trappen til pryamiden og kom til en massiv bronce port med en kompliceret Yinka lås, Allesandro mente han nemt kunne få den op nu da han jo var opvokset i nærheden, (en overdrivelse da han faktisk kom ret langt derfra nemlig Meluria, men folk fra de kanter har ofte nemt ved at overdrive en smule) men lige lidt hjalp det Alesandro kunne ikke få den lås op. Her kunne Resol så hjælpe, han kendte også til låse fra sin ungdom som “rengøringshjælp”, men selv ikke Resol kunne åbne denne besværlige lås. Til heltenes held kom en flok eventyrer travende gennem underskoven deriblandt var der også nogle Haider, og som bekendt bryder Haider sig kun om andre Haider hvis de er fra samme klan -Resol var Haid og ikke fra Sanox Klanen som de andre. En del spydigheder blev udstødt frem og tilbage mellem Haiderne og Resol, men der blev dog ikke trukket våben. Det hele endte i en konkurence om hvem der kunne åbne den lås, Sanox Haiderne opgav til sidst men da havde de moslet så meget med låsen at der var nemt for Resol at åbne døren til de andre Haiders store fortrydelse. Heltene stod nu inde i selve templet, der var besynderlige søjler og en kæmpestor bronze statue af en try (desværre for stor til at gutterne kunne ta' dem med) samt et stort billed af Klysus i hans domæne (ikke et rart sted kan jeg sige dig) i rammen til billedet fandt Alessandro et skjult håndtag -som han jo trak i!. Hele billedet åbnede sig og en vindeltrappe der gik både op og nedaf viste sig. Heltene besluttede sig for at drage opaf først, der var nogle fælder undervejs og Resol var lige ved at blive stegt af en shockbolt, heldigvis slap han med en let summen i hovedet. Da de kom op i toppen var de i et slags udkigs rum med god udsigt og en mystisk stor glaskugle i midten af rummet. Arf-Gab begyndte at pille ved den da den så magisk ud, druider er meget vilde med med magi. Pludselig viste der sig en række billeder af mystiske steder og steder de kendte, de pillede alle sammen på skift og havde meget sjov ud af det, indtil et sort ansigt tonede frem…..En Y'Kin han spurgte dem om noget på et uforståeligt sprog, hvorefter vores 4 helte begyndte at gøre grin med manden. Kort efter begyndte han at kigge bag dem for for at se hvor de var. Jaques sparkede til kuglen så den slukkede, de var vist blevet opdaget. Da de ikke kunne bære kuglen, og heller ikke havde lyst da de havde læst noget med en forbandelse på vægen, løb de istedet nedaf. De kom ned til nogle små rum som de gennemsøgte og fandt kun lidt af interesse. Resol brasede ind hvergang i fuldstændig foragt for liv og lemmer, hvilket kunne bringe de andre i fare men heldigvis ikke gjorde. De 4 fik dog fat i en guldstaute på nogle kilo, som dog senere viste sig at være af guld belagt bly. Længere nede af trappen kom de ind i stort rum med 2 andre døre og en masse guldstykker lagt i en bunke langs vægen i en meget suspekt opstilling, men Resol løb igen hen til bunken og begyndte at rage til sig, det eneste der skete var dog at guldstykkerne “visnede” i hænderne på ham, og resol fik sorte fingre. Nå men det lod de sig ikke genere af, de åbnede en af dørene og inde i rummet stod en stor diamant helt alene midt inde i rummet. Arg-Gab og Resol løb ind mod den men Arf-Gab stoppede op og sagde at det kunne være en fælde, det mente de andre også. Men Resol var ligeglad og tog diamanten i samme øjeblik slog en kæmpe sten-plade ned bag dem, de var nu lukket inde i dette rum, der var dog en lille