Shadow World tid: 1-juni-6073 til 17-juni-6073
DK tid: Torsdag den 5. oktober 2023 kl. 18:30 - 00:30
Til stede var: Elor Blake, Robin van der Baasweiler, Joag Reineken og Rolf Retrosol

I den lille by Krindall, nær Zor ødemarken, befandt tre tapre eventyrere sig ved navn Elor, Robin og Joag. På Galardo Bar flød Reineken øllen i rigelige mængder, lidt for rigelige mente Joag. Dog, så snart kroværten hørte Robin omtales som dragedræberen, blev gruppen skænket en saftig flæskesteg.
Ind trådte to mænd ved navn Tiit og Volmer, rejsende fra den afsides by Thulka på den anden side af Gråbjergene. Thulka havde et drageproblem, og i håb og desperation havde Tiit og Volmer taget turen over bjergerne. Det var som om skæbnen havde styret dem lige mod den berømte dragedræber, Robin van der Baasweiler.
Elor havde sine tvivl om dragens eksistens, og om Robin virkelig var dragedræber. Dog, efter en konsultation af Joags rune-kort og med løftet om en belønning fra byen, besluttede gruppen at påtage sig opgaven.
Den nat boede gruppen på Kirda's Bed and Breakfast, og ved daggry begav de sig mod Gråbjergene med Tiit og Volmer som deres vejvisere. Joag spottede kampspor mellem bakketrolde og lugrokier langs vejen. Kronvildt strejfede også i området.
Pludselig hørtes det umiskendelige sus af en bola der fløj gennem luften.
Det var krigeren Rolf Retrosol, der forsøgte sig som jæger. Da hans kast mislykkedes, gik han berserk og jagtede hjorten til fods i stedet. Gruppen observerede denne lidet effektive jagt med stor undren.
Efter Rolf var faldet til ro, hilste Elor, Robin og Joag på ham. De mindedes alle gamle dage med et smil. Rolf sluttede sig til gruppen, og da det var blevet aften, oprettede de en lejr ved foden af Gråbjergene i det klare, kolde vejr.
Under Elors vagt bemærkede han to bakketrolde, der nærmede sig lejren. Elor var et kort øjeblik distraheret og opdagede dem først, da de var lidt tæt på. Troldene så dem heldigvis ikke, og gruppen forberedte sig derfor i stilhed, lige indtil Rolf pludselig udstødte sit kampråb: “For Cay og Wuliris!” Troldene gik da straks til angreb.
Joag kæmpede med sin håndøkse, Robin med sin mace, Elor med sin bue, og Rolf med sin hellebard, som desværre knækkede ved mødet med en trold. Troldene blev dog hurtigt nedkæmpet af denne lille men erfarne gruppe eventyrere.
Troldene bar med sig et par interessante ting, mest bemærkelsesværdig var “Wrath of Kumax,” en storslået hjelm som Robin tog til sig.
Efter kampen blev der diskuteret. Elor mente, at gruppen skulle have været hurtigere klar til kamp, mens de andre mente, at Elor burde have opdaget troldene noget før på sin vagt. Det var ingen som i den sammenhæng anfægtede Rolfs kampråb.
Nogle dage senere var gruppen kommet gennem Gråbjergene og ind i landet Tanara, og omgivet af maleriske terrassemarker nåede de byen Thulka. Her begyndte de straks at efterforske dragen. Tvivlen om, hvorvidt det var en drage eller en landwyvern, blev igen rejst. Robin insisterede på, at det var en drage, og han var den med bedst forstand på det. De planlagde at bruge byens grise som lokkemad.
Dagene gik, men ingen drage viste sig. Gruppen nød god mad og drikke og holdt vagt om natten.
På den fjerde nat, lige som det meste af byen var faldet i søvn, fremkom ud af nattemørket en frygtelig landwyvern og forsøgte at snuppe en gris. Robin påpegede, at sådan en wyvern ofte var forløber for en drage. Kampen begyndte.
Elor skød med sin bue og ramte med den første pil af mange. Rolf gik berserk, men landwyvernen gik endnu hurtigere berserk. En heftig kamp udfoldede sig. Landwyvernen modtog utallige slag, men modstod dem og uddelte endnu mere skade imod gruppen.
Med et kraftfuldt slag fra bæstets hale blev Rolf, der som den første havde kastet sig frygtløst ind i kampen, nu slynget væk og slået ud. Wyvernen brød igennem Joags hærdede læderrustning som var den smør, og Joag, som havde kæmpet bravt, blev dødeligt såret af det flænsende bid.
Robin holdt modigt stand, men blev hårdt ramt og var fortumlet og ude af stand til at parere. Pludselig så alt sort ud. Heldigvis var Elor stadig kampduelig. Han affyrede en sidste pil med gift på, som bæstet ikke kunne modstå. Jorden rystede da “dragen” faldt sammen, stendød.
Indbyggerne i Thulka var overmåde glade for at “dragen” nu var besejret. Belønningen bestod af 1 mithril og 1 Zornt, som Elor afviste, men som Joag og Robin tog imod. Elor mente, at belønning for heltegerninger af princip ikke skulle accepteres, men Joag fandt det uhøfligt at afvise byens taknemmelighed. Desuden var der jo skader og udgifter at tage hensyn til.
Gruppen forblev i Thulka i flere dage, debatterede hvad god moral betød for helte som dem selv, og hvilken vej der nu skulle tages. Ingen kendte Tanara, området hvor de nu befandt sig, særlig godt.

