Shadow World tid: 17-01-6071 til 03-02-6071
DK tid: Fredag d 17. oktober 2014 kl. 19:00 - 01:00
Til stede var: Rennard "Renn" Eisenblut Kempstern, Joag Reineken, Q'aylef T'paw, Olix von Flyndern og Endolfin Griffelin

Nogle af de skibe gruppen havde været med til at kapre blev brugt i denne fangeflugt fra Mur Fostisyr. Det hele gik planmessigt indtil sidst da skibet blev opdaget som det var ved at lægge fra kej. Det blev en stor kamp mod Syrkakare og dæmoner mens skibet lige så stille lagde fra kaj. En modig ung Ky'Taari der var navnebror til Q'aylef sagde han ville holde kajen de sidste minutter mens skibet gik fra kaj, men det ville Endolfin og Joag ikke høre tale om så de gik med ned og kæmpede og kom i sidste øjeblik ombord med den tapre Q'aylef.
Derefter sejlede skibet til Kelfurs Landing hvor vi stoppede.

Shadow World tid: 03-02-6071 til 15-02-6071
DK tid: Fredag d 23. oktober 2014 kl. 17:30 - 02:00
Til stede var: Joag Reineken, Endolfin Griffelin, Sir Elor Blake, Valkor Leartes og Hermod Hyggedal

Gruppen planlage hurtigt at rejse til byen Rapata ved grænsen til Xa-ar og så defra sejle direkte til Cynar i U-Lyshak.
Det gik dog ikke helt som forventet. I minebyen Roog i det nordligste Saralis blev gruppen hurtigt draget ind i at hjælpe med at uddrive nogle undeads fra nogle miner.
Efter dette kom gruppen endelig til Rapata hvor de desværre fandt ud af at der ikke rigtig var nogle skibe der havde lyst til at sejle langt ud i øjeblikket grundet mange raiders fra Ulor.
Vi stoppede i Rapata.

Shadow World tid: 15-02-6071 til 20-03-6071
DK tid: Lørdag d 1. november 2014 kl. 17:30 - 01:00
Til stede var: Joag Reineken, Sir Elor Blake, Valkor Leartes, Hermod Hyggedal og Oliver Langheim

Gruppen rejste over land gennem Saralis mod U-Lyshak. Der blev gjort stop i Reineken og kæmpet mod raiders undervejs. Gruppen nåede Cynar, fik aflagt rapport til Louis Roderer og videre til Fayette hvor vi stoppede.

Shadow World tid: 20-03-6071 til 01-05-6071
DK tid: Tirsdag d 30. december 2014 kl. 13:00 - 01:30
Til stede var: Joag Reineken, Sir Elor Blake, Valkor Leartes, Hermod Hyggedal, Olix von Flyndern og Hans Alizon Keizer