lys luge i loftet og efter en masse besvær med at få en kaste-krog til at sætte sig fast kunne en af dem komme op og ud. Desværre var friheden lidt længere væk en først beregnet, for de kom op i et lille bur som man ikke kunne komme ud af. En tynd mand ville måske men da den her gruppe alle var på den bredere side var chancerne små. Heldigvis havde Alessandro trænet i at kunne vride sig ud af reb og lænker og godt smurt ind i lampe olie klemte Alessandro sig med nød og næppe gennem tremmerne, Alessandro løb tilbage op af trapperne og ind i pryamiden igen. Samtidig sad Resol oppe i buret og hygede sig da der kom nogle Yinkaer forbi, han begyndte at gøre grin med dem og de løb derefter væk?. Nå men Alessandro fik dem ud fra rummet ved at trække i nogle håndtag, og derefter var alle fri. De manglede nu kun en dør på denne etage, de gik ind og kom ind til et aflangt rum med en grav mellem den ene del og den anden i graven var en tåge så men ikke kunne se hvorlangt der var ned, men der var nogle træstammer på højkant man kunne hoppe på for så at komme over til den anden side hvor der var et alter. Jaques stak hånden ned i tågen for at mærke om det var særlig dybt, han fik et rap over fingerene, og trak dem hurtigt til sig. Resol mente han godt kunne hoppe fra stamme til stamme, det samme mente Alessandro, men var ikke så vild med ideen så han lod bare den dumdristige Resol gå først. I begyndelsen gik det fint men på den næstsidste stamme faldt Resol i tågen og blev totalt ristet til slagger - Resol var død. Det vidste de restrende 3 ikke så Alessandro hoppede desperat ned efter Resol, heldigvis var ladningen i skyen midlertidgt forsvundet og Alessandro fik bugseret den døde resol hen til kanten så de andre to også kunne se at han var død. Da lagde Alessandro mærke til at tågen var ved at samle sig - det kunne blive farligt, Alessandro løb alt hvad han kunne og kæmpede sig op på kanten på den anden side og kom op lige før han blev ristet til slagger som den dumme Resol. Alessandro var nu på den anden side ved alteret og tog alt hvad der virkede interesandt. Alessandro så en anden vej uden om graven som var skjult fra den side han kom fra, han løb tilbage via den og kom ud til de andre. Samtidg kunne de høre stemmer af mange mænd der talte et besynderligt sprog, det var Yinkaer der var kommet for at finde dem. De 3 eventyere gemte sig i tunnelen og håbede på ikke at blive opdaget. Det gjorde de heller ikke, så bagefter løb de ud af af pryamiden der efterhånden var fuld af vrede og aldeles farlige Yinkaer. Heltene løb i mange timer og faldt tilsidst i søvn ved en flod da mørket havde sænket sig. Alessandro blev vækket af nogle elvere der var inde i landet for at proviantere deres båd. Desværre manglede elverne også lidt mandskab på deres skib så vores 3 eventyere blev “hyret” til at tage med. Det viste sig at være et Pirat skib de var havnet på og efter nogle dage overfaldt de et fragt skib, der var ingen kamp da kaptajnen på fragtskibet hurtigt overgav sig. I tumulten med at slæbe varer fra det ene skib til det andet gemte eventyrene sig i lastrummet på fragtskibet. Elver piraterne tog snart afsted og nu var de alene i lastrummet -troede de, en Garlon mand havde fået samme ide, men han var de af samme grund som de 3 andre, så der var ingen problemer. Gutterne blev sat af i Melurias anden store by Lidessa hvor de nu står få dage før nytår og Lidessa er bestemt ikke en hyggelig eller flot by.