Shadow World tid: 17-juni-6073 til 24-juni-6073
DK tid: Torsdag den 2. november 2023 kl. 19:00 - 23:45
Til stede var: Elor Blake, Robin van der Baasweiler, Joag Reineken, Rolf Retrosol, Orion Van de Klavenveldt og Kartagg Wolfbasher

Efter at have dræbt den store grå Wyvern “Brymrir - The scourge of Thulka” i en mægtig kamp, solede de 4 helte (Elor, Robin, Joag og Rolf) sig i byen Thulkas beundring. De blev af borgermester og krofatter Jon Watt gjort til æresborgere af Thulka, hvilket betød de altid kan overnatte og spise gratis i byen når de kommer forbi.
Men at være en berømt helt er kun noget Robin havde erfaring med, men han var god til at give resten af gruppen tips om det. Et par lokale ville gerne prøve kræfter med gruppen og en Jameri ved havn Orla Odder lykkedes faktisk at slå selveste Robin i armlægning.
En del fruentimmmere var også interesseret i at komme heltene nærmere, men heltene holdt en god men høflig afstand til de lokale tøser.

Et andet sted lidt syd for Thulka havde to gamle rejsefæller hørt om at nogen havde besejret en sort drage i kamp midt i en by? De to havde bvesluttet sig for at undersøge hvilke helte det mon kunne være. Orion var for nyligt blevet sendt til Tanara af hans arbejde i Port Saral for at undersøge diverse prospekter, og i tanara havde han mødt sin gamle ven og rejseælle ogren Kartagg. De to havde ikke set hinaden siden september 6069 i Vorn som næsten var 4 år siden. Kartagg kunne selvfølgelig ikke umiddelabrt huske Orion, men efter lidt tid gik det op for ham de faktisk kendte hinanden.
Da de to rejsefæller ankom til Thulka, var der som sædvaneligt lidt tumult i byen da Orges sjeælent ses i byerne og sjældent uden at lave ballade. De 4 helte inde på kroen hørte balladen og gik ud for at se hvad der mon var galt, og på den måde mødtes gruppen. Da Orion så Robin gav det hele mening for ham at en drage var blevet besejret.
Orion og Kartagg fik den sande historie om hvad der var hændt, som stadig var en meget imponerende gerning. Da de 4 helte sagde god for ogren var det ikke et problem han spiste med inde på kroen. Der blev dog lidt tommere inde på kroen efter Kartagg havde taget plads på gulvet i krostuen.
Byens bard Jones Squire havde lavet en sang om kampen mod dragen. Den lød således:

I Thulka by ved flodens bræm
Brymrir drog sin skygge frem
Fire helte stod klar til strid
For at beskytte byens fred med flid

Rolf med spyd i hånden strid
Elor, buestrækker, tålmodighed
Joag den vise, klog og klar
Robin, køllesvinger, stærk og rar
Sammen kæmper de mod mørkets rænker
For Thulkas skæbne, de vil værne
I drabelig kamp mod Brymrirs vrede
Heltene sejrer, med mod de bede

Brymrir brølede med den øjne glød
Fire hjerters mod stod aldrig tømt
De kæmpede i ilden, mod alt håb
For Thulkas fred, de aldrig gav op

Rolf med spyd i hånden strid
Elor, buestrækker, tålmodighed
Joag den vise, klog og klar
Robin, køllesvinger, stærk og rar
Sammen kæmper de mod mørkets rænker
For Thulkas skæbne, de vil værne
I drabelig kamp mod Brymrirs vrede
Heltene sejrer, med mod de bede

Da dragen faldt til jorden, giftpilens værk
Thulka by blev reddet, fra en skæbne så mørk
Fire helte stod sammen, i sejrens klare lys
De beviste, at mod og styrke kan forandre en by

Sammen kæmper de mod mørkets rænker
For Thulkas skæbne, de vil værne
I drabelig kamp mod Brymrirs vrede
Heltene sejrer, med mod de bede