I Fayette blev Sir Elor hidkaldt til Crystalmont hvor hans baron Pascal Robic ønskede ham i audiens.
Det viste sig at grunden til dette møde var, at Pascal af hertugen af Helyssa, var blevet beordret til at sende nogle soldater til det fjerne len Stonebeach, som åbenbart havde nogle grænseproblemer mod Ly-Aran. Det var begrænset hvad de andre len kunne sende, da mange af de kystnære len selv havde travlt med raiders fra Ulor. Og fra hertugdømmet Vorn kunne der heller ikke leveres meget da der var interne stridigheder blandt baronerne.
Da Elor jo havde holdt ferie længe mente Pascal det var rimeligt han tog med soldaterne til Stonebeach. Soldaterne skulle egentlig afleveres ved baronen Julian Grey i Stonearch, men Pascal ville hellere have de blev leveret direkte til Sir Geoffrey Charney i Winterdeep.
Rejsen til Stonebeach len giv selvfølgelig uden problemer da gruppen jo også havde 30 soldater med. I Stonebeach kom første problem da de nåede byen Holbridge ved floden Thranden. Den store gamle bro over floden var styrtet sammen og soldaterne skulle nu fragtes med båd over floden. Floden ligger i en kløft så det var ikke en hurtig process at få soldaterne over.
Sheriffen i Holbridge Goran Neucer var nu ikke meget bekymret over situtationen med broen da han regnede med at baronen af Stoebeach eller måse endda hertugen af Helyssa på et tidspunk ville bevilige penge til genopbygningen af broen og i mellemtiden havde hans bror Djano Neucer en god forretning med bådene.
Gruppen og alle soldaterne rejste videre ind i herredet Deepwinter hvor de skulle afleveres i hovedbyen Winterdeep. Det viste sig at der var rigtige mange flygtninge i herredet der var på vej mod Holbridge. Og da de nåede Winterdeep var der virkelig mange flygtninge i selve byen. Herredet var under vedholdene angreb og der var ikke kommet nye soldater eller forsyninger meget længe.
Det var en meget lettet Geoffrey der modtog forstækninger og soldater. Samme aften belv byen da også angrebet igen, og denne gang blev angrebet ret let afvist grundet de nye forstækninger.
I dagene efter fandt gruppen ud af der slet ikke var nået nogle forsyninger og soldater frem, ikke engang fra de andre herreder i lenet. Det blev besluttet at drage til Stonearch i Stonefell og høre baronen selv hvorfor Sir Geoffrey ikke fik de forstækninger der var så voldsomt brug for.
I Stonearch var der mange soldater der bare ventede og en del var sendt til garnisonsbyen Greyspire hvor de afventede ordrer. Gruppen mødte også Sir Roderick De Taucy fra herredet Dervishan og en Sir Nicolas Brayer sendt af baronen af Oakburn. De undrede sig også over situationen men havde ikke kunnet få audiens med baron Julian Grey.
Det lykkedes dog til sidst for et par stykker af gruppen at få foretræde for Julian Grey sammen med Sir Nicolas Brayer. Det viste sig at Juilan allerede anså Winterdeep som tabt og at den bedste chance ville være at forsvare Stonearch fra den gamle brog ved Greyspire. Dette ville også betyde at Dervishan ville falde men på den måde ville lenet Oakburn blive tvunget ind i kampen.
Den gamle baron var hele tiden flankeret af 3 rådgivere: Portos Le banc, George Elfheim og Joffrey Freeman og Hermod mærkede at Joffrey 2 gange brugte en slags magi på baronen, blandt andet til sidst hvor mødet blev afbrudt fordi Julian fik det dårligt igen.. lige efter noget subtil magi fra Joffrey.
Valkor havde i mellemtiden i byen fået stablet en awareness happening sammen så folk blev klar over problemerne i Winterdeep samtidigt med at de kunne se nogle sjove shows og drikke nogle øl. Det var også en stor sucess.
Efter mødet besluttede gruppen sig for at klæde sig ud som baronen (ved hjælp af Hermods magi) og så beordre alle soldaterne til Winterdeep. Sir Nicolas var ikke vild med den plan da det ikke er en sirs opgave at betvivle en baron, men i situationen kunne han godt se bort fra gruppen og især Elors forædderi og trak istedte sine soldater til Holbridge inden Elor ville udkælde sig som Baronen af Stonebeach. Planen blev udført og med lidt hjælp fra tåge omkring baronens borg opdagdede ingen at alle soldaterne drog afsted.
De mange soldater nåede frem til Winterdeep hvor forsvarsværkerne blev kraftigt forstærkede og der blev derved lagt låg på truslen om en kommende invasion.

Hvad der ikke blev fundet ud af denne aften var hvorfor lugrokierne fra Ly-Aran var blevet så organiserede. Der var også en handelsmand ved navn Julius Godmod der flere gange forsøgte at komme i kontakt med gruppen da han kendte til en stor skat der var faldet ned fra himlen lidt inde i Ly-Aran.
Vi stoppede i Winterdeep.