Shadow World tid: 12-12-6063 til 20-12-6063
DK tid: Fredag d 3. marts 2000
Til stede var: Alessandro Del'Veccio, Jaques Larue, Leif Suhrsøn, Garek Gahr, Khage Arhm og Orion van der Klavenveldt

Det hele startede i en mindre landsby i det centrale U-Lyshak nær Elors vingård. vores 6 helte vidste ikke rigtig hvad de ville. De besluttede sig dog for at drage mod Lethys selvom Leif hellere ville finde et dyr, Leif var også blevet lidt sær efter genoplivningen ihverfald var de nok gået et eller andet i ham. Leif havde blodskudte øjne som ved nærmere eftersyn lyste svagt i natten og hans hud var blevet en slags lys øliven-grønlig. Så det var nok hudfarven der gjorde det og Leif blev slæbt med, kort efter viste det sig dog at det pludselig var Leif der styrede showet da han var den eneste med en opgave. Det skal også nævnes at Garek bestemt var meget opsat på at komme i kamp, endda mere end normalt, han rablede noget med en “Potion of Heroism” han havde drukket aftenen før?? På vej genne den skov Leif nu ledte dem ind i stødte gruppen på en bereden vagt, da over halvdelen var eller påstod de var krigere ville de alle gerne vide hvem der ville hyre sådan en som ham? (han var nemlig også en slags kriger) Manden arbejde for en Lady Bianca LeFey. Dette var en person vores 6 helte bare måtte møde, man møder nemlig ikke mange af det svagere køn når man sådan rejser rundt hele tiden! Nå men gruppen kom til hendes telt. Hun var en smuk røhåret 3-dels elver eller noget deromkring og det viste sig, at hun var på jagt. Og var meget glad for at møde de her folk da de jo var eventyrere: Det Lady Le Fey skulle bruge de her eventyrere til var at hente en tryllestav kaldet “The wand of Nod” Hun ville ikke sige hvad den kunne, men hun ville betale endog meget godt hvis de ville bringe den til hende uden at spørge for meget. Helt præcist 200 platin stykker og hele 20 i forskud som jo er en vældig formue selv for ret berejste eventyrere. Nå men der her stav skulle hentes i Sir-Laar et sted som de færreste bryder sig om, for folket der er både kloge og mørke. Vores venner drog så afsted mod Sir-Laar, i fuld far med karret som Lady Le Fey havde sørget for, rejsen var temmelig uinteressant, men vognen var dog flydt med vin og mad, samt en mundharmonika Garek havde meget fornøjelse af -de andre knap så meget. Da karet en kom til grænsen mellem Rhakhaan og Sir-Laar belv gruppen sat af og de drog afsted til fods, Sir-Laar er nemlig et meget sumpet sted og er men ikke stedkendt kan men nemt drukne i sumpene eller blive spist af de frygtelige uhyrer der hviler derude. Godt inde i sumpen hørte Allesandro en summen der lød som store hvepse og det var lige præcis hvad det var. 14 store hvepse kom rasende imod dem, alle trak våben -nu skulle der kæmpes. Alle blev omringet af disse store dyr (omkring 40 cm lange og en brod der dryppede en klar gift). Og kampen gik frem og tilbage efter en tid var alle hvepsene slået ned, men det samme var mange af de gruppens folk nogen endog livsfarligt hvis de ikke fik hjælp, men de stående var hurtige og redede alle sammen. Efter kampen viste der sig et nyt problem mange der var blevet ramt havde svært ved at bevæge sig og rystede over hele kroppen. Khage som undgik at få den mindste skramme måtte drage efter hjælp, der lå en by ikke så langt derfra men det var disse Yinkaer der boede der og de kan jo være nogle farlige gutter. Forklædt som ninja eller noget i den stil, kom han til markedspladsen i byen og forhørte sig på gebrokkent Erlin om de havde modgifte. Khage måtte købe en ordentlig bunke skrammel før han fik lov til at handle med deres herbalist som han så købte en bunke modgifte i dyre domme hos. Derefter drog han tilbage til de andre i sumpen og gav dem deres modgifte så de kunne være klar til at drage videre. Dagen efter kom de til det tempel hvor tryllestaven angiveligt skulle ligge inde. De checkede deres våben, rettede på håret, talte deres drikke og drog så ind………