Efter en dags tid i byen blev gruppen opsøgt af en ældre mand der kaldte sig Jarred Leeroy, han havde hørt om deres gerning og ver interesseret i om de måske ville hjælpe ham på en færd til en lille by tæt ved Lyak som var kommet i problemer med en fæl heks, der havde kastet en forbandelse på mange af byens børn?
Gruppen var hurtig til at svare at de ville de gerne, hvis gruppen kunne drage forbi byen Mirlinae da der skulle provianteres lidt urter efter kampen mod Brymrir. Det var helt i orden med Jarred da det kun var en minimal omvej.
Gruppen provianterede i Thulka og rejse så afsted. Orion havde købt en vogn som de fik spændt to heste foran. I Mirlinae blev der handlet og provianteret yderligere. Igen var der lidt uro omkring Kartagg da byen ikke rigtig brød sig om at have en Ogre derinde, men gruppen blev dog ikke smidt ud af byen. På et tidspunkt sad de på en kro da de hørte ballade ude på vejen. Det viste sig at et hus var i brand. Derehenne var et par folk fanget på en altan og Elor kastede sin grappeling hook op til altanenen så de kunne kravle ned af rebet. Det gik også godt for de fleste men sidste person mistede grebet, heldigvis var både Kartagg, Robin og Orion klar til at gribe. Personen der faldt fik nogle knubs men kunne gå derfra med en brækket skulder.
Alle var blevet reddet ud af huset, men pludselig kunne gruppen høre en hun pive inde fra flammerne? De kiggede ind i den brændende bygning og spottede en hund der krøb sammen under et bord mens der var flammer omkring den.
Joag strøg frygtløst ind i flammerne for at redde kræet, de Orion så dette fløj han efter Joag ind i flammerne. De fire andre kiggede på, Elor råbte de skulle komme ud og ikke risikere deres liv for en skod hund, men Orion og Joag ville redde hunden.
Orion overhalte Joag i det flammende hus og fik hun trukket til sig og begyndte at bære den ud. Huset skælvede og Elor rådte de skulle skynde sig og i øvrigt var idioter at gå to ind i flammerne. Kartagg kiggede på det hele udspillede sig og fik så en ide.
Da to slap heldigvis usdkadte fra heltegerningen og en mand uden for bygningen takkede dem for at rede gode gamle Rollo ud af flammerne. Lige som personen havde sagt dette gik Kartagg hen til hunden, tog den ud af Orions arme og hamrede den hårdt ned i fliserne så den hoved brast og hunden døde på stedet.
Alle kiggede vantro på Kartagg! Kartagg fortalte begejstret de nu kunne smage hund, det havde han aldig smagt men Zephyr hund smager virkelig godt. Robin undskyldte over for personen og gav han 2 guldstykker som erstatning for gamle Rollo.
Gruppen drog efter denne gerne hastigt ud af byen inden de tiltrak sig mere opmærksomhed og drog afsetd mod nord, mod den lille by Lanos.
På vej mod Lanos fik gruppen drøftet hvad der skete i Mirlinae og at de ikke var pænt gjort, måske forstod Kartagg det? Kartagg prøvede at tilberede hunden, det hele brændte lidt på men Kartagg var ok tilfreds med smagen. Kun Orion prøvde også at smage på Kartaggs ret.
Efter nogle dage blev gruppen en aften inden de var gået til ro ansgrebet af en folk vilde garker, det blev en hurtig og drabelig kamp. Garkener lykkedes at omringe Kartagg og give ham mange prygl med deres køller men Kartagg kæmpede bravt imod og meed hjælp fra resten af flokken fik gruppen nedkæmpet angrebet. Kartagg havde fået et slemt sår Joag fiksede midt i kampen, så ingen fra gruppen endte i Eissas haller denne aften. Jarred var god til at dele friksbrygget Purg ud til alle der var blevet ramt af køller eller haler fra garkerne

Efter yderligere et par dage ankom gruppen til Lanos, i byen fik de tilset de forheksede børn og forklaret hvad der var hændt.
Byen havde altid haft en vis kone Rowena Mandrakefoot som havde hjulpet med lidt af hvert. Hun havde altid brugt rigtig meget magi når hun gik omkring i byen. Bare den simple slags som at åben døre og lave lys med magi. Men den senere tid var hun begyndt at benytte mere og mere magi. Hun var også holdt helt op med at gå rundt, men leviterede derimod omkring i byen på sin gamle rokkestol, hun var også blevet mere og mere sur og tvær og børnene var begyndt at drille hende og kalde hende navne.
En dag slog hun en af brønene så hådt hans arm brækkede og så blev Rowena forvist ud af byen. Hun sagde hun ville hævne sig på de utaknemmlige svin i byen da hun fjøj til sin skovhytte et par mil fra byen.
Derefter var alt rimelig fredeligt et par måneder. Men så en dag var markerne ved Clayton og Margos gård helt vissen. Clayton vidste godt hvad der måtte lægge bag og han drog ud til Rowena for at få hende til at stoppe. Det ville hun kun hvis Clayton lovede at bringe hende mad hver uge. Og sådan stod det på i længere tid, med tiden pressede hun også andre i byen til at bringe hende ting. Tid sidst sagde byen nej og stoppede med at bringe hende varer. Hun hævende sig på børnene ved give dem sovesyge og flere marker blev også ødelagt igen.
Nogle stærke mænd fra byen drog ud for at banke Rownea og presse hende til at ophæve hendes hekseri, men de blev mødt af levde træer og garker sp de måtte flygte tilbage til Lanos med uforrettet sag.
Gruppen havde nu hørt historien og undersøgte området med de ødelagte marker. Der fandt de nogle nogle hexbags skjult der tilmed var beskyttet af deres egne wards. På børnene fandt de også hårspænder og perler med hexes i. Efter at have fjernet dem begyndte børnene at blive mere vågne.

Vi stoppede her. Gruppen overvejer at drage ud til Rowenas hytte og se hvad hun har gang, de kan også besøge hendes hus i byen ingen har vovet sig ind i da der kan høres noget pusle omkring derinde bag den låste dør.