Shadow World tid: 01-05-6071 til 09-05-6071
DK tid: Søndag d 11. januar 2015 kl. 16:00 - 01:15
Til stede var: Joag Reineken, Valkor Leartes, Olix von Flyndern og Robin van der Baasweiler

I byen Holbridge i herredet Dervishan blev Valkor igen opsøgt af Julius Godmod der endnu en gang bad gruppen om hjælp til at finde det legandariske stjernestål der havde evner enhver kunne bruge og åbenbart ikke krævede de voldsomme smedjer for at kunne arbejde med.
Denne gang gik gruppen med til at finde det stål så de kunne få fede og seje items og rustninger. Og Julius vidste jo næsten hvor metallet kunne findes. Det krævede bare man tog til en forladt by i det østlige Ly-Aran som hed Greyden og gravede en Atuur Dairos grav op hvori en kort var lagt for mange år siden. Det burde være nemt men med de huserende lugroki og goblin bander i landet var det ikke en opgave for en driftig handelsmand, men derimod en opgave som skabt for en gruppe eventyere på udkig efter eventyr!
Julius tog med gruppen til byen Winterdeep. Hvor han forsynede dem med urter og forplejning og et kort til byen Greyden. Byen ville blot ligge en 7 dages ridt mod vest.
Rejsen in i Ly-Aran gik fint og et par store grupper lugrokier blev relativt nemt omgået og gruppen mødte endda en anden gruppe eventyere på vej østpå mod U-Lyshak. Denne gruppe havde brugt en hemmelig lejr hvor man trygt kunne sove som de viste til de andre så de også kunne få en god nats søvn.
Efter et par dage kom gruppen til et suspekt tårn som de red mod, med da der belv skudt lugrokipile mod dem fra tårnet vendte de om. Joak var dog sikker på at gruppen ville blive overfaldet efter dette så de lavede en snedig fælde for lugrokierne med dukker i lejeren. Fælden klappede næsten perfekt og lugrokierne blev nedkæmpet.
Nogle dage senere nåede gruppen den forladte by Greyden der dog bar tydelige præg af at være inficeret med udøde og kæmpeedderkopper, på en eller anden måde formåede Olix at få kæmpeedderkopperne til at fortælle hvor i byen de udøde ikke kom uden at komme i kamp med dem. Joak noterede dette i sin bog men animal tounges er dog en relativt kendt besværgelse.
Gruppen sov trygt efter edderkoppernes anvisning selvom deri gaden gik zombier og andre udøde. Flere i gruppen var lettede over der ikke var clerics og paladiner med på turen da de så helt sikkert ikke ville få deres søvn.
Næste morgen blev byen gennemsøgt og ved middagstid blev gravpladsen fundet, og gruppen begyndet at søge efter Atuurs grav. Det tog lidt tid da ingen var særligt gode til at læse Laranian eller Zori men ved eftermiddagstid blev graven fundet og så gik det op for gruppen at de ikke havde skovle eller spader med. Heldigvis fandt joak en gardnerskur i den anden ende af gravpladsen ved siden af en forseglet mausoleumsbygning. Det tog lidt tid at få brudt skuret op og der kunne derefter høres ildevarslende rumlen fra mausolæet, men tiden var knap og mausolæets porte så solide ud så gruppen begyndte at grave. Men nu var mørket faldet på og som kisten i jorden blev gravet fri og låget åbnet sprang en ghulkonge op og skreg “Døøød…døøød over dem der rører min grav”. Samtidigt begyndte flere zombier at grave sig op af jorden og så skulle der bare hugges løs. Det gik sådan set også fint nok, indtil mausolæets porte blev sparket op af en udød masse af knoglerester og ondskab som havde taget form af en trold eller noget i den stil. Dette krapyl fór mod gruppen og det blev en frygtelig farlig kamp hvor kun Robin stod alene tilbage efter den sidste udøde var blevet smadret.
Heldigvis var ingen i gruppen døde og Robin fik alle op igen. I Atuurs grav ver der ganske rigtigt et kort til et sted længere vestpå langs bjergene som angav hvor stjernestålet var faldet for så mange hundrede år siden.
Vi stoppede i byen Greyden. Gruppen er klar til rejsen videre vestpå.