Shadow World tid: 24-juni-6073 til 28-juni-6073
DK tid: Torsdag den 16. november 2023 kl. 17:00 - 23:00
Til stede var: Elor Blake, Robin van der Baasweiler, Joag Reineken, Orion Van de Klavenveldt og Kartagg Wolfbasher

I Lanos i det sydlige Lyak besluttede gruppen sig for at drage ud til Rowena og finde ud af hvad der kunne være galt med hende. Joag var meget mistænksom over for det hele, Rowena virkede alt for meget som heks, noget måtte stikke under?
Robin mente det var en ret let opgave at gå hen og banke hende og derved stoppe hekseriet, hun var jo tydeligvis en heks der gjorde hekse-ting.
Jarred Leeroy var bestemt også interesseret i hvor dette bar hen og drog med ud til hytten i skoven.
Et par fyre fra byen fuglte gruppen til skoven hvori Rowenas hytte lå. Da de ankom til skovstien mod hytten, smuttede de to fiskere hjem til Lanos igen.
Gruppen kom frem til hytten, blev angrebet af nogle animerede piletræer og en flok garker i Rowenas tjeneste. Rowena deltog også selv i forsvaret men til sidst blev alle fjender nedkæmpet og Rowena dræbt.
Der var lidt tumult i hytten og den nedbrændte, men gruppen fik reddet lidt sager ud. Deriblandt lidt bøger og fire sære orbs i hver sin farve. Hver orb er ca. på størelse med grapefrugt og vejer overraskende 7 lbs -De kom i en fin forret kasse der i sig selv vejer 4 lbs. Så i alt 32 lbs.
De fire orbs viste sig at være kommunikations artefakter af en art. Hver orb virkede til at være forbundet til anden orb.

1. orb (Den røde): Denne orb forbandt til en mandlig stemme der kaldte sig “Store G”, man kunne se et gyldent fuldskæg og personen var forvirret over at blive kontaktet og vrissede at Rowena skulle afvente hun blev kontaktet og i øvrigt havde fejlet ved at være alt for åben med hendes hekseri og der nu kunne være eventyrere på vej imod hende. Derefter afbrød Store G kontakteten med ord om at Rowena skulle afvente han kontakede hende.
2. orb (Den blå): Denne orb fik kontakt en endnu en mandlig stemme der vrissede at det forhåbentligt var meget vigtigt da han var på vej væk fra Shaambray i stor fart og havde dårlig tid. Da der ikke blev svaret noget fornuftigt blev personen endnu mere sur og vrisse hun kun skulle kontakte når det var vigtigt og derefter blev kontakten afbrudt af personen. Man kunne ikke se andet end en kutte der dækkede ansigtet.
3. orb (Den gule): Har blev kontakten ikke besvaret.
4. orb (Den grønne): En mandlig stemme sagde “Ja det er Walther, what's up?”. Da der blev stillet et sært spørgsmål til Walther blev kontakten øjeblikkeligt afbrudt.

Gruppen rejste tilbage til Lanos hvor Elor, Joag og Jarred gik igang med at studere noterne fra Rowenas hytte. Gruppen havde slået sig ned i hendes hus i Lanos som jo nu var ubeboet.

I noterne kunne gruppen se at Rowena var i kontakt med en Hector Ganandrou som arbejde på at udgrave et artefakt eller noget i den stil på Radlet Isle, det tydede på at Rowena skulle lokke nogle af fiskerne fra øen til at sejle hende og Hector til øen hvorefter de så ville tvinge fiskerne til at arbejde for sig og udgrave den ting? Noget så dog ud til at have kastet grus i den plan da Rowena var blevet mere og mere sær med tiden, Hector beskyldte hende for at være blevet smittet af magiens essens ved simpelthen at have kastet for meget og unødig magi og derfor langsomt havde mistet besindelsen.
En anden note var at en person ved navn Walther have fået kontakt til høvdingen Thulsa og hans mange mænd og nu var ved at placerere sig godt i det selskab. Det kunne læses at Hector var sikker på at Thulsas soldater ville tjene nogen/noget de kaldte “Knoglernes profet” rigtig godt når Thulsa var fjernet, og fremtiden var lys for den gruppe de kaldte “Kranie konklaven”. Sidste brugbare note var at en person ved navn Trevon “The bug” Rawlings var på opgave i Wuliris.
Ud over de ovenstående noter var tydeligt at Rowena var blevet tiltagende paranoid og sær over de sidste par år.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 28-juni-6073 til 05-juli-6073
DK tid: Torsdag den 14. december 2023 kl. 17:00 - 01:00
Til stede var: Elor Blake, Robin van der Baasweiler, Orion Van de Klavenveldt, Kartagg Wolfbasher og Schumi Rekonnan

I byen Lanos overvejede gruppen hvad de nu skulle gøre, hvem er Knoglernes profet? Hvad er Kranie konklaven? Hvad er det ham Walther vil med Thulsa? Hvad sker der på Radlet isle og hvad vil de grave op der?
Jarred Leeroy foreslog han drog til Delfi og undersøgte bibliotekerne for spor af Kranie konklaven og Knogle profeten der. I mellemtiden kunne gruppen rejse mod Thulsa og advare ham om Walthers kommende bedrag.
Planen blev godtaget og gruppen rejste nu mod byen De'Vohn, som er en større fiskerby i Lyak, muligvis den største by i området. I den by siges det at Thulas mænd ofte kommer og provianterer, så det måtte være et godt sted at starte jagten på Thulsa.
Der var omkring 80 mil mellem Lanos og De'Vohn og der var ikke veje. Rejsen gik ganske langsomt da Orion insisterede på at have “solstråle” med (Solstråle er Orions vogn). Men da Orion var en god kusk gik smertefrit om end langsomt afsted. Kartagg nød at sidde på ladet af vognen og nyde transporten, den store ogre tænkte det var nok sådan det ville være at rejse når han fik sin Besn en dag.
På vejen så gruppen en grævling, det er ikke unormalt at se landet dyr når man rejer igennem det, men efter at have set 6-7 grævlinger kigge på vognen som den kom forbi gik det op for gruppen det var samme grævling der løb efter dem.
Gruppen stoppede og forstod grævlingen ville have dem til at følge med. Grævlingen førte gruppen til et stedbrud hvor en gruppe gobliner var ved at bryde en sammenstyrtning ned for at komme ind i en hule. Goblinerne blev angrebet og selvom de havde et par lugrokier med hold de ikke længe stand mod gruppen. Under kampen kastede grævlingen pludselig en firebolt der pulveriserede en lugroki med et slag.
Efter kampen viste det sig at hulen skjulte nogle faune der havde gemt sig derinde, faunene takkede mange gange for redningen og tilbød dem guld fra deres krukke, gruppen tog et par hundrede guldstykker fra krukken. Grævlingen som havde ført dem til stedet, skiftede også form og blev til en faun. Denne faun sagde dog ikke noget så om det var en grævling der kunne skifte form eller en faun der kunne skifte til grævling stod ikke klart? Gruppen rejste videre nordpå herefter.
En aften hvor gruppen havde fundet nogle fiskere ved kysten at slå lejr sammen med blev der fortalt historier ved bålet. Blandt andet om de store hvis hajer ude i havet man skulle vogte sig for. Under middagen kom en anden flok ogres vandrende, først ville de gerne spise lidt af gruppens ride og trækdyr med Kartagg fortalte de alle var i hans stamme og derfor ikke frie at tage. De andre ogres var ok med den forklaring og i stedet gjorde kort holdt ved bålet og fik lidt æl at drikke da Orion gladeligt skænkede ud. Orion fik en gave som tak af en ogre der hed Muhk, og Orion gav en gave igen. Så stoppede Kartagg det og sagde nu skulle de andre ogres gå så flokken kunne noget ro. De de andre ogres var gået faldt der ro over lejren resten af natten.
Næste dag nåede gruppen De'Vohn. Byen var ganske stor og havde en stenmole, to kroer og et par butikker og værksteder. Orion fik fikset sin vogn Solstråle lidt mere op og de andre fik provianteret og forhørt sig om Thulsa og hans mænd. Thulsa lod til at være en god mand, i hvert fald var borgerne i De'Vohn altid glade for at få besøg af dem, både fordi de de bragte handel men også beskyttelse i det ellers ret vilde Lyak.
Der gik ikke mange dage før gruppen fik kontakt til nogle Thulsa folk og blev inviteret med til Thulsa fæstning kaldet Schuum som lå i det vestlige Lyak op mod de Grå bjerge der som bekendt adskiller Lyak fra Zor.
Da gruppen ankom til De'Vohn var der en godt befæstet by med knap 1000 indbyggere med træpallisader og stentårne under opbygning. Inden i byen, som var opbygget op af en bakke var der øverst en større gård der var blevet ombygget til borg med et par tårne og ekstra murværk. Deroppe i bygningen Heinabergsar holdt Thulsa og hans råd til.
Det tog lidt tid og besvær at få adgang men med Elors list og ved at placere Kartag sammen med ridedyr udenfor lykkedes det. Gruppen fremlagde forsigtigt problemet og Thulsa var vel bekendt med Walther, Walther van Keppel kaldte han sig og var en god mand der gjorde hvad han fik besked på og udmærkede sig ved at lykkedes med alle opgaver. Thulsa var bedrøvet over at høre Walther nok ikke havde rent mel i posen. Desværre var Walther ikke at finde i Heinabergsar eller De'Vohn lige nu da han var på opgave langs de Grå bjerge, men var forventet tilbage inden for 14 dage.
I mellemtiden besluttede gruppen at hjælpe Thulsa med en problem i en sumå lidt nord for Schuum hvor der lå en gammel vandmølle der ikke kunne benyttes eller sættes i stand da mosen omkring den var inficeret med udøde og noget de kaldte helvedshunde.
Thulsa var godt tilfreds med dette da han på den måde ville få bekræftet gruppens loyalitet og få en ide om deres evner i kamp.
Vi stoppede som gruppen gjorde sig klar til at rejse ud til Burfell mosen.

Samme kapitel, berettet af Kartagg Wolfbasher:
Kartagg sad på borgen ved byen De'Vohn sammen med Fimgar. Sammen spekulerede de over de sidste par dage….
På deres rejse havde de mødt en grævling som hed trøffeljæger.. den ønskede hjælp da en flok gobliner var ved at angribe dens flok !! Kartagg, Fimgar, Robin, Elor, Schumi (Elors far) og Orion angreb gobliner og Lugrokier. I et voldsomt og hurtigt angreb knustes al modstand ! Derefter befriede de Trøffeljægers venner som viste sig at være gede-mennesker (Faune)

Herefter rejste de videre.. en dag mødte de nogle fiskere som advarer dem imod de store hvide Haider i havet.
En flok Lotter kom forbi og de hygge sig med Kartaggs flok.. men Muhk… den klamme so !! Valgte at hun gerne ville have Orion og sp byttede de gaver.. så derfor blev Orion forlovet med Muhk (Orion vidste måske ikke at det er sådan at Lotter binder sig til hinanden) nu manglede Muhk bare at give en’ gave mere til Orion før de ville være forlovet og Orion skulle følge med hende op i bjergene indtil de havde lavet en familie, så Muhk og hendes flok gik afsted for at finde en god tredje gave til Orion.
Men Orion mente at det var meget vigtigt at de komme videre på deres vej til Lord Tulsa, så de skyndte sig afsted. Kartagg var godt tilfreds også, fordi at så kunne Muhk nok ikke finde Orion og tage ham med over i hendes flok.

Turen gik fredeligt, Kartagg og Fimgar kunne godt lide at rejse sammen med Rapper, så kunne man sidde der og nyde landskabet glide forbi imens man sad i vognen og drak lidt øl… desværre var der ikke mere øl, men så kunne man sove lidt.
De kom til en stor borg hvor Tulsa og vistnok nogle hajer boede?
Tulsa virkede flink nok.. Robin synes faktisk han var vildt sej… Det kunne Kartagg ikke lige se.. men han fortalte at der var problemer med skelet hunde i nærheden og Robin sagde derfor straks at det kunne vi godt ordne.

Så nu sad Kartagg og Fimgar på borgen og gjorde sig klar.. om lidt skulle de afsted.. ud for at finde skelet hundene… det var jo godt, for Kartagg kunne godt forstå at de hunde skulle fjernes, men det var i noget sump-land så Rapper og vogne skulle blive på borgen, og det betød jo at Kartagg skulle gå og gå og gå.. det gad hverken Kartagg eller Fimgar, men det var jo for at beskytte flokken så de måtte nok hellere afsted…

Shadow World tid: 05-juli-6073 til 07-juli-6073
DK tid: Torsdag den 28. december 2023 kl. 14:00 - 00:00
Til stede var: Robin van der Baasweiler, Orion Van de Klavenveldt, Joag Reineken, Rolf Retrosol og Joxer Teh Mighty

Gruppen drog på opfordring af Thulsa af Schuum ud og fjerne undeads ved Den gamle mølle ved Sibbes å. Gruppen kom også omkring det nu forladte salteri og røgeri “Salters Pork”, som i sin storhedstid var drevet af Peter Salter, der lavede det bedste bacon øst for Gråbjergene. Begge steder fandt gruppen mange undeads der blev nedkæmpet.
Ved begge steder fandt de skjulte åbne bokse der indeholdt en mummuficeret finger fra en gammel licht. Denne finger tiltrak undeads når den var ude af æsken. Så gruppen konstaterede at Walther der var en af Thulas løjtnanter måtte have anbragt æskerne der.
Gruppen vendte tilbage med de dårlige nyheder om Walthers forræderi til Thulas.
Joxer blev under kampene utilfreds med hvor lidt Cralazars smaragd faktisk kunne mestres og gav den i afmagt til Joag der gerne tog imod artefaktet.
Gruppen stoppede i Schuum

Shadow World tid: 07-juli-6073 til 12-juli-6073
DK tid: Torsdag den 11. januar 2024 kl. 18:00 - 00:00
Til stede var: Robin van der Baasweiler, Joag Reineken, Rolf Retrosol, Kartagg Wolfbasher og Elor Blake

Da der stadig var omkring 10 dage til Jarred Leeroy forventedes at være tilbage i Schuum fra hans rejse til Delfi. besluttede gruppen sig for at fange hpersonen der var på vej fra nord med noget vigtigt.
Gruppen kontaktede personen via den blå orb, det viste sig at være en der kaldte sig Trevon og de aftalte at mødes med ham i Gislavoten, Trevon troede at det var den afdøde heks Rowena han var i kontakt med.
Gruppen rejste mod Gislavoten og mødte på vejen en flok lugrokier og gobliner der blev nedkæmpet.
I byen lejede gruppen en fiskerhus i 30 dage (frem til den 11. august) pog begyndte at planlægge hvordan de skulle overraske Trevon når han ankom til byen.
Vi stoppede i Gislavoten.

Shadow World tid: 12-juli-6073 til 14-juli-6073
DK tid: Torsdag den 25. januar 2024 kl. 18:30 - 01:00
Til stede var: Robin van der Baasweiler, Joag Reineken, Kartagg Wolfbasher og Elor Blake

I Gislawoten lavede gruppen en nøje plan for hvordan de skulle narre og nedkæmpe Trevon når han ankom. Der var desuden lidt ballade på byens eneste kro: Den lysende rose som først ikke var så vilde med at Kartagg var med, men det giv over efter lidt overtalelse og gruppen fik et fint forhold til kroen. Byen var generelt lidt forundrede over eventyrene ville bo ude på molen i Arrilds ganmle fiskerhus, men så længe de ikke lavede ballade var det ikke sure miner.
Da Trevon anskom blev han hurtigt overmandet og det viste sig hurtigt at han arbejdede for Rowena af frygt da hun havde forbandet ham og til enhver tid kunne omgøre ham til en reje. Gruppen fik nogenlunde overbevist Trevon om at Rowerna altså var død og desuden havde de brændt hendes hus med liget af hende i. Så de forventede ikke at se hende igen.
Trevon fortalte at han havde stjålet æsken fra et i Wuliris skjult skattekammer tilhøende Shulton Ni-Shaang fra Ja`miil targ. Trevon kunne fortælle at der var vagter efter ham og de sikkert også ville være her inden længe.
Ganske rigtigt mødte 4 outrider op og søgte Trevon. Det kom til kamp og de 4 fjender blev nedkæmpet. Derefter blev Trevon sat fri og flygtede sydpå. Han fortalte de kunne opsøge ham i Mutn'bzu i det sydlige Tanara hvor han havde en ven, han kunne holde sig skjult ved en tid. Denne ven vidste også lidt om forbandelser og kunne derved også vurdere om Rowenas haævn mon var helt ophævet.
Gruppen havde nu 3 fingre og vi stoppede i Gislavoten.

Shadow World tid: 14-juli-6073 til 18-juli-6073
DK tid: Torsdag den 22. februar 2024 kl. 17:30 - 23:30
Til stede var: Robin van der Baasweiler, Joag Reineken, Elor Blake, Rolf Retrosol og Endolfin Griffelin

Fra den eneste kro i Gislawoten, Lyak sad Robin, Joag og Elor og diskuterede hvad de skulle gøre med deres artefakter og hvordan de kunne benyttes til at hidkalde ondskab, men også at lokke ondskab frem.
Under snakken trådte elver paladinen Endolfin ind, han havde hørt nogle eventyrer han vistnok kendte var i området. Eldolfins entre i kroen gjorde ikke deres diskussion mindre. Nogle ville bare ødelægge fingrene så hurtigt som muligt andre ville udnytte dem til at gøre godt med.
Det blev aldig helt besluttet hvad der skulle ske med tingene da gruppen besluttede sig for at drage tilbage til Schuum for både at mødes med Jarred Leeroy som måske kunne hjælpe dem med forslag til hvad de skulle gøre nu, og så pågribe Walther van Keppel som også ville være tilbage i Schuum omkring den 20. juli.
Inden gruppen drog afsted fik Elor Cralazars smaragd som han monterede i sit sværd, der lød en svag summen og en grønlig dis lagde sig tæt omkring mithrilklingen. Endolfin advarede Elor om at den dæmoniske sten nu let kunne blive hans undergang.
Rejsen var rimelige fredelig, undervejs stødte Rolf til, gruppen havde næsten glemt Rolf i Gislawoten. Gruppen narrede en flok ynkelige harpies til at angribe dem -De harpies blev nedkæmpet uden besvær. Senere søgte flokken søgte ly ved et mindre hus i skovkanten. Beboren havde gæster men var gæstfri nok til at lade gruppen spise med og overnatte. Ejeren af hytten troede flere gange gruppen var gartnere af en slags?
Da gruppen nåede frem til Schuum opdagede de at Jarred var ankommet og de tog sig en fortrolig snak lidt uden for byen.
Ved en lille sø i udkanten af byen blev mange ideer vendt. Jarred fortalte også hvad han havde fundet ud af i Delfi: De tre fingre gruppen havde fat i måtte tilhøre en gammel legendarisk lich kaldet Gerricht der for omkring 700 hundrede år siden stod i spidsen for en gruppe u-døde og onde magikere i Tanara der kaldte sig Kraniekonklaven. Denne gruppe arbejde alene frem mod at skabe så meget kaos at byer, herreder og lande ville falde fra hinanden. Heldigvis kom der 3 elverkrigere sejlende fra øst som samlede folkene i byerne omkring sig og nedkæmpede lichten og hans gruppe. Kraniekonlaven formodes fra på det tidspunkt helt og aldeles fjernet.
Der kom selvfølgelig med tiden mindre og lokale hekse og necromancers der søgte Kraniekonklavens sti og artefakter, men aldrig noget der gav meget udbytte.
Det Rowena Mandrakefoot og hendes kumpaner var lykkedes med var langt mere end nogen før. De havde fundet i hvert fald tre af artefakterne “The fingers of Gerricht” som de muligvis have større planer med end blot at skabe lokalt kaos -Hvorfor havde de ellers beholdt æskerne til at opbevare fingrene i? Hvis de ønskede totalt kaos havde de bare gravet de fingre ned alen så de ikke kunne flyttes uden stærk magi. Jarred fortalte at der forventes at være 5 fingre, og der siges at være to andre artefakter “The will of Gerricht” og “The Glove of Gerricht” som Rowena og hendes følge måske også har?
Joag mente af Hector Ganadrou på Radlet Isle måtte være i gang med at søge en af de artefakter?
Jarred fortalte at han selv var med en gruppe af Scholars der kaldte sig “The Society of the Enlightened”, gruppen var i forbindelse med en Loremaster i Tanara der nogle gange hjalp dem. Elor ville gerne høre hvordan Loremasterne kunne belønne ham for at hjælpe her, det kunne Jarred ikke svare på, men “The Society of the Enlightened” var taknemmelige for den hjælp gruppen gav og havde givet.
“The Society of the Enlightened” kiggede faktisk efter et sted i Lyak at lave en udpost. Gruppen kunne ikke hjælpe med at finde noget da de selv var meget uenige om hvad der ville være smart.
Efter Jarreds forklaring besluttede gruppen sig for at afvente at Walther vendte tilbage og skulle aflægge rapport til Thulsa of Schuum og der ville de så fange Walther. Walther havde været nordpå med hans ca 20 mand og blandt andet patruljere Raysen passet til Zor Wastes.
Gruppen vendte tilbage til byen og afventede. Efter et par dage var fortalte spejdere at Walther og følge var på vej mod Schuum. Men de kom sydfra? Det var forventet de ville komme nordfra? Havde Walther mon opdaget at fingrene var blevet fjernet fra Møllen og ved Salters Pork i den sydlige mose?
Vi stoppede her

Shadow World tid: 18-juli-6073 til 19-juli-6073
DK tid: Torsdag den 21. marts 2024 kl. 18:00 - 23:00
Til stede var: Robin van der Baasweiler, Joag Reineken, Elor Blake, Rolf Retrosol, Endolfin Griffelin, Kartagg Wolfbasher og Joxer Teh Mighty

Gruppen planlagde hvordan de skulle pågribe Walther van Keppel når han mødtes med Thulsa of Schuum i byen Schuum.
Desværre havde Walther luret der var ugler i mosen og i stedet sendt en dobbeltgænger. Da gruppen opdagede det var Walther og hans følge flygtet nordpå mod Den gamle mølle ved Sibbes å.
Gruppen satte efter Walther og fandt på vejen et par døde outriders, myrdet af deres “venner” da de formentlig ikke ville foræde lord Thulsa.
Fremme ved møllen kom det til kamp mod et par outriders med buer inden de kunne komme ind i selve møllen. Elor var forsigtig med at gå derind, resten af gruppen knap så meget. I selve møllen mødte gruppen undeads der forsvarede den ene port og dæmoniske væsner i den anden. Midt mellem dem var der en særlig fæl undead troldmand der gerne kastede besværgelser til højre og venstre.
Men men hjælp fra Quen og en masse magi lykkedes det gruppen at nedkæmpe alle modstanderne. Denne overdrevne brug af magi havde dog givet Walther og hans en ide om styrken af gruppen så mens deres uhellige håndlangere kæmpede for livet stak Walther og hans venner af gennem en shadowgate.
Efter kampen fandt gruppen ud af Walther og venner var stukket af, men de havde efterladt afgørende spor og skatte. Skattene bestod af: Et pandebånd +5DB lavet af gamle fingerknogler, en magisk wand x2PP lavet ud af en Zori lårbensknogle, 4 stk +10 battleaxes, “The quill of writing”, en sær blå flaske med guldindlæg, 133 guldstykker, 540 sølv og 12 platin. Derudover 75 raman og 4 inexes.
Da gruppen bagefter studerede de nedkæmpende fjender konstaterede de at det bestod af både undeads og dæmoner hvilket var meget usædvaneligt da de to grupper normalt mixer som grønt og rødt.
En helt særlig undead var troldmandsgespenstet som havde klare dæmoniske træk som en slags hybrid?.. Joag læste ordet Ahrimanos? som skaberen af dette nu knuste uvæsen.
Resterne af shadowgaten pegede mod at gruppen var flygtet nordøstligt fra møllen ved Sibbes å.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 19-juli-6073 til 19-juli-6073
DK tid: Torsdag den 4. april 2024 kl. 17:00 - 24:00
Til stede var: Joag Reineken, Elor Blake, Rolf Retrosol, Endolfin Griffelin, Kartagg Wolfbasher og Joxer Teh Mighty

Efter Walther van Keppel og hans kumpaner var stukket af tog gruppen jagten op, de var noget bagud men kunne regne ud hvilken vej de måtte være draget. Flere i gruppen var dog elendige til at ride så det blev mere gang end ridt gennem bakkerne i Lyak. Tæt ved Gislaskoven fik Joag færten af Walthers skurke der var flygtet ind i skoven.
Gruppen fulgte efter og i skoven var heste alligevel ingen stor hjælp til andet end at slæbe grej. På et tidspunkt delte sporet sig i to. Walthers gruppe havde delt sig op. Joag prøvede at tyde sporene for at udlede hvor hvem var draget hen. Mens Joag var igang blev gruppen angrebet af en flok zombier nogen for nylig have hidkaldt. De fæle væsner blev dog ret let nedkæmpet og efter kampen kunne Joag og Elor vurdere at necromanmtikeren Erstell Himler måtte være draget sydpå sammen med én af de andre som kunne være Walther, Tarasov eller Morten. Da Endolfin hørte om en necromantiker ville han meget gerne sydpå, og da Joag altid gerne ville møde sådan en fyr blev det besluttet at forfølge den sydgående gruppe.
Ud over de 4 navngivne personer var det et følge på en ca. 10 andre skurke, men nu ligende det at 8 var draget sydpå og 7 nordpå.
Efter noget tid førte sporene til en gravhøj hvorfra man kunne se nogle havde hentet “forstærkninger” i form at udøde, men inden gruppen kunne genoptage jagten kom en flok skeletter og zombier ud af højen, bag den tronede en udød masse samt en zombieogre. Det blev en lang kamp og de udøde have to gespenster med dar kastede uhellig magi der forstyrrede Eldolfins inspirationelle postur så ingen fik glæde af at se ham flexe sin muskler.
Det endte dog med at alle de udøde blev nedkæmpet og gruppen nu var klar til at rejse videre. Alle var meget udmattede og Endolfin følge han manglede powerpoints.

Vi stoppede her.